Bankmanden Andy Dufresne idømmes livsvarigt fængsel for en forbrydelse, han ikke har begået. Han sendes til Shawshank-fængsel, hvor han nu må forsøge at opbygge en tålelig tilværelse blandt nogle af USA's værste forbrydere. De første år synes som et mareridt, men lidt efter lidt får Dufresne opbygget både status og vennekreds. Men selv som garvet indsat lægger Dufresne stadig planer om, hvordan han kan flygte og hævne sig på dem, der har gjort ham ondt.

Batman sætter sig for at udslette organiseret kriminalitet i Gotham med hjælp fra kriminalbetjenten Jim Gorden og den offentlige anklager Harvey Dent. Men de tre bliver hurtigt bytte for den kriminelle bagmand Jokeren, som kaster Gotham ud i det rene anarki og tvinger Batman tættere på at overtræde den hårfine grænse mellem at være helt og blot selvtægtsudøver.

Avengers og deres superheltekolleger må indstille sig på at ofre alt i forsøget på at besejre den mægtige Thanos, inden hans grusomme ødelæggelsestrang forårsager selve universets undergang.

Jordan Belfort, en børsmægler fra New York, nægter at samarbejde i en stor bedragerisag, der omhandler korruption på Wall Street, mafia-infiltration, ludere og mange andre ting. Baseret på Jordan Belforts selvbiografi.

Nogle år ude i fremtiden er James Howlett, alias Logan eller Wolverine, langsomt ved at blive slået ihjel af sit adamantiumskelet, der før gjorde ham usårlig. Logan bor med sin syge mentor, Charles Xavier, og mutanten Caliban langt ude på bøhlandet, men der bliver alligevel ballade, da en ung pige, Laura, dukker op forfulgt af svært bevæbnede mænd. Laura viser sig at have evner, der forbinder hende til Logan.

Paul Atreides, en dygtig og talentfuld ung mand født med en storslået skæbne, må rejse til den farligste planet i universet for at sikre sin families og sit folks fremtid. Da ondsindede kræfter kastes ind i en konflikt om adgangen til planetens mest værdifulde råvare – et stof med evnen til at låse op for menneskehedens fulde potentiale – vil kun de, som overvinder deres frygt, overleve.

Vikingerne på Bersærkø lever i fred og fordragelighed med de drager, som Hikke & Co. har befriet fra fangenskab på naboøerne. Men den berygtede dragejæger Grimmel har sat sig for at udrydde natskyggeracen, som Hikkes drage, Tandløs, tilhører. Det tvinger Hikke og Tandløs til at finde det sagnomspundne dragerige Caldera. Mødet med en sjælden natskygge-hun sætter også Hikke og Tandløs' venskab på prøve.

'The Tomorrow War' handler om en mand, som bliver valgt til at være soldat i en fremtidskrig. Menneskelighedens overlevelse er nu afhængig af, at han kan konfrontere sin fortid.

Efter begivenhederne i den første film bevæger Evelyn og hendes børn sig væk fra deres engang trygge hjem med et håb om, at de kan dele deres nyfundne våben mod monstrene med andre overlevende. De uhyggelige bæster udgør dog ikke den eneste trussel i den post-apokalyptiske verden, og spørgsmålet lyder nu, om de mennesker, der er tilbage, overhovedet er værd at redde?

Efter at have forbrudt sig mod reglementet for fristedet The Continental ved at slå ihjel inden for hotellets mure, er den legendariske lejemorder John Wick erklæret fredløs, og med en dusør på 14 millioner dollars har han nu fået alverdens lejemordere på halsen. Ingen steder er sikre, ingen bekendtskaber er til at stole på, og John Wick må sande en ting: Vil man have fred, må man forberede sig på krig.

Tre atomsprænghoveder er blevet stjålet, og Ethan Hunt og hans team af IMF-agenter bliver sendt til Europa for at få fat i atomvåbnene igen. Missionen går galt, og samtidig undslipper terrororganisationen Apostlenes leder Solomon Lane fra fangenskab. Nu må Ethan Hunt, i samarbejde med den hårdhændede agent Walker og CIA, skaffe de farlige våben tilbage - og sætte Apostlene ud af spillet. Men hvem kan Ethan Hunt stole på?

