Lester Burnham lever et behageligt liv i en flot forstad. Men han er havnet i en midtvejskrise. Alting er kedeligt, hans chef er en skiderik og hans kone er ham utro med sin kollega. Lester siger op og begynder at arbejde på en hamburgerrestaurant, dyrker flittigt fitness og tager stoffer. Han bliver også lidt for fascineret af teenagedatterens smukke veninde Angela.

Emma og Dexter dimitterer fra universitetet og tilbringer natten sammen. De bliver ikke kærester, men i stedet bliver det begyndelsen på et livslangt venskab. Hvert eneste år gennem 20 år følger vi dem på den samme dag. I løbet af årene finder de sammen med andre og oplever glæder og sorger. Men måske er de i virkeligheden ment for hinanden?

Dr. David Gale er en elsket familiefar, en principfast universitetsprofessor og en yderst respekteret modstander af dødsstraf. Alligevel ender han på dødsgangen anklaget for voldtægt og mordet på en af sine unge medaktivister Constance Harraway. Tre dage før Gales planlagte henrettelse indvilliger han i et eksklusivt interview med journalisten Elizabeth Bloom, kaldet Bitsey, som hun længe har forsøgt at få. Hurtigt opdager Bitsey, at denne opgave er langt vigtigere end først antaget, og hun sidder nu med Gales liv i sine hænder. På bekostning af sin egen sikkerhed kæmper Bitsey for at nå at stykke de mystiske begivenheder omkring Constance"s chokerende død sammen inden det er for sent

Tre mennesker mødes tilfældigt og under dramatiske omstændig-heder: Paul er matematikprofessor og dødeligt syg. Christina - en ung mor - sørger over et tab. Jack har siddet i fængsel i lang tid, men er netop blevet løsladt – uden at hans nyreligiøse frelse dog har formået at fjerne hans skyldfølelse over forbrydelsen. De tre skæbner bindes uløseligt sammen – i en blanding af kærlighed, forløsning og besættelse. 21 gram er den vægt, man taber, når man dør. 21 gram er vægten af livet.

I Bostons irske fattig-område lever de katolske tvillingebrødre MacManus og Connor. Efter en episode på Sankt Patricks dag kommer brødrene til at slå et par russiske mafiamedlemmer ihjel, men frigives af gangsterspecialisten Paul Smecker. Det tager brødrene som et tegn fra Gud og sætter sig for at dræbe alle syndige og kriminelle i Boston område, først med politiets accept og sidst med kirkens.

I slaget ved Thermopylæ står Kong Leonidas og blot 300 af hans bedste krigere fra Sparta overfor en enorm persisk hær med Kong Xerxes i front. Xerxes eneste mål er at udrydde Leonidas og overtage oldtidens Grækenland, og chancerne for overlevelse er reelt ikkeeksisterende. Men modet blandt de 300 krigere er stort, og Kong Leonidas og hans mænd kæmper til sidste blodsdråbe – og inspirerer derved også det græske folk til at tage kampen mod fjenden op!

Jude tager til USA i 1960'erne, hvor hippiekulturen er på sit højeste med alt hvad den indebærer af anti-krigsdemonstrationer, rockmusik og fri kærlighed. Her møder han Lucy, og de to forelsker sig til op over begge øre. Men verden er i opbrud, og det er svært for de to elskende at holde sammen.

Schmidt og Jenko var vidt forskellige typer i high school og færdes absolut ikke i de samme kredse. Da de nogle år senere mødes på politiskolen, ender de som bedste venner. Deres første anholdelse går ikke helt som planlagt, og som konsekvens bliver de sendt tilbage til livet som high school-studerende som undercoverbetjente. Deres mission bliver at infiltrere skolens handel med et nyt og farligt stof, men deres gensyn med skoletiden er en blandet oplevelse for de to venner, der indtager uvante roller. Schmidt får chancen for at være en af de populære, mens Jencko hænger ud med nørderne.

Kale bor alene med sin mor. Hans far er død ved en tragisk ulykke, og Kale har svært ved at forsone sig med tabet. Han er ligeglad med alting - også sin mor, som knokler for at få det hele til at hænge sammen. Kales utilregnelige adfærd resulterer i, at han får husarrest. Snart begynder Kale at fordrive tiden med at overvåge naboen, som han mistænker for at være efterlyst seriemorder.

