Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Tiårige Auggie er født med et deformt ansigt og har gennemgået mange operationer. Hidtil er Auggie blevet hjemmeskolet, men nu har hans forældre besluttet at sende ham i en rigtig skole. Det bliver en svær begyndelse, for nogle af de andre drenge driller Auggie, men efterhånden bliver han accepteret som den, han er.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

Ensomme Jojo på 10 år er medlem af Hiltlerjugend, hvor de andre unge nazister driller ham. Men hans usynlige ven Adolf Hitler giver ham nyt mod. Da Jojo opdager, at hans enlige mor skjuler en ung, jødisk pige på loftet, bliver hans verden vendt på hovedet. Kan Jojo holde fast i sin fanatiske nationalisme? Ærkefjenden virker jo meget sød...

Da Første Verdenskrig er på sit højeste kastes de to unge britiske soldater, Scofield og Blake udi en tilsyneladende umulig mission. I et kapløb mod tiden må de krydse fjendtligt territorie for at levere en besked, der vil forhindre et altødelæggende angreb på hundredvis af britiske soldater – heriblandt Blakes egen bror.

Den ubeslutsomme Lou Clark driver fra det ene job til det andet for at få økonomien til at hænge sammen. En dag bliver hun tilbudt et job som plejerske for den unge forretningsmand Will Traynor, der har mistet førligheden i en ulykke. Will er blevet et kynisk menneske uden livsglæde, men da Lou dukker op viser hun ham, at livet trods alt er værd at leve, og sød musik opstår mellem det unge par.

Los Angeles er kendt som byen, hvor drømme bliver til virkelighed. Skuespilleren Mia jagter sit livs filmrolle, men den lader vente på sig. Sebastian drømmer om en fremtid som jazzmusiker, men er tvunget til at tage ligegyldige jobs som hyggepianist. Da de to mødes, forelsker de sig hovedkulds. Men deres kærlighed og karriereplaner sættes på en hård prøve i den pulserende storby.

'Everything Everywhere All At Once' handler om Evelyn Wang, der sidder bøjet over skatteregnskabet, da hun pludselig kastes ud i et eventyr, hvor hun skal redde verden fra undergangen. Dette kan hun kun gøre ved at udforske andre universer, der forbinder hende med de liv, hun også kunne have levet. For Evelyn bliver livet aldrig det samme igen, og hvor meget hun selv står til at miste, kan kun fremtiden vise.

Filmen er en fortælling om Bella Baxter, en ung kvinde, der genoplives af den geniale og uortodokse videnskabsmand dr. Godwin Baxter. Den videbegærlige Bella hungrer efter at opleve verden, så hun stikker af med Duncan Wedderburn, en slikket og amoralsk advokat, på et hæsblæsende eventyr over flere kontinenter. Befriet for datidens moraliserende bånd bliver Bellas liv en stræben efter lighed og frigørelse.

Filmen fortæller historien om to blikkenslagere fra Brooklyn, som er brødre og bedste venner: Mario, den modige, der altid er klar, og den evigt ængstelige Luigi, der helst vil blive, hvor han er. Det hele starter med at Super Mario brødrerene må se i øjnene at det går dårligt for deres VVS-forretning, hvilket bringer dem ud i et stormfuldt eventyr gennem Svampekongedømmet.

Deadpool er Marvel Comics mest ukonventionelle antihelt, og filmen fortæller historien om den tidligere Special Force agent og lejesoldat, Wade Wilson, der efter at være blevet udsat for et skrupelløst eksperiment, som efterlader ham med stærkt helbredende kræfter, udvikler alteregoet Deadpool. Bevæbnet med sine nye evner og en sort, skæv form for humor påbegynder Deadpool jagten på den mand, som næsten ødelagde hans liv.

Mere end et årti er gået, siden Jake Sully tog til Pandora og fandt kærligheden med Na'vien Neytiri. To er blevet til en familie med drengene Neteyam og Lo'ak samt døtrene Tuk og Kiri. Men lykken får en brat ende, da menneskene - anført af Jakes ærkefjende Quaritch - atter ankommer for at kolonisere planeten. Midt i krigen indser Jake, at han er fjendens hovedmål, og at hans familie først er i sikkerhed, hvis de flygter. Dette bliver starten på et nyt eventyr, da familien rejser til et ø-rige, hvor hav-na'vierne bor.

