I begyndelsen sætter Anden Verdenskrig ikke de store spor i hverdagen for børnene Seita og Setsuko i Japan. Men da krigshandlingerne intensiveres, og moderen dør efter et bombeangreb, melder de barske realiteter sig. De to børns overlevelse ender med at være udelukkende op til dem selv, efterhånden som krigen dræner landet for mad og medfølelse.
Menneskeheden har for længst forladt jorden. Tilbage er efterladt én enkelt lille robot, Wall-E, der har brugt et par århundrede på at rydde op. Men en dag ankommer undersøgelsesrobotten EVA og noget tyder på, at der stadig er noget af interesse på jorden. Og Wall-E er bestemt også interesseret i EVA.
Den så godt som sande beretning om storsvindleren Frank Abagnale, der ved hjælp af charme og geniale forklædninger svindler sig til millioner af dollars i 26 forskellige lande. Inden han er 18 år gammel "arbejder" han som læge, advokat og andenpilot i et større amerikansk flyselskab. Den unge storcharmør og forklædningsmester laver dog også checkfalsknerier i den store stil, så FBI sætter agent Carl Hanratty på sagen. Nu starter en langvarig menneskejagt verden over.
Du har tredive dage tilbage at leve i! Det er den besked rodeocowboyen og stofmisbrugeren Ron Woodroof får, da han får konstateret AIDS i 1986.
Den tavse ranch-arbejder Ennis del Mar og den rodløse rodeocowboy Jack Twist bliver begge hyret af en ranch-ejer, der sender dem afsted til det majestætiske og ensomme Brokeback Mountain, hvor de skal vogte en stor fåreflok sommeren over. Her knytter de to mænd et stærkt kærlighedsbånd, men året er 1963, og i Ennis' og Jacks verden er der uskrevne, men ubrydelige regler, der bestemmer, hvordan mænd bør opføre sig. Ang Lees stærke fortælling modtog tre Oscars og vandt Venedig-festivalens Guldløve.
En amerikansk ubåd er forulykket, og ligger og balancerer på en klippekant under vandet. U-båden indeholder hemmlige informationer og redningsmandskabet går ned i dybet for at sikre sig at informationerne ikke falder i de forkerte hænder. Ved gennemsøgningen opdager de at alle er døde, men de opdager også noget andet. Det er et fremmede element nede i u-båden, som bevæger sig med en rasende hastighed. Det fremmede skal destrueres inden der opstår problemer.
Ægteparret Ed og Lorraine Warren, der har specialiseret sig i at uddrive paranormale fænomener, rejser i 1977 fra USA til det nordlige London. Her bor Peggy Hodgson, der er enlig mor til fire og skræmt fra vid og sans af de dæmoner, der hjemsøger det sociale boligbyggeri.
Da Howard Hughes overtog sin afdøde fars firma stod det ikke skrevet i stjernerne at han skulle blive milliardær. Men Hughes demonstrerer et exceptionelt forretningstalent - først som producer i Hollywood og senere som inden for en lang række andre brancher. På trods af op- og nedture bliver Hughes på toppen som en af verdens mest succesrige forretningsmænd.
Kongeriget er i festhumør, alle samles til Rapunzel og Flynns kongelige bryllup. Men da Pascal og Max mister guldringene, begynder en hektisk eftersøgning.
For never-do-well compulsive gambler Fong, there's only one thing more fearsome than debtors at his doorstep - having to coax a crying baby. But what if the baby becomes his golden goose to fend off his debtors? Can he overcome his phobia of diapers, milk bottles, and cloying lullabies?
Sammen med sine dyrevenner har løven Alex levet hele sit liv i fangenskab. De har vænnet sig til faste spisetider og et liv uden de store sorger og glæder. Gruppen af venner beslutter at se lidt på den omgivende storby, men ender i stedet på den afrikanske ø Madagaskar, hvor de pludselig skal lære at klare sig selv i naturen...
Alle historier har en begyndelse. Men kun én begynder under vandet. Tag med på eventyr i en helt ny tegnefilm – langt tilbage i tiden, dybt nede i havet og dengang Ariel var ung, i det herlige undervandseventyr The Little Mermaid III: Ariel's Beginning. Ariel, hendes søstre og deres mor, dronning Athena, elsker musik over alt i verden og lever lykkelige i Atlantica. Men lykken forvandles pludselig til tragedie, da Athena belejres af pirater og forsvinder. Ariels far, havguden Triton, er sønderknust og forbyder al musik i hele havet, for altid! Men Ariel kan ikke forestille sig et liv uden musik og begynder i hemmelighed at lede efter andre, som deler hendes drøm. Hun møder fisken Tumle og den kalypsosyngende krabbe Sebastian. De bliver bedste venner med en fælles mission: at få genindført musikken i Atlantica!
