Peter Parker er afsløret og er ikke længere i stand til at adskille sit normale liv fra hans superhelte liv. Da han beder om hjælp fra Doctor Strange, bliver indsatsen endnu mere farlig, hvilket tvinger ham til at opdage, hvad det virkelig vil sige at være Spider-Man.

Luca foregår i en by ved den italienske riviera og handler om en ung dreng, der oplever en uforglemmelig sommer. Luca deler disse eventyr med sin ven Alberto, men deres morskab trues af en yderst velbevaret hemmelighed: De er havuhyrer fra en anden verden under vandets overflade.

Narkokongen Micky overvejer at sælge sit marihuanaimperium, der nyder godt af en solid aftale med den britiske adel. Så snart rygtet spredes, står gangsterne i kø for at overtage den lukrative forretning. Nu starter en lavine af bestikkelse, afpresning og dobbeltspil i forsøget på at sætte sig på tronen.

Mere end et årti er gået, siden Jake Sully tog til Pandora og fandt kærligheden med Na'vien Neytiri. To er blevet til en familie med drengene Neteyam og Lo'ak samt døtrene Tuk og Kiri. Men lykken får en brat ende, da menneskene - anført af Jakes ærkefjende Quaritch - atter ankommer for at kolonisere planeten. Midt i krigen indser Jake, at han er fjendens hovedmål, og at hans familie først er i sikkerhed, hvis de flygter. Dette bliver starten på et nyt eventyr, da familien rejser til et ø-rige, hvor hav-na'vierne bor.

Shang-Chi blev trænet som snigmorder af sin barske far i en meget ung alder, men har siden lagt sin fortid bag sig og forsøgt at opbygge et normalt liv i USA, blot for ufrivilligt at blive trukket tilbage i sin fars grusomme verden.

'The Tomorrow War' handler om en mand, som bliver valgt til at være soldat i en fremtidskrig. Menneskelighedens overlevelse er nu afhængig af, at han kan konfrontere sin fortid.

Guy er en helt almindelig bankmand. Det tror han i hvert fald, men i virkeligheden er Guy en baggrundsfigur i et videospil. Hver dag bliver han udsat for bankrøverier og ramt af tog i spillet. Og som om det ikke var slemt nok, har spillets ejer tænkt sig at lukke spillet. Nu må Guy træde i aktion og redde sin verden.

Efter begivenhederne i den første film bevæger Evelyn og hendes børn sig væk fra deres engang trygge hjem med et håb om, at de kan dele deres nyfundne våben mod monstrene med andre overlevende. De uhyggelige bæster udgør dog ikke den eneste trussel i den post-apokalyptiske verden, og spørgsmålet lyder nu, om de mennesker, der er tilbage, overhovedet er værd at redde?

Efter at have forbrudt sig mod reglementet for fristedet The Continental ved at slå ihjel inden for hotellets mure, er den legendariske lejemorder John Wick erklæret fredløs, og med en dusør på 14 millioner dollars har han nu fået alverdens lejemordere på halsen. Ingen steder er sikre, ingen bekendtskaber er til at stole på, og John Wick må sande en ting: Vil man have fred, må man forberede sig på krig.

Da pensionisten Jerry opdager et matematisk smuthul i Massachusetts-lotteriet, tager han og hans kone Marge på en vindertur til flere millioner dollars for at hjælpe deres lille by i Michigan.

Superheltefilmen 'Doctor Strange in the Multiverse of Madness' (Doctor Strange 2) er efterfølgeren til Marvels Docter Strange fra 2016. I filmen kommer Marvels mægtige troldmand på overarbejde, da den unge pige America Chavez jages af en mystisk skabning på tværs af universer. Doctor Strange forsøger at hente hjælp hos den magiske Wanda Maximoff aka Scarlet Witch (fra flere Avengers-film og tv-serien WandaVision) og troldmanden Wong, der sammen begiver sig ud på en rejse på tværs af multiverset, hvor Strange kommer til at ansigt til ansigt med sig selv - bogstavelig talt. 'Doctor Strange in the Multiverse of Madness' vil bygge videre på konceptet omkring multiverset, der spillede en central rolle i Spider-man: No way Home, og udvide grænserne mere end nogensinde før.

