Imperiet hersker over galaksen og Jedi-ordenen synes udslettet. Oprørerne har stjålet planerne til Imperiets nye, hemmelige våben, men bliver opsnappet af den ubarmhjertige Darth Vader og prinsesse Leia bliver tilfangetaget. Ved et tilfælde ender planerne hos den unge Luke Skywalker, som sammen med den gamle Ben Kenobi, smugleren Han Solo og hans makker Chewbacca, må befri prinsessen og ødelægge Dødsstjernen.

Jordan Belfort, en børsmægler fra New York, nægter at samarbejde i en stor bedragerisag, der omhandler korruption på Wall Street, mafia-infiltration, ludere og mange andre ting. Baseret på Jordan Belforts selvbiografi.

I april 1912 stævner den enorme luksusliner Titanic ud på sin skæbnesvangre jomfrurejse. Ombord forelsker den 17-årige overklassepige Rose sig i den fattige, fandenivoldske Jack, der har vundet sin billet i et spil kort. Ingen af dem aner, at 'skibet der ikke kan synke' har kurs mod katastrofen. James Cameron's episke drama gjorde Leonardo DiCaprio og Kate Winslet til superstjerner og modtog hele 11 Oscars - deriblandt priserne for bedste film og instruktion.

Den visionære P.T. Barnum narrer banken til at låne ham penge, så han kan åbne et museum med alle landets særlinge samlet på samme sted. En snobbet anmelder bruger ordet ”cirkus”, da han skriver om sin misbilligelse for museet. Barnum tager ordet til sig og skaber et succesfuldt show med sang, dans og trapezkunst.

En dilligence suser gennem vinterlandskabet, på vej mod Red Rock. Her vil dusørjægeren John Ruth overlade sin fangst, morderen Daisy, til hendes skæbne. Undervejs samler dilligencen den sorte dusørjæger major Warren og sydstatsoverløberen Mannix op. I snestormen søger kvartetten ly i et herberg. Her møder de yderligere fire hårdkogte typer. Otte fremmede, der opdager, at de måske alligevel ikke når så langt som til Red Rock.

Den unge fyr 'Baby' arbejder som professionel flugtchauffør for gangsteren Doc. For at overdøve sin tinnitus, der stammer fra en ulykke i barndomsårene, har Baby altid sprød musik i øregangene, når han ræser fra gerningsstedet. Da Baby forelsker sig i servitricen Deborah, overvejer han for første gang at forlade det kriminelle miljø. Men Doc har andre planer med sin gulddreng

T'Challa er efter mordet på sin far vendt hjem til sit land, det isolerede men teknologisk avancerede Afrikanske land Wakanda, for at indtage tronen som konge. Straks efter sin hjemkomst dukker en gammel fjende op og T'Challa må agere som både Konge og Black Panther da han bliver draget ind i en konflikt der sætter hele Wakandas og verdens skæbne på spil.

Tre teenageveninder får tilbudt et lift efter en fødselsdagsfest. Men manden bag rattet er en vildfremmed, Kevin, som bortfører Claire, Marcia og Casey og låser dem inde i en kælder. Her går det op for pigerne, at Kevin lider af galopperende personlighedsspaltning. For at slippe fri må pigerne prøve at tale en af hans 23 identiteter til fornuft, førend den 24. og grusomste personlighed indfinder sig.

Året er 1935. Indiana Jones ankommer til Indien, der stadig hører under britisk styre. Han er blevet bedt om at finde nogle ædle, antikke juveler. I sin jagt på skatten støder han på en hemmelig sekt, der holder slaver og ofrer mennesker.

De vanvittige folk bag højt at flyve har gjort det igen! Leslie Nielsen spiller Police Squads egen betjent Frank Drebin - ham med den klippefaste kæbe og den lige så urokkelige hjerne - som falder over en hypnotiserende plan om at snigmyrde Dronning Elizabeth. Priscilla Presley, O.J. Simpson, en udstoppet bæver, to baseballhold og en aparte samling af diverse figurer slutter sig til de skøre løjer og sprænger grinemåleren i stumper og stykker.

Tony Stark plages af mareridt og søvnløshed og lider af konstant frygt for sine nærmestes sikkerhed - og med god grund, for i kulissen lurer Starks værste modstander. Inden længe angribes Stark fra flere fronter, og hans verden bryder sammen. Nu må han, ikke mindst ved hjælp af sin avancerede dragt og alias som Iron Man, kæmpe sig tilbage for at finde de personer, der stod bag angrebet. Men er han helt nok til sin superdragt?

