Bankmanden Andy Dufresne idømmes livsvarigt fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået. Han sendes til Shawshank-fængsel, hvor han nu må forsøge at opbygge en tålelig tilværelse blandt nogle af USA's værste forbrydere. De første år synes som et mareridt, men lidt efter lidt får Dufresne opbygget både status og vennekreds. Men selv som garvet indsat lægger Dufresne stadig planer om, hvordan han kan flygte og hævne sig på dem, der har gjort ham ondt.
Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.
I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.
Matt Damon spiller en yderst begavet ung mand, men som lader sig styre alt for meget af sit iltre temperament. Det får ham til at komme i problemer med lovens lange arm. Derfor går han hos en psykolog (spilles af Robin Williams), får at afhjælpe ham med hans problemer, efter rettens ordre.
Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.
Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.
Da den otteårige dreng Cole begynder at sige, at han kan se døde mennesker, sender hans forældre ham til behandling hos den kendte børnepsykolog dr. Malcom Crowe. Coles symptomer minder om en tidligere patient Crowe havde, hvis liv endte tragisk, og for at råde bod på det, vil han gøre alt for at hjælpe sin nye patient. Som Crowe lærer Cole at kende, får han en frygtelig tanke. Hvad nu hvis Cole har ret - og han faktisk kan se de dødes ånder?
Carl Frederiksen er en 78-årig, pensioneret ballonsælger,der bestemmer sig for at opfylde sin drøm om et storslået eventyr. Ved hjælp af tusindvis af balloner bundet fast på sit hus flyver han af sted på sit livs rejse til Sydamerika. For sent opdager Carl at hans værste mareridt, en overenergisk 8-årig spejder ved navn Robert, ved et tilfælde er havnet på Carls veranda. Verdens mest umage par støder på ufremkommeligt terræn, uventede skurke og jungleskabninger, men møder også nye venner, for eksempel Doggi, en talende hund og Kenneth, den sjældne fugl der ikke kan flyve. Fanget i junglen sammen med Robert, opdager Carl at de største eventyr i livet ikke altid er som man forventer.
'Inderst inde' bliver fortalt af følelserne inde i pigen, Rileys, hovede. Fortælleren er Glæde og hendes venner Vrede, Frygt, Tristhed og Afsky. I mange år har Glæde styret showet, men da Rileys forældre beslutter sig for at flytte til en anden by, forsvinder Glæde og Tristhed fra Rileys hovede. Nu er det Vrede, Frygt og Afskys job at holde styr på Rileys følelser, og det går ikke helt så godt.
Maria er en noget uregerlig ung kvinde, der bliver guvernante for kaptajn von Trapp's syv moderløse børn. Børnene er blevet strengt opdraget af deres far, men langsomt vinder Maria dem for sig og lærer dem at synge. Selv den dybfrosne kaptajn lykkes det hende at tø op.
Den unge forfatter Paul Varjak flytter ind i en lejlighed i New York og får her den temperamentsfulde og lettere excentriske Holly Golightly som nabo. Hendes livsstil både forvirrer og fascinerer ham. Til de mange fester, hun deltager i, er hun sexet og sofistikeret, men når de er alene sammen, forvandler hun sig til et sødt, men usikkert bundt neuroser. Langsomt forelsker han sig i hende.
Filmen er en fortælling om Bella Baxter, en ung kvinde, der genoplives af den geniale og uortodokse videnskabsmand dr. Godwin Baxter. Den videbegærlige Bella hungrer efter at opleve verden, så hun stikker af med Duncan Wedderburn, en slikket og amoralsk advokat, på et hæsblæsende eventyr over flere kontinenter. Befriet for datidens moraliserende bånd bliver Bellas liv en stræben efter lighed og frigørelse.
En ny trussel nærmer sig i efterkrigstidens Japan: Godzilla. En forhenværende kamikazepilot tvinges til at tage kampen op.
Et sted i slutningen af 1980'erne møder vi den gudesmukke, unge børsmægler Patrick Bateman. Han er kun syvogtyve somre, elsket af venner, kæreste og sekretær, kendt som Wall Streets rare fyr og en rigtig 'boy next door'. Men om natten skifter han karakter og myrder og torterer prostituerede i flæng. Volden udarter sig og snart melder spørgsmålet sig om, hvor meget er Patricks egen fantasi og hvor meget er virkelighed.
Los Angeles, 1969. Rick Dalton var stjerne i en western-tv-serie, men tiderne skifter, og Rick er nervøs for, at hans tid er forbi. Den afslappede Cliff Booth er Rick's stuntman og bedste ven. De er hinandens eneste familie. Rick er nabo til Roman Polanski, Hollywoods hotteste instruktør. Alt, hvad Rick drømmer om, er at blive en del af filmbyens inderste cirkel ligesom Polanski. Det er så tæt på - og alligevel så langt borte.
Bevæbnet med ét ord - Tenet - kæmper Protagonisten for hele verdens overlevelse og rejser gennem en tusmørkeverden blandt international spionage på en mission, der vil udfolde sig hinsides den normale tidsopfattelse.
Efter mødet med Alvaro Mangiacavallo, en glad og ubekymret fyr der minder hende om hendes afdøde mand, vender Serafina Delle Rose endelig tilbage fra hendes tilbagetrukne liv og finder trøst i denne mand, der bærer en forbløffende lighed med hendes elskede mand. Alvaro har ikke blot det samme job som hendes afdøde mand, men han har også den samme tatovering af en rose på hans bryst. Serafina ser disse fællestræk mellem de to mænd som et tegn, og hendes liv tager en drejning til det bedre.
Taberne Skip og Harry bliver forvekslet med bankrøvere og kommer i fængsel på livstid. Bag tremmerne er livet hårdt og de to fjollehoveder gør deres bedste for at passe ind; dog uden det store held. Til sidst beslutter Skip og Harry at undslippe for at opspore de rigtige forbrydere.
Chris (Vinny Curran) er junkie og lever alene i et afsidesliggende hus. En dag dukker hans gamle ven Mike (Peter Cilella) op og kræver, at han lægger stofferne fra sig. Det nægter Chris naturligvis, hvorefter Mike lænker ham til væggen med et par håndjern. Hvad der starter som en "tough love" intervention, forandrer sig dog snart, da to venner opdager, at de er fanget i et mystisk mareridt, fuld af mørke kræfter, der er uden for deres kontrol. Resolution er blevet sammenlignet med Cabin in the Woods. Med andre ord, en film, der ikke bare slavisk følger alle horror-klicheerne, men har noget ekstra oppe i ærmet.
A young Romanian woman and a recovering drug addict launch an unlikely investigation after her parents are murdered by a vicious serial killer known as The Headhunter.