Efteråret 1959. Verden er i forandring, men på Welton Academy gør man sig klar til gennemførelsen af et århundrede gammelt ritual: Modtagelsen af et nyt hold drenge til kostskolens nådeløse disciplin. Men i år skal det blive anderledes – bag metertykt mure af granit og traditioner bliver lærebøger revet i stykker… John Keating er kommet til skolen!

Sultanens datter Jasmine vil ikke giftes med hvem som helst, så hun løber hjemmefra og falder for den gadesmarte Aladdin. Men sultanen onde rådgiver Jafar har planer om mere magt ved at gifte sig med Jasmine, så han gør alt for at lægge Alladin og Jamine forhindringer i vejen. Heldigvis har de et flyvende tæppe og en ånd i en flaske.

Robotten Andrew har menneskelige følelser samt en værdifuld evne til at lave elegante og præcistgående ure. Årene går og Andrew længes efter sin frihed og at finde ligestillede artsfæller. Andrew drager ud i verden og søger i mange år går, inden han vender tilbage og møder en videnskabsmand, som kan give ham et menneskeligt ydre.

Fuldstændig ureglementeret uniformeret og med en opførsel, som ville give selv den mest hårdhudede sergent hjerteslag, ankommer discjockeyen Adrian Cronauer til Saigon under Vietnamkrigen. Allerede den første morgen, skriger han sit "GOOD MORNING, Vietnam" fulgt op af den vildeste rockmusik, æteren over den militære radiostation nogensinde er blevet fyldt med. Hans udsendelser overskrider de officielle program regulativer med flere dagsmarcher, men snart er Adrian Cronauer blevet soldaternes idol, officerernes mareridt og civilbefolkningens mærkeligste billede af Vestens kultur...

Mød Patch Adams, en læge som hverken ligner, opfører sig eller tænker som nogen anden læge, du har mødt før. Patch mener, at humor er den bedste medicin, og han er villig til at gøre næsten alt for at få sine patienter ti at grine - også selv om det bringer hans karriere i fare.

Den sande historie om butleren i Det Hvide Hus, der tjente otte amerikanske præsidenter over tre årtier, og hvorledes hans liv blev påvirket af de dramatiske ændringer i det amerikanske samfund.

I 1969 fandt Adam og Sarah spillet ved et tilfælde. Allerede fra starten begyndte mystiske ting at ske omkring dem. Men ved ´et skæbnesvangert terningkast forsvandt Adam for øjnene af den rædselsslagne Sarah. I 1995 finder to børn spillet på ny…og slipper Adam løs fra Jumanjis jungle, Hvor han har befundet sig de sidste 26 år. Nu har han endelig chancen for at få spillet sit spil færdig og få hævet den forbandelse, der hviler over ham…men det kræver, at Sarah er villig til at spille med - og hvis de taber, Slippes Jumanjis vældige kræfter løs på hele byen.

. En film om en lykkelig familie, som selv døden ikke kan skille ad. Chris og hans kone, Annie er tæt sjæleligt forbundet. Men da de pludselig mister begge deres børn i en frygtelig bilulykke, kommer deres ellers så stærke ægteskab på en svær prøve. Men bedst som alt går godt igen, omkommer også Chris i en bilulykke og befinder sig pludselig i himmelen - et paradis, der kunne være skabt efter hans egen personlighed, og som ligner det smukkeste maleri. Annie er nu helt alene og dybt deprimeret. Hun orker ikke mere og begår selvmord. Da Chris hører den sørgelige nyhed, får han hjælp af den venlige skytsengel Albert, så han kan lede efter sin elskede Annie oppe i himmelriget. Fast besluttet må Chris ud på en lang rejse, der går både gennem himmelen og helvedet.

Hvad gør man, når ens "forældre" er to meget tydelige bøsser, og man gerne vil giftes med datteren af en ultra-højreorienteret senator, der insisterer på at møde sin kommende svigerfamilie, inden han vil give sin velsignelse? Armand og kæresten Albert får virkelig problemer, da Armands søn vil giftes. Den tilkommende er nemlig datter af en konservativ senator, som aldrig vil kunne acceptere, at hans svigersøns far ejer en dragshow-natklub. Så for at kunne tage imod senatoren må Armand lave om på tingende.

