Den unge Eggsy bliver headhuntet fra en fængselscelle af den ultracoole, tophemmelige agent Harry Hart. Sammen med en gruppe medrekrutter bliver Eggsy udsat for et benhårdt træningsprogram, der skal vise, hvem der er den bedste agentspire. Imens lægger tech-geniet Valentine skumle planer, der skal udrydde det meste af menneskeheden. Kan Harry og Eggsy stoppe hans forehavende?

Filmen 'Ex Machina' handler om Caleb, en 24-årig programmør. Han arbejder hos verdens største internetfirma, og en dag vinder han en konkurrence, hvor præmien er at komme på en uges ferie i bjergene hos den menneskesky direktør for firmaet. Men da Caleb ankommer til landstedet finder han ud af at han er del af et underligt, men fascinerende eksperiment. Han skal interagere med verdens første rigtige kunstige intelligens. Som er i kroppen på en smuk robotkvinde.

Dominic Torettos crew er tilbage i USA efter opgøret med Owen Shaw. Men Shaw har en storebror, Deckard, som ønsker hævn. Han starter i Tokyo med at dræbe en af Doms kammesjukker, og så får banden ellers travlt med at tage kampen op. Undervejs får de en uventet håndsrækning af en gådefuld kontakt, der tilbyder Deckard på et fad, hvis Dom vil hjælpe med at befri en kidnappet superhacker i Kaukasus.

I en nær fremtid er en stor del af politiets arbejde overtaget af robotbetjente. En særlig eksperimental model, Chappie, udvikler følelser og selvstændig tankegang på barnestadiet, da den falder i hænderne på to kriminelle. Samtidig har den geniale, men magtsyge forsker Vincent et horn i siden på kunstig intelligens. Med politichefen i ryggen sætter han sig for at fange og destruere Chappie.

En gruppe teenagere laver rav i tids-rum-kontinuummet, da de bygger en tidsmaskine ud fra nogle plantegninger, de har fundet. Deres smutture tilbage i tiden får stadig mere uoverskuelige konsekvenser for deres nutid, uanset hvor mange gange de rejser tilbage for at rette op på deres fejltrin.

Teknologien er kommet et langt stykke vej, siden John Hammond fik idéen til sin Jurassic Park. De tekniske problemer er løst, og de seneste ti år er Jurassic World på Isla Nublar blevet en af verdens mest succesfulde temaparker. Men som med alle andre parker svinder nyhedens interesse, og der skal hele tiden nye attraktioner til. Børnezoo med rideture på unge triceratopser kan være meget godt, men det virkelige trækplaster er større, vildere og med flere tænder. Forskerne er løbet tør for dinosaurer at genoplive med deres genteknologi, så de går det næste logiske skridt og opfinder en helt ny art ved at splejse nogle egenskaber sammen, som de er sikre på, vil give publikum det søde gys - og det får de helt ret i.

I et futuristisk og dystopisk Chicago er teenagerne Tris og Four på flugt fra Jeanine, den magthungrende leder af Intelligentsia-fraktionen. Efter Tris' familie og venner er blevet brutalt dræbt, plages hun af skyldfølelse. I et kapløb mod tiden prøver hun at afdække sine forældres hemmelighed - årsagen til, at Jeanine vil gøre alt for at fange Tris.

Den korrupte romerske leder Tiberius ankommer med sin massive hær for at tage kontrollen over den vigtige handelsrute, Silkevejen. En lille gruppe soldater, anført af Huo An, må slå sig sammen med en gruppe af afhoppede romerske soldater, anført af General Lucius, for at nedkæmpe denne styrke og opretholde balancen i regionen.

Vi skriver år 50 før Kristus. I den lille gæve gallerby går alt stille og roligt - for roligt... Romerne planlægger at kidnappe troldmanden Miraculix og formlen til den magiske trylledrik. Uden trylledrikken kan romerne nemt indtage den ellers ukuelige landsby, og slette den af landkortet. Men de intetanende gallere har et større problem: et frygteligt uvejr er brudt ud. Vil himmelen falde ned? Gallerne er rædselsslagne og søger råd hos den mærkelige spåmand Prolix. Imens ruster Asterix og Obelix sig til kamp mod den mistænksomme spåmand og romerne, som igen bliver genstand for gallernes ynglingshobby: Romerkastning...

