Han tramper, hujer, stjæler, synger, stepdanser, voldtager. Hooliganen Alex (Malcolm McDowell) har det sjovt – men i den grad på bekostning af andre. Hans udvikling fra amoralsk punker til hjernevasket bedsteborger og tilbage igen er det dynamiske omdrejningspunkt i Stanley Kubricks chokerende fremtidsvision efter Anthony Burgess' roman af samme navn. A Clockwork Orange vakte stort røre, da den havde premiere, men vandt kritikerpriserne New York Film Critics Best Picture og Director Awards og blev nomineret til fire Oscars®,* herunder for bedste film. Og den formår stadig at pirre, chokere og holde seeren tryllebunden.

I en lille fattig by i Alabama i 1930'erne ne bliver den sorte Tom Robinson anklaget for voldtægt. Den hvide og højt respekterede advokat Atticus Finch risikerer sin karriere for at forsvare den anklagede.

20th Century Studios og Locksmith Animations "Ron - virker næsten altid" er historien om Barney, en genert og kejtet folkeskoleelev og Ron, hans nye mobile, talende og digitalt opkoblede robot, som er designet til at være hans "Bedste ven lige ud af boksen". Rons forrygende finurlige funktionsfejl står i skarp kontrast til de sociale mediers tidsalder og sender drengen og robotten ud på en action-fyldt rejse, hvor de oplever alle de glæder og genvordigheder et sandt venskab består af.

Bilforhandleren Jerry Lundegaard er i økonomiske vanskeligheder. For at løse problemet hyrer han to forbrydere til kidnappe sin egen kone. Da hans svigerfar er stenrig, så håber Jerry, at han kan få en klækkelig løsesum. Snart viser det sig at han har allieret sig med to af Minnesotas mest uduelige fyre. Det bliver ikke bedre for Jerry, da den snarådige politkvinde Marge Gunderson begynder at kigge på sagen.

Londonpigen Amy Winehouse udviser tidligt et stort talent for at synge soul. Som 20-årig pladedebuterer hun med det jazzede album 'Frank', og den bramfri Amy skriver selv de afslørende tekster med afsæt i sit eget liv. Succesen eksploderer med opfølgeren 'Back to Black', men druk, stoffer, bulimi, paparazzi og en svigagtig omgangskreds tærer på Amy. Hun dør af alkoholforgiftning i 2011, kun 27 år ung.

Stevie er en 13-årig dreng i 1990'ernes Los Angeles. Her bor han sammen med sin mor og storebror i et hjem præget af moderens mørke fortid og storebrorens voldelige opførsel overfor Stevie. En sommer åbner der sig en ny verden for Steve, da han møder en gruppe skatere, som han hurtigt begynder at se op til med stor beundring. Stevie vil gøre alt for at blive optaget i vennegruppen og det bliver starten på en sommer fyldt med nye venskaber, fjender og oplevelser. Kort sagt en sommer som Stevie aldrig vil glemme!

Da den ansete kirurg Richard Kimble mister sin kone, tror ingen på hans forklaring om, at en enarmet mand har myrdet hende. I stedet dømmes Kimble selv for mordet, men da han får en uventet chance for at flygte, stikker han af for at finde den enarmede mand. Imens sætter marshal Gerard alle kræfter ind på en ubønhørlig menneskejagt med Kimble som det desperate bytte.

Det den unge Claireece "Precious" Jones må gennemgå i sin barndom bør intet barn opleve; Moderen er voldelig og faderen voldtager hende. To gange resulterer faderens overgreb i graviditeter og den vrede hun føler ved sin uretfærdige skæbne gør det svært for hende at bryde den sociale arv. Dertil kommer hendes livstruende overvægt og svære analfabetisme, som afskærer hende fra omverdenen - indtil en lærerinde sætter sig for at hjælpe.

Oscar-belønnede Matt Damon er igen på flugt som den tidligere CIA-agent Jason Bourne. Bourne Lider af hukommelsestab og lever nu et helt normalt liv med sin voldelige fortid lagt bag sig. men planerne om at leve et fredfyldt liv går i vasken, da han med nød og næppe undslipper et attentatforsøg. Bourne jages nu selv af en ukendt fjende, men med sinde særlige evner og ukuelighed i behold bliver han ikke noget let bytte. Bourneduellen er en intelligent, hæsblæsende actionthriller med både karakter og kant - ikke mindst med de fantastiske biljagter.

I denne forunderlige, romantiske komedie om kærlighed og skæbne leder en ung fyr, der skriver lykønskningskort, håbløst og hjælpeløst efter sin drømmepige… og hans nye kollega, Summer Finn, er måske den helt rette. Men de 500 dage, deres utraditionelle forhold varer, afslører (i tilfældig rækkefølge), at vejen til lykke kan være uforudsigelig, ukontrollerbar – og utrolig sjov!

