Bankmanden Andy Dufresne idømmes livsvarigt fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået. Han sendes til Shawshank-fængsel, hvor han nu må forsøge at opbygge en tålelig tilværelse blandt nogle af USA's værste forbrydere. De første år synes som et mareridt, men lidt efter lidt får Dufresne opbygget både status og vennekreds. Men selv som garvet indsat lægger Dufresne stadig planer om, hvordan han kan flygte og hævne sig på dem, der har gjort ham ondt.
Vincent og Jules er håndlangere for gangsterbossen Marcellus Wallace. Deres job består hovedsageligt i at ordne folk, som har brudt deres aftaler med Wallace, og skrabe hans penge ind. Men på deres færden rundt i L.A. støder de på flere uforudsete begivenheder. De oplever Guds indgriben, et splattet lig i deres bil og at blive røvet af et tyvepar, vi kun kender under navnene Pumpkin og Honey Bunny. Ved siden af skal Vincent tage Wallace’ kone Mia ud på en tur i byen, hvilket viser sig ikke at være en helt simpel opgave. Senere støder de to lejemordere også på Butch Coolidge, en bokser, der, i en fixet boksekamp, kommer til at træde deres chef Wallace over tæerne. Dermed er Coolidge på spanden, men alt kan ske - og gør det! Som et puslespil fortælles to heftige dages begivenheder, og først til sidst falder alle brikkerne på plads og afslutter Pulp Fictions mange handlingstråde.
Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.
I begyndelsen sætter Anden Verdenskrig ikke de store spor i hverdagen for børnene Seita og Setsuko i Japan. Men da krigshandlingerne intensiveres, og moderen dør efter et bombeangreb, melder de barske realiteter sig. De to børns overlevelse ender med at være udelukkende op til dem selv, efterhånden som krigen dræner landet for mad og medfølelse.
Rumskibet Nostromo fungerer som slæbebåd i rummet og er netop nu ved at fragte et kæmpe raffinaderi. De modtager et nødsignal der kunne tyde på intelligent liv, og da de undersøger sagen finder de en mængde pupper. Op af en af pupperne springer en fremmed livsform. Og da det senere bliver klart at den har lagt æg inde i kroppen på et af besætningsmedlemmer kan alle tiders mareridt begynde.
Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.
Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.
Seks professionelle, barske forbrydere hyres til et diamant kup i den større kaliber. Planlægning og koldt overblik er afgørende, og ikke alle gruppens medlemmer er lige gode til at beherske sig. Det lykkes politiet at få placeret en agent i gruppen, men da planerne for røveriet holdes hemmeligt, kan de først rykke ud i sidste øjeblik. Det må ende galt. Tarantinos debutfilm.
Langt ude i den antarktiske ødemark ligger en lille amerikansk forsøgsstation. Den iskolde fred på basen forstyrres af en ikkejordisk eksistens med alt andet end fredelig hensigter, der kan tage form efter hvad den slår ihjel. Snart må beboerne kæmpe for livet uden at vide, om deres kolleger i virkeligheden er monsteret i forklædning.
Efter fire år i koma vågner lejemorderen Sorte Mamba alias Bruden op på hospitalet. Nu tæller kun én ting for hende. Nemlig at få hævn over sin chef Bill og sine fire forræderiske lejemorder-kolleger, der forsøgte at slagte hende på hendes bryllupsdag. Hævntogtet bringer Bruden til Japan, hvor hun går i skarp træning, inden hun krydser klinger med sin gamle veninde O-Ren Ishii og dennes hær af håndlangere.
Da den otteårige dreng Cole begynder at sige, at han kan se døde mennesker, sender hans forældre ham til behandling hos den kendte børnepsykolog dr. Malcom Crowe. Coles symptomer minder om en tidligere patient Crowe havde, hvis liv endte tragisk, og for at råde bod på det, vil han gøre alt for at hjælpe sin nye patient. Som Crowe lærer Cole at kende, får han en frygtelig tanke. Hvad nu hvis Cole har ret - og han faktisk kan se de dødes ånder?
En enorm robot er kommet hertil fra det ydre rum. Den er nødlandet på Jorden, og har fulgt den 11-årige Hogarth Hughes hjem. Nu har den unge Hogarth en stor ven og et endnu større problem. Hvordan holder man på en hemmelighed der er 15 meter høj? Især når en paranoid agent, som er sendt ud af regeringen for at jage rumvæsner, sætter hele USA's militære apparat ind for at knuse kæmpen.
Filmen fortæller historien om to blikkenslagere fra Brooklyn, som er brødre og bedste venner: Mario, den modige, der altid er klar, og den evigt ængstelige Luigi, der helst vil blive, hvor han er. Det hele starter med at Super Mario brødrerene må se i øjnene at det går dårligt for deres VVS-forretning, hvilket bringer dem ud i et stormfuldt eventyr gennem Svampekongedømmet.
En gruppe superseje commandosoldater er på hemmelig mission dybt inde i den centralamerikanske jungle. De opdager efterhånden, at de ikke er de eneste på menneskejagt i skoven. En alien er kommet til jorden og har indledt jagtsæsonnen på mennesket. Og den er ikke sådan lige at bide skeer med.
Walter Vales liv er gået i stå. Hverken undervisning eller skriverierne giver samme glæde som tidligere, og livet snegler sig af sted. Det ændrer sig, da Vale aflægger et sjældent besøg i sin lejlighed i New York. To indvandrere er nemlig meget overraskende flyttet ind. De er blevet ofre for svindel, og modstræbende begynder Walter at hjælpe dem. Det bliver starten på nye venskaber og kulør på livet.
Will Shakespeare har brug for passioneret inspiration, der kan stoppe et alvorligt tilfælde af forfatterblokering, får han en hemmelig romance med Lady Viola ordene til at flyde som aldrig før!
Den tungsindige Cindy er færdig med college og har netop fået job som nyhedsvært på den lokale TV-station. I løbet af få dage kaldes hun bogstaveligt talt ud i marken, for at undersøge nogle mystiske korncirkler. Undervejs aflægger Cindy besøg hos Morpheus, der forklarer hende at hun er den udvalgte – The One. Den der skal hjælpe den amerikanske præsident med at afværge en altdominerende invasion af aliens.
Efter mange års fravær vender adelsmanden Lawrence Talbot hjem til familiens victorianske landsted, da hans bror forsvinder sporløst. I landsbyen mener man, at en forbandelse hviler over de omkringliggende skove, hvor blodtørstige varulve siges at rumstere ved fuldmåne. Talbot begynder selv at tro på myten, efter han en nat bliver overfaldet og mærker de dyriske drifter tage over i sin egen krop.
Hannah Dunbar er en ambitiøs studievært, som vægter karriere over kærlighed. Men hvordan ville hendes liv egentlig have set ud, hvis hun var blevet sammen med Ben? En mand i julemandskostume overhører hendes undren. Dagen efter vågner Hannah op som hustru og mor til to, og opdager, at julemanden har opfyldt det ønske, der egentlig bare var en strøtanke.
Jason Bateman spiller millionæren Conrad Valmont, der lever af sine forældres penge, uden noget mål i livet og uden nogle problemer. Da han bliver uvenner med forældrene lukker de for hans finanser, og pludselig står Peter på gaden uden en øre. Heldigvis tager hans gode ven, Dylan (Billy Crudup), ham ind og lader ham sove på sofaen. Conrad møder også Beatrice (Olivia Wilde), en model, som Dylan er interesseret i. Conrad falder naturligvis pladask for hende og dermed er der lagt op til kaos.