T'Challa er efter mordet på sin far vendt hjem til sit land, det isolerede men teknologisk avancerede Afrikanske land Wakanda, for at indtage tronen som konge. Straks efter sin hjemkomst dukker en gammel fjende op og T'Challa må agere som både Konge og Black Panther da han bliver draget ind i en konflikt der sætter hele Wakandas og verdens skæbne på spil.

Tre teenageveninder får tilbudt et lift efter en fødselsdagsfest. Men manden bag rattet er en vildfremmed, Kevin, som bortfører Claire, Marcia og Casey og låser dem inde i en kælder. Her går det op for pigerne, at Kevin lider af galopperende personlighedsspaltning. For at slippe fri må pigerne prøve at tale en af hans 23 identiteter til fornuft, førend den 24. og grusomste personlighed indfinder sig.

I en hær­get, frem­ti­dig ver­den, hvor gan­ske få men­ne­sker har over­le­vet en dø­de­lig virus, har en na­tion af ge­ne­tisk ud­vik­le­de aber vok­set sig stær­ke, stif­tet fa­mi­lie og lig­ner den do­mi­ne­ren­de race. Aber­ne le­ver i fred an­ført af den vise chim­pan­se Ca­es­ar, der var den før­ste af sin slags, og som for­står og respek­te­rer men­ne­skets na­tur. Men fre­den skal vise sig skrø­be­lig, da et op­rør ul­mer hos de des­pe­ra­te men­ne­sker. Snart er dyr og men­ne­sker på kan­ten af en krig, hvor beg­ge si­der kæm­per for in­tet min­dre end ar­tens over­le­vel­se.

En stor, personlig sorg sender Cheryl Strayed ud i en nedadgående spiral af stofmisbrug og galopperende utroskab. Efter sin skilsmisse beslutter Cheryl at viske tavlen ren. Uden nogen erfaring med friluftsliv begiver hun sig alene ud på en 1600 km lang vandring fra Mojaveørkenen til Pacific Northwest. Den barske tur bliver skelsættende for Cheryl, der genfinder sig selv og sin indre styrke undervejs.

Da Gothams mest berygtede og narcissistiske skurk, Roman Sionis, og hans højre hånd, Zsasz, udlover en dusør på den unge lommetyv Cass, træder Harley Quinn og co. til for at redde hende.

Arthur Curry er halvt menneske, halvt havgud. Da hans oceaniske halvbror Orm truer med krig mod menneskeheden, fordi de forurener havene, rejser Curry med prinsesse Mera til undervandsriget Atlantis for at redde verden. Hun hjælper Aquaman i jagten på den magiske trefork, han skal bruge for at vinde kampen om magten i undervandsriget.

En ung norsk kvinde flytter til Oslo og forelsker sig i sin smukke kvindelige klassekammerat. Næsten samtidig begynder hun at lægge mærke til sin gryende forbindelse og uforklarlige med overnaturlige fænomener.

Amy har et deltidsjob, to børn i skolealderen og en ugidelig døgenigt af en ægtemand. Hverdagen hænger dårligt sammen, og presset fra de ambitiøse 'supermødre' giver Amy konstant dårlig samvittighed. Da hun smider sin mand ud, vælter læsset. Sammen med to andre overstressede mødre vælger Amy at slippe kontrollen og forkæle sig selv for en gangs skyld. Nu skal de 'slemme mødre' have det skægt!

Den professionelle lejemorder Henry Brogan dræber folk, som den amerikanske regering ønsker skaffet af vejen. Han er blevet 50, og er begyndt at tvivle på sit arbejde, så han ønsker at trække sig tilbage. Men snart opdager han, at nogen er ude på at gøre hans pensionering permanent. Er det muligt for ham at komme ud af det farlige arbejde med livet i behold?