Filmen 'Whiplash' handler om den unge dreng Andrew Neyman, der går på en af de bedste musikskoler i USA, hvor hans underviser er en frygtet og hensynsløs jazz-maestro. Her kæmper han hårdt for at blive en dygtig jazz-trommeslager. Andrew og hans underviser udvikler efterhånden en umage relation til hinanden, i hans forsøg på at opnå storhed og underviserens stædige insisteren på at stoppe ham.

Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.

Musiklærer i folkeskolen Joe Gardner får sit livs chance for at spille på byens bedste jazzklub. Men et enkelt fejltrin fører ham fra New Yorks gader til ”før-livet”, et særligt sted, hvor nye sjæle får deres personlighed, deres særheder og interesser, før de skal ned for at leve på Jorden. Fast besluttet på at vende tilbage til sit liv, finder Joe sammen med en gammelklog sjæl ved navn 22, der aldrig rigtig har forstået, hvorfor livet som menneske skulle være noget at ønske sig. Mens Joe desperat forsøger at vise 22, hvorfor livet er dejligt, finder han måske svar på nogle af livets allervigtigste spørgsmål.

Menneskeheden har for længst forladt jorden. Tilbage er efterladt én enkelt lille robot, Wall-E, der har brugt et par århundrede på at rydde op. Men en dag ankommer undersøgelsesrobotten EVA og noget tyder på, at der stadig er noget af interesse på jorden. Og Wall-E er bestemt også interesseret i EVA.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

Langt ude i den antarktiske ødemark ligger en lille amerikansk forsøgsstation. Den iskolde fred på basen forstyrres af en ikkejordisk eksistens med alt andet end fredelig hensigter, der kan tage form efter hvad den slår ihjel. Snart må beboerne kæmpe for livet uden at vide, om deres kolleger i virkeligheden er monsteret i forklædning.

Da Første Verdenskrig er på sit højeste kastes de to unge britiske soldater, Scofield og Blake udi en tilsyneladende umulig mission. I et kapløb mod tiden må de krydse fjendtligt territorie for at levere en besked, der vil forhindre et altødelæggende angreb på hundredvis af britiske soldater – heriblandt Blakes egen bror.

Hutch Mansells liv er pænt, velordnet og forudsigeligt. Han passer sine rutiner, sit arbejde, sin motion. Han passer på sin familie, også selv om forholdet med konen, Becky, er gået fra det rutineprægede til det følelsesløse. Og så sker indbruddet. Selv om Hutch kunne have grebet ind og forsvaret sit hjem og sin familie, så gør han det ikke. Han lader dem bare tage pengene og stikke af. Hans søn foragter hans svaghed. Hans datter er knust, fordi tyvene tog hendes ganske værdiløse, men elskede armbånd. En længe ulmende vrede blusser op i Hutch. Han beslutter sig at sætte tingene på plads med en dødbringende effektivitet, der ville have forbløffet både hans familie og hans venner på arbejdet. Men ikke de mænd, der kender ham fra gamle dage. Da hans indestængte raseri går ud over en flok tilfældige bøller, kommer han imidlertid på tværs af den russiske mafia. Og de spiller ikke efter reglerne: de går efter familien.

Den visionære P.T. Barnum narrer banken til at låne ham penge, så han kan åbne et museum med alle landets særlinge samlet på samme sted. En snobbet anmelder bruger ordet ”cirkus”, da han skriver om sin misbilligelse for museet. Barnum tager ordet til sig og skaber et succesfuldt show med sang, dans og trapezkunst.

En ekspedition til Mars går galt, da astronauten Mark Watney bliver fanget i en voldsom storm. Hans kolleger tror, at han er død, og de rejser tilbage til Jorden uden ham, men Mark har overlevet og er nu strandet alene på den ugæstfri røde planet. Han må klare sig med et minimalt forråd og bruge al sin energi og forstand på at finde en måde at overleve på. Samtidig skal han finde en metode, som han kan bruge til at sende nødsignaler til Jorden. Men selvom det lykkes ham at få sendt signalerne, vil det tage flere år for NASA at få sendt en redningsmission til Mars. Hvad skal han stille op?

Allehelgensaften flygter Michael Myers fra mentalsygehuset i Illinois, hvor han har været indespærret i 15 år for det brutale mord på sin egen søster. Nu vender han tilbage til Haddonfield, og denne gang er det byens beboere, der står for tur. Den eneste, der kan stoppe Michael Myers og hans blodorgie, er Dr. Loomis...

Filmen 'Ex Machina' handler om Caleb, en 24-årig programmør. Han arbejder hos verdens største internetfirma, og en dag vinder han en konkurrence, hvor præmien er at komme på en uges ferie i bjergene hos den menneskesky direktør for firmaet. Men da Caleb ankommer til landstedet finder han ud af at han er del af et underligt, men fascinerende eksperiment. Han skal interagere med verdens første rigtige kunstige intelligens. Som er i kroppen på en smuk robotkvinde.

Den unge fyr 'Baby' arbejder som professionel flugtchauffør for gangsteren Doc. For at overdøve sin tinnitus, der stammer fra en ulykke i barndomsårene, har Baby altid sprød musik i øregangene, når han ræser fra gerningsstedet. Da Baby forelsker sig i servitricen Deborah, overvejer han for første gang at forlade det kriminelle miljø. Men Doc har andre planer med sin gulddreng

Ægteparret Maitland har det dejligste hus på landet. Desværre bliver de begge dræbt i en bilulykke men vender tilbage til huset som spøgelser. Alt går godt, indtil familien Deetzs køber den yndige bopæl. Det bliver for meget for de oprindelige ejere og de tilkalder bio-exorcisten Beetlejuice for at skræmme og fordrive de levende. Og Beetlejuice kan sit kram.

Fra instruktør Jason Reitman og producer Ivan Reitman, kommer det næste kapitel i det originale Ghostbusters univers. Da en single mor og hendes to børn ankommer til en lille by, opdager de forbindelsen mellem de originale ghostbusters og deres bedstefars hemmelige arv, som han efterlod.

Bevæbnet med ét ord - Tenet - kæmper Protagonisten for hele verdens overlevelse og rejser gennem en tusmørkeverden blandt international spionage på en mission, der vil udfolde sig hinsides den normale tidsopfattelse.

I gyser-thrilleren 'Sinister' er det efterhånden lang tid siden, Ellison (Ethan Hawke) slog igennem som kriminalforfatter med en populær bestseller. Siden er det gået ned ad bakke, og nu leder han desperat efter inspiration til et nyt hit. Derfor flytter han med sin familie ind i et hus, hvor han uforstyrret kan koncentrere sig om sit arbejde. Ellison er berygtet for sine afslørende bøger om faktiske forbrydelser, og hvad hans kone og to børn ikke ved, er, at der er sket et frygteligt mord i huset. Ved et tilfælde opdager Ellison en kasse med gamle smalfilm på loftet, og pludselig står han med kilden til det, der kan blive hans bedste bog nogensinde.

Diana har trukket sig tilbage for at leve et normalt liv med så lidt brug af sine superkræfter som muligt. Men da hun bliver tilbudt midler for at blive genforenet med sin ægte kærlighed, åbner der sig en dør for nye fjender – Max Lord og Cheetah.

På en længe ventet tur til Europa prøver en betjent fra New York og hans frisørkone at opklare et mystisk mord ombord på en milliardærs yacht.