I en nær fremtid er Jordens ressourcer udpinte, og menneskehedens dage er talte. Men så opdager videnskaben et ormehul, som muliggør rejser gennem tid og rum. Ingeniøren og enkemanden Cooper melder sig til at drage ud i det ukendte for at finde et frugtbart levested for menneskeracen i en anden galakse - også selv om det betyder, at han må forlade sine teenagebørn i et uvist antal år.

På sin 11-års fødselsdag bliver Harry Potter, som lever en kummerlig tilværelse hos sin tante og onkel, kontaktet af kæmpen Hagrid, som afslører at hans afdøde forældre var magtfulde magikere. Harry bliver derfor tilbudt en plads på den fornemme skole for trolddom, Hogwarts. Her får Harry nye venner, den charmerende og autoritetstro Hermione samt den klodsede, men trofaste Ron. Desuden møder han den vise rektor Dumbledore. Langsomt går det op for Harry, at han er noget særligt, hvilket hænger sammen med hans forældres død, som slet ikke var et uheld men derimod et mysterium, hvor den ondskabsfulde troldmand Voldemort spiller en vigtig rolle.

Da den velhavende krimiforfatter Harlan Thrombey findes med halsen skåret over på sin 85-års fødselsdag, er alle medlemmerne i hans familie under mistanke, og den excentriske detektiv Benoit Blanc tilkaldes anonymt for at undersøge mysteriet. Hurtigt begynder alle skeletterne at vælte ud af skabene, og Blanc mistænker, at mysteriet stikker dybere end blot skærmydsler i en dysfunktionel familie.

I en af Paris' fineste restauranter bor Remy, en ambitiøs rotte, der, til forskel fra andre rotter, hader skrald. Næ, Remy drømmer i stedet om at blive en berømt fransk stjernekok, så han er splittet mellem familiens forventninger med at leve et liv i kloakkerne og at følge sin egen drøm. Da han møder kokkedrengen Linguini, begynder en række ting at ske, som fuldkommen vender op og ned på hele Paris! Ratatouille er en festlig film for hele familien! Ingredienserne i denne suveræne udgave, er masser af humor og fantastisk animation, krydret med en skøn historie og herlige figurer!

Nogle år ude i fremtiden er James Howlett, alias Logan eller Wolverine, langsomt ved at blive slået ihjel af sit adamantiumskelet, der før gjorde ham usårlig. Logan bor med sin syge mentor, Charles Xavier, og mutanten Caliban langt ude på bøhlandet, men der bliver alligevel ballade, da en ung pige, Laura, dukker op forfulgt af svært bevæbnede mænd. Laura viser sig at have evner, der forbinder hende til Logan.

Den kujonagtige pr-mand William Cage er dybt uegnet som soldat, men sendes alligevel til frontlinjen, da Europa angribes af dræberuhyrer fra rummet. Cage dør efter få minutters kamp, men vågner op igen samme morgen! Han er nu tvunget til at gentage sin selvmordsmission i en tilsyneladende uendelig tidssløjfe. Men øvelse gør mester, og den benhårde soldaterkvinde Rita er også god at have på sin side.

Deadpool er Marvel Comics mest ukonventionelle antihelt, og filmen fortæller historien om den tidligere Special Force agent og lejesoldat, Wade Wilson, der efter at være blevet udsat for et skrupelløst eksperiment, som efterlader ham med stærkt helbredende kræfter, udvikler alteregoet Deadpool. Bevæbnet med sine nye evner og en sort, skæv form for humor påbegynder Deadpool jagten på den mand, som næsten ødelagde hans liv.

Chris og Rose har nået det stadie i deres forhold, hvor det er på tide at hilse på svigerforældrene, så Rose inviterer Chris på weekend hos sine forældre. Roses familie er ekstremt imødekommende, og i starten læser Chris det som et nervøst forsøg på at tackle, at deres datter har fået en sort kæreste. Men efterhånden som weekenden skrider frem, bliver familiens opførsel mere og mere bizar.