Selene og Michael er på flugt fra vampyrernes ledere efter at have dræbt den onde mestervampyr Victor. Men så snart de er ved at komme til kræfter, dukker en ny og endnu større fare op fra mørket: Vampyrernes stamfader Marcus er vågnet og vil befri sin bror William, den første og mest blodtørstige varulv. Sammen skal de skabe en ny hær af bestialske tjenere.

Although it sounds good in theory, the miracle of becoming the Son of the Sun doesn't in practice turn out the way Fikri Şemsigil expects. His whole life depends on this one "big" day, but the consequences of this miracle disappoint Fikri as his life is turned upside down. To rid himself of this so-called miracle, Fikri decides to explore its source but there's still the big problem with the woman in the building across the street!

Jeremy og John er nogle rigtige ladykillers. De har fået den geniale idé at bruge deres weekender på at crashe bryllupsreceptioner. Der finder man nemlig den helt rigtige romantiske stemning. når man skal forføre medlemmer af det andet køn. Men det kyniske foretagende bliver pludselig vendt på hovedet, da John forelsker sig stormfuldt i en bryllupsgæst.

Jane er romantiker og elsker bryllupper. Indtil videre har hun været henvist til pladsen som brudepige 27 gange, men hun håber på en rolle som brud og meget gerne med sin chef som brudgom. Ham er hun nemlig hemmeligt forelsket i, men desværre møder han Janes søster og forelsker sig i hende i stedet. Så nu må Jane gøre noget for at hun ikke skal være brudepige for 28. gang.

Gennem sit 40-årige liv har Andy Stitzer opnået et udmærket job, en behagelig lejlighed, gode venner og en imponerende samling af små actionfigurer. Til gengæld er det ikke blevet til så megen sex. Faktisk er Andy stadig jomfru på trods af hans kollegers forskellige forsøg på hjælpe ham på vej. Men en dag møder han Trisch, der er alene mor. Måske kan hun få ændret på sagen...

Fire benhårde, bindegale elitesoldater bliver hængt op på en forbrydelse, de ikke har begået. Heldigvis er den kradsbørstige kvartet ikke sådan at løbe om hjørner med, og snart går jagten på den skyldige ind. Det kommer ikke til at gå stille af sig.

Hancock har på uforklarlig vis fået superkræfter, men han ved intet om, hvordan en superhelt skal opføre sig, så han gør ofte mere skade end gavn, når han forsøger at redde verden. PR-manden Ray sætter sig for at rette op på superheltens image, så han kan blive en rigtig superhelt, som byens politichef tør ringe til, når lokummet brænder

En epidemi er ved at tage livet af New Yorks børnebestand. Det lykkes forskerne Susan Tyler og Peter Mann at skabe en biologisk modagent til sygdommens smittebærer. Men det viser sig, at den genmanipulerede frelsende engel ikke helt opfører sig som dens skabere havde forudset. Den muterer videre af sig selv, og betragter snart sin værste fjende og bedste måltid som: Mennesket.

Miller (Miles Tellar), Casey (Skylar Astin) og Jeff Chang (Justin Chong) har været venner siden gymnasiet, men der er der gået et par år inden den fatale aften, hvor de mødes på Jeff Changs college for at fejre hans 21 års fødselsdag. De skal kun lige have en drink, for næste morgen skal Jeff Chang til sit livs vigtigste jobsamtale, der er altafgørende for hans dominerende og undertrykkende far. Så de skal kun lige have den ene drink, så Jeff Chang kan stå op klokken 07 og være mere end klar. Men bare 20 minutter senere tager deres liv en anden og totalt uforudsigelig drejning og da aftenen bliver til nat, starter deres eventyr for alvor.

Efter i nogle år at have søgt efter sin hjemplanet Krypton vender Superman tilbage til Jorden blot for at opdage, at meget har forandret sig. Hans livs kærlighed, Lois Lane, er blevet forlovet og har fået et barn med en anden mand. Hun er kommet videre i sit liv, og som det er tilfældet med resten af menneskeheden, har hun fundet ud af at klare sig i en verden uden Superman. Den situation ændrer sig imidlertid lynhurtigt, da Lex Luthor sætter gang i en diabolsk plan om at overtage verdensherredømmet, og Superman tvinges ud i et episk opgør med sin ærkefjende i et desperat forsøg på at redde millioner af uskyldige mennesker – og ikke mindst Lois og hendes søn!

When two bus crash survivors awake to discover that they are the only people left in their small town, they must form an unlikely alliance in a race to unravel the truth behind their isolation. As strange events begin to unfold, they start to question whether the town they know so well is really what it seems.