I Marvel Studios actionfyldte spionthriller "Black Widow" konfronterer Natasha Romanoff også kendt som Black Widow de mørkere dele af sin fortid, da en farlig sammensværgelse med bånd til hendes fortid opstår. Forfulgt af en kraft, der ikke vil stoppe for noget for at bringe hende ned, må Natasha håndtere sin historie som spion og de ødelagte forhold, der går tilbage fra længe før hun blev en Avenger.

'Barbie' er en farvestrålende komedie baseret på den ultrapopulære Mattel-dukke af samme navn. I filmen følger man en af de mange Barbie'er, der lever en perfekt og bekymringsfri tilværelse i det perfekte Barbieland. Da Barbie får en eksistentiel krise, bliver hun dømt for ikke at være perfekt nok og bortvies fra Barbieland. Med Ken ved sin side, drager hun nu på eventyr i den virkelige verden, men Barbie må dog tilbage igen, da det viser sig, at hendes elskede Barbieland er i stor fare. Filmen er en morsom, men også rørende skildring af at det, der gør os anderledes, også gør os stærkere. 'Barbie' er instrueret af den Oscar-nominerede Greta Gerwig, der tidligere har stået bag film som 'Little Women' og 'Lady Bird'. Greta Gerwig har også skrevet manuskriptet i samarbejde med sin mand, instruktøren Noah Baumbach. Det verdenskendte dukkepar Barbie og Ken bliver spillet af henholdsvis Margot Robbie og Ryan Gosling.

I denne adrenalinfyldte nyfortolkning af firser-kultklassikeren tager tidligere UFC-kæmper Dalton (Jake Gyllenhaal) et job som udsmider på et værtshus i Florida Keys, men opdager, at dette paradis ikke helt er, som det ser ud til.

De Evige, en gruppe urgamle kosmiske helte, har beskyttet Jorden siden menneskets opståen. Nu må de samles igen for at beskytte menneskeheden mod dødbringende uhyrer.

Viola er stjernespiller på sin skoles pigefodboldhold, men da hendes hold bliver sparet væk, forsøger hun at komme med på drengenes hold istedet. Det lykkes selvfølgelig ikke, men heldigvis viser det sig, at Violas tvillingebror Sebastian har brug for at få fri fra skole for at tage ud og rejse, så Viola tilbyder at overtage hans plads, mens han er væk. På den måde kan hun ubesværet komme med på drengenes fodboldhold. Viola klæder sig ud som sin bror, men at spille dreng er ikke helt så nemt, som hun troede...

Superheltefilmen 'The Flash' handler om Barry Allen, der som Flash bruger sine superkræfter til at rejse tilbage i tiden for at ændre en skelsættende begivenhed i hans barndomshjem. Men hans forsøg på at redde familiens skæbne får store konsekvenser. Barry fanges i en ny virkelighed, hvor flere bekendte personer, både helte og skurke, vender tilbage. The Flash har brug for hjælp for at kunne redde den verden, han befinder sig i, og vende tilbage til fremtiden, som han kender. Bruce Wayne er for længst gået på pension som Batman, men er samtidig den eneste der kan hjælpe, og måske befri den indespærrede og ukendte superhelt fra planeten Krypton... Og hvis planen lykkedes, vil det så overhovedet være nok til at nulstille universerne?

Avery Hansen-White gør ikke noget, hun ikke er fremragende til. Da hendes langdistance-kæreste hentyder, at han vil tage deres forhold et skridt videre, beslutter hun sig for at mestre sin seksualitet. Hun hyrer sin ældste ven Larson som testperson. I denne morsomme teenage-komedie opdager Avery gennem sine undersøgelser, at der er mere til sex og kærlighed end mekaniske handlinger. Et forhold kræver, du både har hoved og hjerte med.

25 år efter at en række brutale drab chokerede den lille by Woodsboro, er en ny morder på spil. Iført den ikoniske Ghostface-maske har personen udset sig en ny gruppe unge for at genoplive fortidens blodige hemmeligheder. Til undsætning kommer tre rutinerede kræfter, som har været oppe imod Ghostface af fire omgange før: Den evige overlever Sidney Prescott, betjenten Dewey Riley og journalisten Gale Weathers.

Takket være uhyggelige fremtidssyner undgår Kimberly og hendes venner et fatalt færdselsuheld og snyder dermed selveste Døden. Det viser sig dog at være en stakket frist for manden med leen kræver hvad der er hans. Desperat søger Kim hjælp hos eneste overlevende fra en lignende situation nogle år tilbage.