Conny Nikas er en kvik, men stærkt uheldig bankrøver i New York-bydelen Queens. Han vil befri sin mentalt handicappede lillebror, Nick, fra fængslet, for at de sammen kan begå et storstilet bankkup. Umiddelbart efter røveriet går alt dog fuldstændig galt for de to brødre, der kastes ud i en en lang og kaotisk mareridtsnat.

Nick Naylor (en uhyggeligt overbevisende Aaron Eckhart) er en charmerende debattør. Så god at han elegant tryner anti-rygerne live på prime time TV - selvom de stiller op med en døende, tobaks-kræftsyg teenager. Nick har nemlig valgt at bruge sine verbale trylleevner som talsmand for tobaksindustrien (regningerne skal jo betales, som han selv udtrykker det). Rigtigt/forkert betyder ingenting. Det drejer sig udelukkende om at vinde diskussionen. Men da en veldrejet kvindelig journalist (Katie Holmes) - med endnu mindre moral end Nick selv - fanger ham med bukserne nede, og lader ham smage på lidt af hans egen smagløse medicin, begynder Nick at overveje, om det nu også for enhver pris er værd at få ret..?

Tom Ripley er enmenneskelig kamæleon med evnen til at passe ind i ethvert miljø. Han bliver af en rig værftsejer hyret til at rejse til Italien og overtale dennes søn Dickie (brillant spillet af Jude Law) til at vende tilbage til familiens forretning. Men Tom bliver dybt fascineret af Dickie, og snart har han møvet sig godt og grundigt ind i hans liv. Men én ting er at blive venner med Tom... noget andet er at slippe af med ham igen.

Gå ikke glip af denne uhyre morsomme komedie, som har fået snakken til at gå - og grinene til at rulle! Juno MacGuff er en cool teenager med masser af selvtillid, som pga. graviditet må på en uplanlagt 9 måneders tur ind i de voksnes rækker. Med hjælp fra sin charmerende beskedne kæreste, sin støttende far, og sin ligefremme og meget direkte stedmor, begiver Juno sig ud på jagten efter de perfekte forældre til sit barn - en jagt der ender da hun møder det velhavende par, som begge har drømt længe om at adoptere deres første barn.

Efter de frygtelige terrorangreb i Norge kæmper en ung overlevende, de sørgende familier og hele landet for retfærdighed og heling. Baseret på en sand historie.

Fem mennesker likvideres på åben gade af en snigskytte. Politiet tror sagen er løst, da de fanger den mistænkte. Men han hævder sin uskyld og forlanger, at de finder Jack Reacher - en gådefuld tidligere militærpolitimand, der færdes uset i skyggerne. Reacher har et uafsluttet regnskab med den mistænkte og dukker selv op ud af det blå. Modvilligt går han med til at hjælpe forsvarsadvokaten Helen med at nå til bunds i sagen.

Fem venner tager til en afsidesliggende hytte i skoven. Hvis du tror, du kender historien, så tro om igen? Filmen omhandler en gruppe unge mennesker, som beslutter sig for at tilbringe weekenden i en mystisk hytte ude i en afsidesliggende skov. Langsomt går det dog op for dem, at gruopvækkende kræfter er på spil, og at nogen eller noget forsøger at komme i kontakt med dem. Filmen er instrueret af Cloverfield-manuskriptforfatter Drew Goddard med en rolleliste bestående af Chris Hemsworth (Thor), Richard Jenkins (Let Me In) og Amy Acker (Alias, Dollhouse).

De fire fantastiske New Yorker-kvinder, Carrie, Samantha, Miranda og Charlotte, er tilbage. Spillefilmen Sex and the City er baseret på den sensationelle successerie af samme navn, og den genoptager historien fire år efter seriens afslutning. Vi finder en mere moden Carrie Bradshaw i et fast kærlighedsforhold med Mr. Big, og deres bryllupsplaner begynder at tage form. Den længe ventede begivenhed planlægges sammen med veninderne, og det hele tegner lyst og lykkeligt. Men Carrie må pludseligt sande, at det virkelige liv ikke er som et eventyr.

Denne hylende morsomme komedie, der er skrevet og instrueret af Ricky Gervais og Matthew Robinson, udspiller sig i en alternativ verden, hvor der ikke findes løgne. Alle – selv politikere og reklamefolk – siger kun sandheden (og hele sandheden). Men så opdager taberen Mark (Gervais) løgnen og finder ud af, at det godt kan betale sig at være uærlig. I en verden hvor alt, der siges, forventes at være den rene sandhed, har Mark held med at lyve sig til berømmelse og rigdom. Men tingene løber hurtigt af sporet, fordi folk begynder at betragte hans løgne som den endegyldig sandhed. Hele verden sluger hvert eneste ord, han siger – men mon han også har held med at vinde sin elskedes hjerte?

Freddy Krueger er tilbage, som en mørkere og mere dyster karakter end nogensinde før. Jagtet af en mareridtsdæmon må en gruppe teenagere arbejde sammen, og roder op i gamle minder og fortidens hævntogter.