Den højt dekorerede London politibetjent Nicholas Angel er god til sit arbejde. Lidt for god, synes hans overordnede, så de forflytter ham til en lille soveby. Her sker der ikke noget, altså lige ud over havefester og dyrkelse af naboskab. Men Angel lader sig ikke narre. Bag den pæne provinsoverflade er der noget, som ikke er, som det skal være!

Vi er i en nær fremtid. En dag bliver Grey Trace og hans kone overfaldet. Hun bliver dræbt og han bliver krøbling. Kort tid efter får han dog et tilbud han ikke kan afslå. Han kan få opgraderet sin krop takket være moderne teknologi og kunstig intelligens, så han kan gå igen og leve et normalt liv. Grey gennemgår proceduren og kommer på benene igen, men snart viser det sig, at der er en bagside af medaljen.

Efter en familietragedie vender tre generationer af Deetz-familien hjem til Winter River. Stadig hjemsøgt af Betelgeuse bliver Lydias liv vendt op og ned, da hendes teenagedatter, Astrid, ved et uheld åbner portalen til Efterlivet.

Skriveblokeringen har sendt wannabe-forfatteren Eddie Morra ud i tovene. Hans liv tager et gevaldigt opsving, da en gammel bekendt lader ham prøve et designerdrug, som banker hans hjernekapacitet op i overdrive. Pludselig bliver Eddie altseende og altvidende, hvilket gør ham til mirakelmager på Wall Street. Desværre har stoffet uønskede bivirkninger, herunder blackouts og interesse fra russiske gangstere.

En godsejer, hans clairvoyante hustru, og deres familie oplever turbulente år i Sydamerika, in denne version af Isabel Allendes's best-seller.

I 1930'erne får rygter om en gigantisk menneskeabe kaldet King Kong en gruppe forskere med smag for eventyr til at udforske isoleret ø ved Sumatra. Øen viser sig at være beboet af både en enorm abe og flere fortidsdyr. Forskerne beslutter sig for at indfange Kong og bringe ham hjem til New York. Men den mægtige King Kong er ikke sådan lige at lægge i lænker.

Den kiksede Sam sparer op til at købe en bil, så han kan imponere den lækre Mikaela. Han ender med at købe en robot i forklædning, en venligsindet Autobot, som har til opgave at beskytte Sam, da han, uden sin vidende, ligger inde med oplysninger om beliggenheden af en ældgammel energikilde, Urgnisten, der både kan skabe og ødelægge liv. Men de onde Decepticon-robotter leder også efter Urgnisten og nu står det endelige opgør mellem de gode og onde robotter. Et opgør, der kan få katastrofale konsekvenser for menneskehedens fremtid!

For mange, mange år siden, da majestætiske ildsprudende drager fløj hen over himlen, levede der en ridder, som ville komme til at møde de mest bemærkelsesværdige skabninger, der nogensinde har eksisteret – ansigt til ansigt, hjerte til hjerte.

Den tidligere sæddonor David Wozniak får sig noget af en overraskelse, da han opdager, at han ved en fejl er blevet far til 533 børn - og at 142 af dem er gået i retten, for at få hans identitet at vide. De er nu i starten af tyverne og vil i kontakt med ham.

I 1601 render den omrejsende, engelske lejesoldat Solomon Kane på en dæmon, som meddeler ham, at han er dømt til Helvede for sine mange ugerninger. Det bryder Kane sig ikke om at høre, så han sadler om og bliver puritaner. Men da hans elskede, Meredith, bliver kidnappet af den onde troldmand Malachi, må Kane afvige fra sin rene sti og få blodet til at flyde endnu engang.

Den smarte Los Angeles-advokat Miles sørger for at en klient slipper for at betale en formue til sin kone Marylin i en skilsmissesag. Den viljestærke kvinde beslutter sig at for at få hævn over Miles ved at gifte sig med ham. Ikke længe efter at bryllupskagen er fortæret, viser det sig at uforudsete faktorer spiller ind og de viger ikke tibage for at indblande en lejemorder i krigen mod hinanden

Heny Durand er en ung FBI agent, som får en svær opgave: han skal spionere på sin mor og hendes kæreste, som mistænkes for at lede en bande kunstrøverer.