Han tramper, hujer, stjæler, synger, stepdanser, voldtager. Hooliganen Alex (Malcolm McDowell) har det sjovt – men i den grad på bekostning af andre. Hans udvikling fra amoralsk punker til hjernevasket bedsteborger og tilbage igen er det dynamiske omdrejningspunkt i Stanley Kubricks chokerende fremtidsvision efter Anthony Burgess' roman af samme navn. A Clockwork Orange vakte stort røre, da den havde premiere, men vandt kritikerpriserne New York Film Critics Best Picture og Director Awards og blev nomineret til fire Oscars®,* herunder for bedste film. Og den formår stadig at pirre, chokere og holde seeren tryllebunden.

Den excentriske millionær John Hammond inviterer to dinosauruseksperter til sin forlystelsespark på en ø ud for Costa Ricas kyst. Ved at klone DNA fra forhistoriske insekter har han skabt levende dinosauruser. Sammen med Hammonds to børnebørn og kaosteoretikeren Ian Malcolm får de to eksperter en tur gennem parken i en computerstyret bil. Undervejs bliver øen ramt af en tropisk storm. Strømsvigt for de store dyr til at gå amok.

Den berømte og berygtede arkæolog og eventyrer Dr. Indiana Jones bliver hyret af dem amerikanske regering til at finde den tabte Ark. Arken skulle efter sigende indeholde enorme okkulte kræfter og vil derfor måske være det ultimative våben i den forestående 2. Verdenskrig. Men Adolf Hitler har også hørt om arken og sender ondskabsfulde lakajer ud for at sikre sig skatten.

I 2029 dominerer supercomputerne Jorden - fast besluttet på at udrydde menneskeracen totalt. Den sender en dødbringende cyborg tilbage i tiden for at ændre på historien ved at myrde Sarah Conner - kvinden hvis ufødte barn vil blive menneskehedens eneste håb om frelse. En ulige kamp for den helt uvidende kvinde - hvis eneste håb også kommer fra fremtiden.

To dage før sit bryllup kører Doug og hans tre venner til Las Vegas for at holde et brag af en polterabend. Og det lykkedes i den grad, for da de vågner op dagen efter, kan de absolut intet huske. Og udover at de finder en tiger på badeværelset og en baby i garderoben, så er Doug forsvundet på mystisk vis...

Den nørdede Dave elsker superhelte så meget, at han vælger at gøre dem kunsten efter. At han ikke tilnærmelsesvist ejer skyggen af superkræfter, skal ikke stoppe ham. Med et sejt navn, et specialsyet kostume og en maske begiver han sig ud for at bekæmpe kriminalitet. Han får selskab af en anden nybegynder, Red Mist, samt den 11-årige sværdmester Hit Girl og hendes far, Big Daddy.

Efter fire års indlæggelse på psykiatrisk afdeling flytter den fraskilte Pat Solitano ind hos sine forældre. Han drømmer om at finde sammen med ekskonen, selvom ingen i hans omgangskreds støtter ham, men så møder han den ligesindede Tiffany.

Pixar-animationsfilmen 'Modig' (også kendt som 'Brave') fortæller historien om den skotske prinsesse Merida. Merida er en talentfuld bueskytte og impulsiv datter af Kong Fergus og Dronning Elinor. Hun er fast besluttet på selv at styre sin egen vej i livet, så Merida trodser en ældgammel skik, der er hellig for landets huserende lords: den enorme Lord MacGuffin, den selvsikre Lord Macintosh og den kværulantiske Lord Dingwall. Meridas handlinger fører af vanvare kaos og ødelæggelser i kongedømmet med sig, og da hun opsøger den gådefulde, gamle Wise Woman for at få hjælp, får hun et skæbnesvangert ønske opfyldt. Den fare, der følger hende, tvinger Merida til at se meningen med ægte mod i øjnene, så hun kan vende en forfærdelig trolddom - inden det er for sent.

Schmidt og Jenko var vidt forskellige typer i high school og færdes absolut ikke i de samme kredse. Da de nogle år senere mødes på politiskolen, ender de som bedste venner. Deres første anholdelse går ikke helt som planlagt, og som konsekvens bliver de sendt tilbage til livet som high school-studerende som undercoverbetjente. Deres mission bliver at infiltrere skolens handel med et nyt og farligt stof, men deres gensyn med skoletiden er en blandet oplevelse for de to venner, der indtager uvante roller. Schmidt får chancen for at være en af de populære, mens Jencko hænger ud med nørderne.

Den kiksede Sam sparer op til at købe en bil, så han kan imponere den lækre Mikaela. Han ender med at købe en robot i forklædning, en venligsindet Autobot, som har til opgave at beskytte Sam, da han, uden sin vidende, ligger inde med oplysninger om beliggenheden af en ældgammel energikilde, Urgnisten, der både kan skabe og ødelægge liv. Men de onde Decepticon-robotter leder også efter Urgnisten og nu står det endelige opgør mellem de gode og onde robotter. Et opgør, der kan få katastrofale konsekvenser for menneskehedens fremtid!

