Ki-woo bor sammen med sin familie i Seouls slumkvarter, hvor de lever af småsvindel. Han får tilbudt at undervise rigmandsdatteren Da-hye, men først skal hans søster lige lave et eksamensbevis. Hurtigt får familien Kim erstattet Park-familiens personale, men en uventet trussel lurer. Komedie-thrilleren er en skarp kritik af samfundets stigende ulighed.

Your Name følger den unge gymnasiepige Mitsuha. Hun er træt af at bo på landet og ønsker inderligt, at hun var en flot dreng fra Tokyo. Det ønske går på magisk vis i opfyldelse, og i bedste Freaky Friday-stil bytter hun krop med drengen Taki, som går på gymnasiet i Tokyo. Sådan bytter de tilværelse frem og tilbage, og med tiden lærer de at kommunikere med hinanden ved at efterlade sedler og beskeder på hinandens mobiltelefoner. De to teenagere ender med at hjælpe hinanden gennem deres unikke egenskab. Mitsuha hjælper Taki med hans kærlighedsliv, og Taki gør Mitsuha bedre i skolen.

I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

Det er lykkedes Thanos at få fat i alle evighedsstenene og med et enkelt knips udrydde halvdelen af universets beboere, inklusive en stor del af Avengers-holdet. De resterende superhelte må nu rejse sig af asken fra deres faldne kammerater og, imod alle odds, stå skulder ved skulder mod Thanos' altødelæggende kræfter. Slutspillet om universets skæbne er i gang.

Tiårige Auggie er født med et deformt ansigt og har gennemgået mange operationer. Hidtil er Auggie blevet hjemmeskolet, men nu har hans forældre besluttet at sende ham i en rigtig skole. Det bliver en svær begyndelse, for nogle af de andre drenge driller Auggie, men efterhånden bliver han accepteret som den, han er.

Beretningen om den amerikanske videnskabsmand J. Robert Oppenheimer og hans rolle i udviklingen af atombomben.

Da den velhavende krimiforfatter Harlan Thrombey findes med halsen skåret over på sin 85-års fødselsdag, er alle medlemmerne i hans familie under mistanke, og den excentriske detektiv Benoit Blanc tilkaldes anonymt for at undersøge mysteriet. Hurtigt begynder alle skeletterne at vælte ud af skabene, og Blanc mistænker, at mysteriet stikker dybere end blot skærmydsler i en dysfunktionel familie.

I foråret 1992 beslutter den 22-årige Christopher McCandless at give alle sine ting og penge væk for i stedet at blaffe til Alaska og leve et liv i pagt med naturen. På sin vej mod vildnisset møder drømmeren og idealisten Christopher en række mennesker der påvirker hans liv, ligesom han påvirker deres.

Den menneskefjendske trold Shrek bor alene midt i en sump, men en dag bliver han overrendt af eventyrfigurer, der er blevet smidt ud af Lord Farquards rige. Shrek aftaler med Faraquard, at han kan få lov til at være i fred, hvis han befrier herskerens udkårne, der holdes fanget af en drage. Og så drager Shrek af sted med sin følgesvend Æselet.

Chris og Rose har nået det stadie i deres forhold, hvor det er på tide at hilse på svigerforældrene, så Rose inviterer Chris på weekend hos sine forældre. Roses familie er ekstremt imødekommende, og i starten læser Chris det som et nervøst forsøg på at tackle, at deres datter har fået en sort kæreste. Men efterhånden som weekenden skrider frem, bliver familiens opførsel mere og mere bizar.

Mere end et årti er gået, siden Jake Sully tog til Pandora og fandt kærligheden med Na'vien Neytiri. To er blevet til en familie med drengene Neteyam og Lo'ak samt døtrene Tuk og Kiri. Men lykken får en brat ende, da menneskene - anført af Jakes ærkefjende Quaritch - atter ankommer for at kolonisere planeten. Midt i krigen indser Jake, at han er fjendens hovedmål, og at hans familie først er i sikkerhed, hvis de flygter. Dette bliver starten på et nyt eventyr, da familien rejser til et ø-rige, hvor hav-na'vierne bor.

An alcoholic falls in love with and gets married to a young woman, whom he systematically addicts to booze so they can share his "passion" together.

Carrie bliver ydmyget af sine skolekammerater, da hun får sin første menstruation efter en idrætstime. Hendes gudfrygtige mor er ingen hjælp, men til gengæld har hun udviklet telekinetiske evner, så hun med viljens kraft kan flytte genstande. Hun er således i stand til at tage en alvorlig hævn over sine plageånder, der til gengæld er i gang med at forberede den ultimative ydmygelse.

Detektivfilmen 'Enola Holmes' følger teenagesøsteren til den velkende Sherlock Holmes og har 'Stranger Things'-stjernen Millie Bobby Brown som hovedpersonen Enola. En dag opdager Enola, at hendes mor er forsvundet. Hun begiver sig ud på sin egen jagt efter moren - en jagt, der giver hende statussen som superdetektiv, da hun opdager en farlig konspiration.

Bevæbnet med ét ord - Tenet - kæmper Protagonisten for hele verdens overlevelse og rejser gennem en tusmørkeverden blandt international spionage på en mission, der vil udfolde sig hinsides den normale tidsopfattelse.

Den verdenskendte detektiv Benoit Blanc tager til Grækenland for at opklare et mysterium, der udspiller sig omkring en milliardær og hans brogede venneskare.

Tyskland, efteråret 1945. Den jødiske natklubsangerinde Nelly Lenz har overlevet kz-lejren, omend hendes ansigt er skamferet af skudsår. Efter omfattende plastiske operationer rejser Nelly hjem til Berlin, hvor hun møder sin ægtemand, Johnny. Han genkender hende ikke umiddelbart, og Nelly vælger at skjule sin sande identitet for at opklare, om det var Johnny, der angav hende til nazisterne.

I denne vanvittige sportskomedie optræder baseballholdet Cleveland Indians, som ikke har ikke vundet noget større i årevis og er til grin overalt, hvor de spiller. Da ejeren dør, vil hans unge enke flytte hele holdet til varmere himmelstrøg i Florida, men planen kan kun lykkes, hvis spillerne gør det så dårligt, at publikum bliver væk. Så hele holdet udskiftes med afdankede talenter og skabagtige ungdomsforbrydere såsom Charlie Sheen, Wesley Snipes m.fl.

Da pligt sender hende til et ormehul forbundet til en Kree-revolutionær, bliver Carol Danvers, alias Captain Marvels kræfter sammenfiltret med Jersey City-superfanen Kamala Khan, alias Ms. Marvel, og Carols niece og nu S.A.B.E.R.-astronautkaptajn Monica Rambeau. Sammen skal trioen lære at samarbejde for at redde universet som "The Marvels."

A beautiful woman married to a successful lawyer and the perfect suburban mother turns out to be a closeted bulimic.