Ubådskaptajnen Robinson opsnapper rygter om en guldskat fra 2. Verdenskrig, der efter sigende skulle ligge begravet på bunden af Sortehavet. I et vrag af en gammel russisk ubåd tager han på skattejagt med en broget besætning bestående af tidligere kollegaer og afdankede russiske søfolk.

Casey er en kvik og optimistisk teenagepige med en lidenskabelig interesse for videnskab. Frank er et midaldrende opfindergeni, som er blevet kynisk og desillusioneret efter en skelsættende oplevelse i sin ungdom. Casey og Franks fælles skæbne fører dem på en farlig mission for at finde hemmeligheden bag 'Tomorrowland': en gådefuld og avanceret fremtidsby, der ligger i en alternativ dimension.

Talkshowværten Dave Skylark og hans producer, Aaron, haler deres karrieres største scoop i land, da de aftaler et liveinterview med Nordkoreas diktator, Kim Jong-Un, som er fan af programmet. Mødet med den ellers så utilgængelige despot får en uventet overbygning, da den labre CIA-agent Lacey overtaler Dave og Aaron til at gøre hende og USA en tjeneste: De skal myrde diktatoren.

Denne sci-fi-eventyrserie følger en lille gruppe menneskers rejse mellem parallelle universer for at forene deres spredte familie.

Cam er cykelbud i New Yorks livsfarlige gader. Han kan klare alt på to hjul, men en gæld til en lokal mafiabande får ham til at tage benene på nakken. Lige indtil han ved en tilfældighed møder den smukke og forførende Nikki. Hun lukker ham ind i en fascinerende og hæsblæsende verden af Parkour. Og i den akrobatiske ekstremsport ser Cam en mulighed for at slippe af med sine problemer én gang for alle!

Langt inde i de galliske skove, ligger en lille landsby, der gang på gang smider de romerske magthavere på, og igennem, porten......Hemmeligheden er troldmanden Miraculix. Han forsyner krigerne med en trylledrik, der giver dem uanede kræfter. I landsbyen bor de to venner Asterix og Obelix. Asterix er lille, smart og lynhurtig. Hans bedste ven, den kæmpestore Obelix faldt i gryden med trylledrik som barn og siden da har han permanent besiddet de magiske kræfter. Obelix elsker at tæve romere........

Et bagerpar har arvet barnløshedens forbandelse, som en heks nedkaldte over bagerens far. Heksen tilbyder dog at hæve forbandelsen, hvis bageren og hans kone skaffer hende en mælkehvid ko, en blodrød kappe, majsgult hår og en sko af det pureste guld. På deres togt gennem eventyrskoven møder parret Askepot, Rødhætte og ulven, Rapuntzel, Hans (ham med bønnestagen), to prinser og en masse problemer.

Pierce Brosnan er tilbage som en slags omvendt James Bond i "Survivor", hvor Milla Jovovich' efterretningsagent forsøger at forhindre et terrorangreb i New York, men i stedet bliver anklaget for forbrydelser, hun ikke har begået. Nu må hun flygte med Pierce Brosnan på nakken.

Heksejægeren mester Gregory har travlt. Snart er blodmånen fuld, og mørkets væsener, ledet af den onde, magtfulde heks moder Malkin, bliver flere og stærkere. Inden det sker, er Gregory nødt til at finde og optræne en lærling.

Et cyberangreb mod et atomkraftværk i Kina. Fulgt af et angreb på det amerikanske finansmarked. En skruppelløs cyberforbryder er på spil, og for at fange ham har FBI brug for eksperthjælp. Den dømte hacker Hathaway bliver hentet ud af fængslet for at bistå efterforskningen, og en hæsblæsende jagt på den gådefulde cyberterrorist begynder.

Filmen 'Mortdecai' handler om kunsthandleren Charles Mortdecai, der leder efter et maleri, som er blevet stjålet. Eftersigende skulle maleriet indeholde koden til en gammel bankboks, der er fuld af Nazi-guld.