Bankmanden Andy Dufresne idømmes livsvarigt fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået. Han sendes til Shawshank-fængsel, hvor han nu må forsøge at opbygge en tålelig tilværelse blandt nogle af USA's værste forbrydere. De første år synes som et mareridt, men lidt efter lidt får Dufresne opbygget både status og vennekreds. Men selv som garvet indsat lægger Dufresne stadig planer om, hvordan han kan flygte og hævne sig på dem, der har gjort ham ondt.
Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...
Avengers og deres superheltekolleger må indstille sig på at ofre alt i forsøget på at besejre den mægtige Thanos, inden hans grusomme ødelæggelsestrang forårsager selve universets undergang.
Arthur Fleck kæmper for at finde sin plads i mængden. I den fjendtlige by Gotham, der emmer af splittelse, går han rundt i de mørke gader iført to forskellige masker. Den maske, han dagligt maler på i sit job som klovn, og den anden han aldrig kan tage af. Den er hans forklædning - hans meningsløse forsøg på at passe ind i samfundet i stedet for at være den mand, der gang på gang skuffes af livet. Arthur er faderløs, og hans skrøbelige mor er hans bedste ven. Hun gav ham kælenavnet Happy. Et navn, der fremmaner hans smil og skjuler smerten indeni. Men da han bliver mobbet af teenagere på gaden, hånet af forretningsmænd i metroen og drillet af hans klovnekollegaer, bringes den udstødte mand kun endnu mere ude af synk med alle omkring ham.
Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.
Hutch Mansells liv er pænt, velordnet og forudsigeligt. Han passer sine rutiner, sit arbejde, sin motion. Han passer på sin familie, også selv om forholdet med konen, Becky, er gået fra det rutineprægede til det følelsesløse. Og så sker indbruddet. Selv om Hutch kunne have grebet ind og forsvaret sit hjem og sin familie, så gør han det ikke. Han lader dem bare tage pengene og stikke af. Hans søn foragter hans svaghed. Hans datter er knust, fordi tyvene tog hendes ganske værdiløse, men elskede armbånd. En længe ulmende vrede blusser op i Hutch. Han beslutter sig at sætte tingene på plads med en dødbringende effektivitet, der ville have forbløffet både hans familie og hans venner på arbejdet. Men ikke de mænd, der kender ham fra gamle dage. Da hans indestængte raseri går ud over en flok tilfældige bøller, kommer han imidlertid på tværs af den russiske mafia. Og de spiller ikke efter reglerne: de går efter familien.
Kiki er 13 år gammel og bliver sendt ud i verden for at komme i lære som heks. Med sig har hun sin mors flyvende kost og den talende kat Jiji. Kiki må klare sig selv men får heldigvis plads som bud hos en bager i en stor fremmed by. Nu får hun brug for sine nye flyveevner, når hun leverer brød til byens folk, mens hun kæmper med hjemve og uforskammede kunder. Og så er der jo også den lokale dreng Tombo, som er temmelig interesseret i Kiki?
Chicago 1930. Forbudstiden og den ulovlige handel med spiritus har gjort Al Capone til byens mægtigste mand. Mod betaling ser politiet den anden vej, så gangsterbossen har frit spil. Lige indtil Eliot Ness træder ind på scenen. En ung, uplettet FBI-agent, der allierer sig med en erfaren gadestrømer, en grøn politiaspirant og en skatteekspert i kampen mod Capone.
Paul Atreides, en dygtig og talentfuld ung mand født med en storslået skæbne, må rejse til den farligste planet i universet for at sikre sin families og sit folks fremtid. Da ondsindede kræfter kastes ind i en konflikt om adgangen til planetens mest værdifulde råvare – et stof med evnen til at låse op for menneskehedens fulde potentiale – vil kun de, som overvinder deres frygt, overleve.
Narkokongen Micky overvejer at sælge sit marihuanaimperium, der nyder godt af en solid aftale med den britiske adel. Så snart rygtet spredes, står gangsterne i kø for at overtage den lukrative forretning. Nu starter en lavine af bestikkelse, afpresning og dobbeltspil i forsøget på at sætte sig på tronen.
Det, der skulle have været en fredelig demonstration, blev til et voldeligt sammenstød med politiet. Det førte til en af historiens mest berømte retssager.
San Francisco, 1970. En seriemorder efterlader kryptiske spor på sine gerningssteder og sender forhånende breve til politiet, der dog ikke af den grund kommer tættere på at fange ham. En lille gruppe politifolk og en journalist forsøger stædigt at fange den nærmest usynlige morder, men må sande, at dennes magt strækker sig langt længere end de umiddelbart havde forstillet sig.
I 1708 er England i krig med Frankrig. Den småskøre dronning Anne sidder på tronen, men hader at regere og vil hellere spise kage og lege med sine 17 kaniner. Landet er reelt styret af hendes hemmelige elskerinde, hertuginden Sarah Churchill. Da Sarah's fattige kusine Abigail Hill bliver kammerpige, begynder en skamløs, bitter og grotesk strid mellem dem.
To fyrmestre, den erfarne Thomas Wake og den nyankomne Ephriam Winslow, bevæger der langsomt sig mod vanviddets rand.
Efter endnu en mission, hvor The Avengers efterlader sig talrige civile ofre, kræver politikerne, at superheltealliancens arbejde overvåges og kontrolleres. Spørgsmålet er, om Avengers herved vil være en større hjælp eller blive handlingsmæssigt hæmmede. Situationen udfordrer venskabet mellem Captain America og Iron Man og skaber internt splid i gruppen, hvis medlemmer tvinges til at vælge side.
Den lille familie - far, mor og to børn - lever isoleret ude på landet uden kontakt til de få andre mennesker, som har overlevet invasionen. De har indrettet deres hverdag efter, at alt, hvad de fortager sig, skal foregå i fuldstændig stilhed. For mystiske og dødsfarlige væsner, som angriber ved den mindste lyd, strejfer rundt.
I thrilleren Last Night in Soho møder vi den unge designstuderende Eloise, som på magisk vis føres tilbage til London's vilde 60'er. Her "møder" hun den smukke Sandy, der drømmer om en karriere som sangerinde på en af byens hotteste natklubber. For Eloise bliver det både udmattende og farligt at være til stede i Sandys liv, og da det bliver med livet som indsats, må Eloise erkende at der er større kræfter på spil, end hun formår at bekæmpe. Golden Globe vinderen Anya Taylor-Joy ses i rollen som Sandy.
Conny Nikas er en kvik, men stærkt uheldig bankrøver i New York-bydelen Queens. Han vil befri sin mentalt handicappede lillebror, Nick, fra fængslet, for at de sammen kan begå et storstilet bankkup. Umiddelbart efter røveriet går alt dog fuldstændig galt for de to brødre, der kastes ud i en en lang og kaotisk mareridtsnat.
Bevæbnet med ét ord - Tenet - kæmper Protagonisten for hele verdens overlevelse og rejser gennem en tusmørkeverden blandt international spionage på en mission, der vil udfolde sig hinsides den normale tidsopfattelse.
To astronomer tager på en presseturné for at advare menneskeheden om en altødelæggende komet med kurs mod Jorden. Reaktionen fra en travlt optaget verden: nå!