Storbyer verden over plages af monstrøse kaiju-uhyrer, der vader op af havet og smadrer alt. Monstrene har længe været holdt i skak af gigantrobotter, de såkaldte Jaegere, som hver styres af to mentalt forbundne piloter. Men menneskeheden er ved at tabe kampen. Deres sidste håb er den uglesete Raleigh og den uprøvede Mako, som viser sig at være en kampdygtig duo, når de sammen bemander en gammel Jaeger.

Teknologien er kommet et langt stykke vej, siden John Hammond fik idéen til sin Jurassic Park. De tekniske problemer er løst, og de seneste ti år er Jurassic World på Isla Nublar blevet en af verdens mest succesfulde temaparker. Men som med alle andre parker svinder nyhedens interesse, og der skal hele tiden nye attraktioner til. Børnezoo med rideture på unge triceratopser kan være meget godt, men det virkelige trækplaster er større, vildere og med flere tænder. Forskerne er løbet tør for dinosaurer at genoplive med deres genteknologi, så de går det næste logiske skridt og opfinder en helt ny art ved at splejse nogle egenskaber sammen, som de er sikre på, vil give publikum det søde gys - og det får de helt ret i.

En kryptisk besked sender den britiske agent James Bond på en hemmelig mission til Mexico City og videre til Rom, hvor han møder den smukke og dragende enke Lucia Sciarra. Her infiltrerer Bond et hemmeligt møde, der bringer ham på sporet af den lyssky organisation Spectre. Samtidig kæmper hans chef M mod politiske kræfter i London, der er kritiske over for Bond – og som vil nedlægge MI6. For at komme videre med sagen opsporer Bond sin gamle ærkefjende Mr. White's datter, der kan være nøglen til at afsløre Spectre. Efterhånden som Bond opklarer mere og mere af den grusomme sandhed, opdager han, at den mudrede sag trækker tråde til hans egen fortid.

En urgammel race af svartelver, med den hævngerrige Malekith i spidsen, har sat sig for at skabe rav i kosmos. Dette stiller den mægtige Thor over for sin hidtil største udfordring, da han ikke blot skal redde Jorden og Asgård, men samtlige af de ni riger fra at blive dækket af evigt mørke. For at løse den svære opgave bliver tordenguden nødt til at bede sin svigefulde bror, Loke, om hjælp.

Diana har trukket sig tilbage for at leve et normalt liv med så lidt brug af sine superkræfter som muligt. Men da hun bliver tilbudt midler for at blive genforenet med sin ægte kærlighed, åbner der sig en dør for nye fjender – Max Lord og Cheetah.

Ben skal snart giftes. Alligevel tager han til Miami med sin kommende svoger for at gøre kål på en narkohandler.

Efter at en række hidtil usete naturkatastrofer truede planeten, samledes verdens ledere om, at skabe et avanceret netværk af satellitter til, at styre det globale klima og holde alle sikre. Men nu er noget gået galt -systemet som er bygget til at beskytte Jorden, begynder i stedet for at angribe, og det er en kamp mod tiden for at afdække den virkelige trussel, før en verdensomspændende geostorm udsletter alt ... og alle!

Da deres forældre meddeler, at deres barndomshjem er sat til salg, går det pludselig op for den altid ansvarlige Maura og hendes brushoved af en søster Kate, at de kun har en weekend til at få ryddet op i deres gamle ting. Og hvad er deres fuldt forståelige reaktion? Barnlig, følelsesladet vrede. Tabet af den hjemmelige bastion kommer som et chok for begge søstre, som også kæmper med voksenlivets fortrædeligheder.

Der er gået 20 år siden, mystiske rumvæsener invaderede jorden og forsøgte at udrydde menneskeheden. Angrebet blev slået tilbage, men nu er den tidligere amerikanske præsident Thomas J. Whitmore overbevist om, at et nyt angreb er på vej. Han har ret, for på militærets forsvarsbase på månen opdager piloten Jake, at Jorden bliver angrebet igen - af et kæmpe rumskib. En lille gruppe modige folk, der ud over Whitmore og Jake også tæller præsidenten og videnskabsmanden Jake Levinson må gå sammen for at sikre menneskehedens overlevelse.