Guy er en helt almindelig bankmand. Det tror han i hvert fald, men i virkeligheden er Guy en baggrundsfigur i et videospil. Hver dag bliver han udsat for bankrøverier og ramt af tog i spillet. Og som om det ikke var slemt nok, har spillets ejer tænkt sig at lukke spillet. Nu må Guy træde i aktion og redde sin verden.

Den unge Andrea tager til New York på jagt efter sit første job. Hun bliver ansat på det toneangivende modemagasin Runway, der styres med hård hånd af chefredaktøren Miranda Priestly. Miranda er modebranchens mest magtfulde kvinde og frygtet af alt og alle. Men Andrea er ikke så let at skræmme, og snart er hun blevet assistent for den monstrøse modemogul.

På et topsikret anlæg i Maryland ankommer et amfibielignende væsen i lænker. Det kan måske bruges i den kolde krig mod russerne. Den ensomme og stumme Elisa og hendes kollega Zelda får til opgave at gøre rent i laboratoriet. Men langsomt udvikler Elisa og væsenet en forståelse for hinanden, der forandrer hendes liv for evigt.

Amazoneprinsessen Diana vokser op langt fra civilisationen på den skjulte, eksotiske ø Themyscira blandt krigeriske kvinder, hvor hun trænes til at blive en uovervindelig kriger. Men da piloten Steve nødlander i sit fly ud for øens kyst, vendes der op og ned på alting. Steve kan nemlig fortælle om den ukendte verden, der plages af rædslerne fra Første Verdenskrig, og Diana beslutter sig for, at hun må hjælpe den amerikanske soldat med at vinde kampen mod den tyske fjende. Selv om hun besidder overmenneskelige evner, er det først, da hun står side om side med mænd i en altafgørende krig, at hun opdager sine sande kræfter - og sin skæbne.

'Barbie' er en farvestrålende komedie baseret på den ultrapopulære Mattel-dukke af samme navn. I filmen følger man en af de mange Barbie'er, der lever en perfekt og bekymringsfri tilværelse i det perfekte Barbieland. Da Barbie får en eksistentiel krise, bliver hun dømt for ikke at være perfekt nok og bortvies fra Barbieland. Med Ken ved sin side, drager hun nu på eventyr i den virkelige verden, men Barbie må dog tilbage igen, da det viser sig, at hendes elskede Barbieland er i stor fare. Filmen er en morsom, men også rørende skildring af at det, der gør os anderledes, også gør os stærkere. 'Barbie' er instrueret af den Oscar-nominerede Greta Gerwig, der tidligere har stået bag film som 'Little Women' og 'Lady Bird'. Greta Gerwig har også skrevet manuskriptet i samarbejde med sin mand, instruktøren Noah Baumbach. Det verdenskendte dukkepar Barbie og Ken bliver spillet af henholdsvis Margot Robbie og Ryan Gosling.

På en isoleret gård på kanten af den vilde natur bor en lille familie; Forældrene William og Katherine og deres fem børn, heriblandt datteren Thomasin. Da deres yngste, nyfødt barn pludselig forsvinder, retter mistanken sig snart mod Thomasin. Og som om det ikke var nok, begynder familiens afgrøder også at gå til. Der er tilsyneladende skumle kræfter, der arbejder mod familien. Kan der være tale om heksekræfter?

To passagerer rejser til en ny planet. Rejsen tager en katastrofal drejning, da deres dvalemoduler på mystisk vis vækker dem 90 år før ankomst. Da rumskibets system fejler, bliver de nødt til at redde de 5.000 andre passagerer, der stadig ligger i dvale.

A lawyer is given the mission of revitalising a bankrupt zoo that has no animals. When he and a group of zookeepers come up with the idea to dress like animals and his fake polar bear goes viral, the zoo becomes a hit, before his law firm’s real intentions are revealed.