På 30. år vandrer Eli gennem et Nordamerika, der ikke helt ligner sig selv efter apokalypsen. I bagagen bærer han verdens eneste bibel, som stemmerne i hans hoved har beordret ham til at bringe i sikkerhed. Gangsteren Carnegie leder også efter den forjættede bog. Da Eli passerer hans nybyggerby, vælger Carnegies smukke adoptivdatter at tage med Eli. Carnegie gør hvad han kan for at få fingre i bogen.

Teenageren Peter Parker er lidt af en outsider i high school. Som barn blev han forladt af sine forældre og opfostret af sin onkel og sin tante. Mens teenageproblemerne hober sig op, forsøger Peter at få det til at fungere med sin første kæreste Gwen Stacy. Da han opdager en mystisk taske, der tilhørte hans far, begynder han at stille spørgsmålstegn ved sine forældres bortkomst, hvilket fører ham til virksomheden Oscorp og sin fars tidligere kollega Dr. Curt Connors’ laboratorium. Her udsættes han for en ulykke, der på mystisk vis giver ham superkræfter, og snart bekæmper Parker kriminalitet som den utrolige Spider-Man.

Dylan er godt træt af parforhold. Jamie tror ikke længere på Hollywoods klichéer om ægte kærlighed. Da de to bliver venner, beslutter de at prøve noget nyt og udnytte deres gensidige tiltrækning uden at indblande følelser. Et rent fysisk uden besværlig kærlighed. Lyder det ikke nemt nok for to logiske, voksne mennesker? Det er det bare ikke. De indser hurtigt, at stereotyperne fra de romantiske komedier ikke bare er fri fantasi.

Så er det Stus tur til at lade sig smede i hymens lænker. Eftersom hans udkårne er af thailandsk afstamning, skal brylluppet stå i Bangkok. Den beslutning skaber rigt grundlag for kaos, da Stu og hans venner, Phil og Alan, natten før brylluppet oplever endnu et kollektivt blackout. Morgenen derpå peger sporene tilbage mod tatovører, makak-aber, gangstere, ladyboys og andet lokalkolorit

John og Ted er venner for evigt. Det usædvanlige ved det venskab er selvfølgelig, at Ted er en talende teddybjørn, der deler Johns smag for øl og en joint i ny og næ. I den anden film om det mærkværdige makkerpar prøver Ted at få sit forhold til den blonde Tami-Lynn til at fungere, og de planlægger at få et barn. Da Ted mangler en væsentlig forudsætning for at kunne forplante sig, søger de om adoption, og så begynder problemerne for alvor. For at adoptere, skal man nemlig være en person i lovens forstand. Ted skal pludselig til at kæmpe for sin ret til at være Ted og ikke nogens ejendom! Med hjælp fra den pot-rygende advokat lægger John og Ted sag an og drager til Washington for at gå helt til toppen af systemet!

Da Chris får kone og børn, beslutter han at lægge det risikable job på hylden, men da hans kones lillebror efter en mislykket kokain smugling kommer i klemme hos en narkobagmand , bliver han imidlertid nødt til at gennemføre bare ét job mere for at få familien ud af den dødbringende gæld. Chris tager sammen med en lille gruppe erfarne smuglere hyre på et skib med kurs mod Panama. Dér har han blot få timer til at få sit gods ombord på skibet, skjule det for kaptajnen, der har et horn i siden på ham, og til sidst få varerne i land i New Orleans uden at blive snuppet af toldmyndighederne. Der er maksimalt pres på den lille gruppe smuglere, der både bliver ramt af intern uenighed og forræderi og af dødstrusler mod familien derhjemme.

Da den onde dronning Ravenna spørger sit spejl, hvem der er smukkest i landet, bryder hun sig ikke om svaret: Snehvide. Dronningen beordrer en jæger ud for at myrde sin rival. Men jægeren, Eric, kan ikke få sig selv til at tage den unge piges liv. I stedet træner han Snehvide til at blive en frygtindgydende kriger. Sammen med hertug William og en flok dværge tager hun kampen op mod dronningens regime.

"This is 40" er en slags fortsættelse på komedien "Knocked Up". Vi følger et par i en seriøs midtvejskrise: de er ved at runde 40 år, deres børn skændes altid, deres job hænger i en tynd tråd, de er ved at miste huset og deres ægteskab er ved at falde fra hinanden. Lyder det ikke som opskriften på en sand komedie?

Forskere opdager at jorden snart vil gå under, og klodens ledere lægger i al hemmelighed planer for at redde sig selv og så mange andre som muligt. Jackson er på ferie med sine to børn, da han tilfældigvis opdager sandheden om den forestående undergang, og inden han får set sig om, er den hyggelige ferie ændret til en kamp mod elementerne og egoistiske samfundsspidser.

Fire helt almindelige mænd fra provinsen slår sig sammen i et vagtværn som en undskyldning for én gang om ugen at undslippe deres kedelige hverdag. Men da de ved et tilfælde finder ud af, at deres ellers så fredelige by er blevet invaderet af rumvæsener, der poserer som helt almindelige mennesker, har de ikke noget andet valg end at redde deres kvarter - og verden - fra total udryddelse!