Deloris er sanger i Reno og kæreste med den lokale gangster Vince. En dag ser hun Vince begå et brutalt mord og må søge tilflugt hos politiet. For bedst at beskytte deres vidne bliver Deloris forklædt som nonne og placeret på et kloster. Men den tidligere bar-sangerinde vil ikke indordne sig de strikse regler og imens er Vinde på sporet af sin ex.

Peter Pan, der ikke ville være voksen, blev det alligevel. Nu er han 40 år, advokat, hedder Peter Banning og har helt glemt, hvordan det er at være barn. Da han er på ferie hos sin mor bliver han kidnappet af kaptajn Klo og kommer med Klokkeblomst's hjælp til Ønskeøen, hvor han må overgive sig til fantasien.

Greg Focker er dybt forelsket i sin kæreste Pam. Da de sammen skal tilbringe en weekend med hendes forældre, forbereder han sig på at fri til hende. Pams far Jack er dog alt andet end begejstret for Greg, og han gør intet for at skjule det. Samtidig synes den håbefulde ungersvend forfulgt af uheld under sine forsøg på at gøre et godt indtryk på familien.

Selvom der ikke er meget der tyder på det, er dagdrømmeren og nattevagten Larry, der arbejder på Naturhistorisk Museum, overbevist om, at han går en stor og dramatisk fremtid i møde. Og minsandten om han ikke får ret, da dinosaurer, gladiatorer, cowboys og mange flere på forunderlig vis bliver vakt til live en nat og begynder at udkæmpe drabelige kampe. For nogen skal jo dæmpe gemytterne og redde museet.

Sy Parrish har fremkaldt film i 20 år. Kunderne i storcenteret kender ham som den ubetydelige, høflige mand ved skranken, men hvad de ikke ved, er at Sy i fremkalderrummet følger omhyggeligt med i kundernes liv?

Uden af opdage det kommer den forvirrede opfinder Szalinski til at skrumpe sin børn. De bittesmå børn bliver smidt i skaldespanden og må nu forsøge på egen hånd at få kontakt med deres forældre, så de kan få deres normale størrelse igen, men verden er et farligt sted, når man kun er 1 centimeter høj.

Drengen Jack er ikke som andre børn. Han er født med en genetisk fejl, der betyder, at han rent fysisk vokser fire gange hurtigere end almindelige mennesker, men mentalt er han stadig et barn. Forældrene isolerer ham fra omverdenen og ansætter en privatlærer til at undervise ham. Men da han bliver 10 år, ønsker han at komme i skole for at møde andre børn. Jack oplever dog en del problemer med at blive accepteret af de andre børn på grund af sit udseende. Men det viser sig, at hans anderledeshed kan vendes til hans fordel.

In a Naples suspended between magic and superstition, madness and rationality, a mystery envelops the existence of Adriana, overwhelmed by a sudden love and a violent crime.

Bob har lovet familien, at de skal på den årlige tur til Hawaii, men nu skifter han pludselig mening. Ferien skal i stedet tilbringes på landevejene – hele vejen til Colorado i en autocamper.

Ved et tilfælde lykkedes det den distræte professer Philip Brainhard at opfinde et nyt stof, hvis egenskaber, verden aldrig har set mage til. Det er grønt, det kan flyve, det er geleagtigt, men frem for alt kan det redde det økonomisk trængte universitet, hvor professorens kæreste Sara er rektor. Denne fantastiske opfindelse gør ham om muligt endnu mere distræt. Mon kæresten vil tilgive ham hvis han glemmer deres bryllup for tredje gang…? Med FLUBBER vil alle problemer løse sig selv. Men der er nogen, der har skumle planer. For næsen af professorens elskede, men jaloux, robot Weebo bliver FLUBBER stjålet.

Kør gennem Chicagos centrum. Med bind for øjnene. Tag dig af to skrigende, savlende, uhyggeligt udseende babyer. Robotbabyer. Giv afkald på sex. Ja, selv det. Det er ikke småting, pastor Frank tvinger dig til, før du får lov til at sige “ja”. Robin Williams, Mandy Moore og John Krasinski står i spidsen for denne muntre, romantiske crazykomedie om et ungt par, der er ivrige efter at skride op ad kirkegulvet, og om brudeparrets præst, som stræber efter at nedbringe skilsmisseprocenten ved at opløse uforenelige parforhold, inden der bliver kastet med ris og klippet i strømper. Meld dig til pastor Franks ægteskabs forberedelseskursus. Det er hårdere end en militærlejr. Og en hel del sjovere!