Kampene med den besatte dukke Chucky har taget hårdt på Andy mor. Hun har fået et nervøst sammenbrud og Andy er endt på hos en plejefamilie. Samtidig beslutter fabrikanten at starte en ny produktion af Chucky-dukker, for at bevise at de er harmløse. Det viser sig selvfølgelig at være en kæmpe fejltagelse, og atter en gang må Andy kæmpe for livet mod det morderiske stykke legetøj
Palæntolog Kate Lloyd slutter sig til Dr. Sander Halvorsons dansk/norske team af forskere på Antarktis, hvor de har opdaget et rumskib begravet i isen og en organisme, som ser ud til at være død. Da et eksperiment befrier rumvæsenet, dukker "noget" op, som kan antage forskellige former og kopiere et hvilket som helst levende væsen. Kate og besætningens pilot, Carter, kæmper for at forhindre væsenet i at dræbe dem én efter én... Paranoia spreder sig snart som en epidemi, mens den ene efter den anden bliver inficeret, og en spændende kamp for overlevelse er i gang.
Det unge par, Katie og Micah, er for nylig flyttet ind i et lille hus, hvor de kort efter begynder at mærke nogle forstyrrelser. Der er... noget. En skabning, en tilstedeværelse, som måske, måske ikke er af dæmonisk karakter. Den er mest aktiv om natten, når parret sover. Eller rettere sagt, når de prøver at sove. Katie har mærket dette skræmmende fænomen, lige siden hun var lille, og det er også som om, at skabningen er mest interesseret i Katie. Micah har købt et dyrt videokamera for at dokumentere hele forløbet, og snart bliver han besat af tanken om at opklare mysteriet. Kameraet optager alt, hvad der sker i soveværelset om natten. Og det bliver værre og værre…
Under en international flådeøvelse opdager et krigsskib en mystisk struktur, der rager op gennem vandspejlet ud for Pearl Harbor. Det ukendte fartøj viser sig at være bemandet af en ekstraterrestriel race, som er i færd med at bygge en energikilde på havets bund. Men rumvæsenerne bryder sig ikke om forstyrrelser, og snart er soldaterne i åben krig mod de aggressive, slagskibssænkende væsener.
Teenager Jesse Walsh og hans familie gør den fejl at flytte ind i huset på Elm Street, hvor Nancy Thomsen tidligere blev hjemsøgt af den paranormale voldspsykopat Freddie Krueger. Jesse kan ikke sove men finder Nancys dagbog, der forklarer de skræmmende omstændigheder. Krueger forsøger nu at besætte Jesse og det kommer der en mængde mord, rædsel og splat ud af.
Hankatten Garfield feder den af. Maden bliver serveret og kurven står klar, når døsen trænger sig på. Men da Garfields ejer, Harald, anskaffer sig hundehvalpen Futte, går der hårdknude i hårbollerne. Garfields driverliv er i fare og Futte er ikke engang særlig nuttet. Garfield gør dit bedste for at bringe Futte i fordærv, men da Futte kidnappes af en ondskabsfuld hundetræner, kommer en helt ny følelse til Garfield: Skyldfølelse. Han kaster sig ud i en farefuld mission for at få Futte ud af fedtefadet og sig selv ud af kattepinen
Det er en dejlig dag på væddeløbsbanen - lige indtil Nick forudser en gigantisk kædereaktion, som får flammende biler til at slå kolbøtter, mens løsrevne dæk kapper hovederne af publikum. Takket være hans forudanelse lykkes det Nick og hans venner at undslippe, da ulykken bliver til virkelighed få minutter senere. Men manden med leen er ikke færdig med dem og indhenter dem en efter en.
Selvom den onde kinesiske Dragekonge har sovet i 2000 år, er han stadig temmelig opsat på at overtage verdensherredømmet, da han vågner. Heldigvis beslutter familien O'Connell at stille sig i vejen for Dragekongens skumle planer, og så er det jo heldigt at familien af hårdtslående arkæologer efterhånden har en del erfaring med den slags.