Forrest Gump er en mindre begavet, men hjertensgod fyr fra sydstaterne, som ganske uforvarende kommer i berøring med en lang række af de vigtigste personligheder og de mest skelsættende begivenheder i USA i midten af det 20. århundrede. Men gennem hele livet jagter han tilsyneladende forgæves den store kærlighed, barndomsveninden Jenny. Livet er som en æske med fyldte chokolader - man ved aldrig præcis, hvad man får.

Jim Carrey lægger både kritikere og publikum ned som den uvidende Truman Burbank i dette vidunder af en film fra instruktøren Peter Weir (Witness, Dead Poets Society) om en mand, hvis liv er et nonstop TV-show. Truman ved ikke, at hans maleriske hjemby er et gigantisk filmstudie ledet af en fremsynet producer/instruktør/skaber (Ed Harris), at folk, der arbejder og bor der, er Hollywood-skuespillere, og at selv hans evigt glade kone er kontraktskuespiller. Lidt efter lidt bliver Truman klogere. Og hvad han gør med sin opdagelse, vil få dig til at grine, græde og heppe, som kun få filmhistorier nogensinde har gjort.

18-årige Jamal er kun ét spørgsmål fra at vinde den store gevinst i Indiens udgave af 'Hvem vil være millionær?', da han bliver anholdt af politiet. For hvordan kan en forældreløs knægt fra Mumbais værste slumkvarter kende alle de rigtige svar? Snyder han? Underkastet et brutalt forhør fortæller Jamal den utrolige historie om sit liv på gaden og om den pige, han elskede og mistede. Danny Boyle's energibombe af en film modtog hele otte Oscars, bl.a. for bedste film.

Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.

Kompromisløs er kodeordet, når man skal beskrive komikeren Andy Kaufman. Han var en gudsbenådet entertainer, der så let som ingenting gled fra den ene personlighed over i den næste, uanset om det drejede sig om en Elvis-imitation, den østeuropæiske indvandre Latka Gravas (kendt fra tv-serien Taxi) eller hans utiltalende alter ego Tony Clifton. Imidlertid brød Kaufman sig ikke om at blive sat i bås og bare køre videre på sine succeser. Hans ambition var at blive verdens største entertainer. Egentlig var Kaufman forud for sin tid, da hans ironiske distance sikkert ville være gået lige ind i 1990’erne, men så havde han måske ikke vakt så stort påstyr, som han gerne ville. Filmen er et fremragende portræt af en absolut gal, og måske genial, komiker, og Jim Carrey er intet mindre end fantastisk i hovedrollen.

En gal bombemand placerer en bombe på en bus. Hvis bussen sætter farten ned til under 50 miles i timen, ryger bomben i luften. Nu er det op til den unge strømer Jack Traven at afmontere bomben - om bord på bussen, i fuld fart gennem Los Angeles og med en ung kvindelig passager uden kørekort bag rattet.

I 15 år har mesterspionen Harry Tasker ført et dobbeltliv. Selv hans kone, Helen, tror, at han blot er en fredsommelig computersælger. Hun keder sig bravt i ægteskabet, men da Harry får mistanke om, at hun har en affære, samtidig med at jagten på en gruppe terrorister går ind, får Helen al den spænding, hun kunne ønske sig - og mere til.

Grinchen er en ondsindet, grøn, behåret skabning som bor i en kold hule oppe på toppen af bjerget Crumpit. Grinchens hjerte er to størrelser for lille, og de to ting han hader mest i verden, er jul og beboerne i Hvemstrup ved foden af hans bjerg. Et år beslutter han sig for at sætte en stopper for julen en gang for alle og stjæler alle gaverne og julepynten mens byen sover juleaften. Men beboerne i Hvemstrup fejrer alligevel jul, og ved hjælp fra den lille pige Cindy Lou forstår Grinchen endelig at julens sande ånd stikker dybere end glitterstads og legetøj.

Kaos-knægten Kevin er på vej på juleferie med sin familie, men kommer til at tage det forkerte fly. Kevin havner i New York - og bruger fars kreditkort til at tjekke ind på et fint hotel. Snart støder han på et par gamle bekendte. Nemlig indbrudstyvene Harry og Marv - og de bliver ikke glade for gensynet med Kevin og de mange smarte, men ubehagelige overraskelser, han har i ærmet.

Sandheden skal gøre dig fri – eller give dig en bunke problember! Der er stribevis af morsomheder fra start til slut, når det komiske geni Jim Carrey bruger alle tricksene i den vanvittige komedie fra instruktøren og producenten bag ”The Nutty Professor” Reed (Carrey) er en hurtigsnakkende advokat og lystløgner. Da hans søn Max (Justin Cooper) puster lysene ud på sin fødselsdagskage, har han kun ét ønske – at hans far vil holde op med at lyve i 24 timer. Da Max's ønske på mystisk vis går i opfyldelse, opdager Fletcher, at hans største fordel – hans snakketøj – pludselig er blevet en ulempe. Løssluppen ravage følger, mens Reede forsøger at holde sin praksis kørende og forhindre sin ekskone Audrey (Maura Tierney) i at flytte til Boston med deres søn.

Bruce Nolan er elsket for sine finurlige, sjove og skæve tv-indslag, men vil meget hellere være en seriøs nyhedsvært. I det hele taget er han svært utilfreds med alt. I hans øjne er Gud en skarnsunge med en lup, og han er myren. Gud hører hans klager og tilbyder ham sit job. Hvis Bruce tror, at han kan gøre det bedre, så får han nu chancen. Men kan han styre det?

Carl Allen befinder sig i et tomrum i sit liv. For at gøre sit liv mere spændende beslutter han en dag, at han fremover vil sige ja til alle de ting, som han under normale omstændigheder ville sige nej til. Og vupti, pludselig får han en kæreste og en uventet forfremmelse, men tingene er ikke altid så ligetil, som de synes, og Carl må snart sande, at hans nye livsstil giver bagslag.

Harry og Lloyd er ikke de skarpeste knive i skuffen, men som bedste venner bakker de altid hinanden op. En dag støder Harry ind i den smukke Mary, der efterlader en attachemappe fuld af penge i lufthavnen. De to nørder drager ud på en vanvittig tur til Aspen for at finde Mary og levere kufferten tilbage, men snart bliver de to venner til rivaler.

Han hedder Don Diego de la Vega, men engang blev han kaldt Zorro. Det var dengang han bekæmpede spanierne, som undertrykte hans folk i Californien. Nu, hvor ondskaben rider på ny, har Don Diego atter draget sværdet, og ved sin side har han sin afløser, Don Alejandro - den eneste, han har fundet værdig til at bære Zorros maske. Nu starter det endelige opgør med den fjende, som både berøvede ham hans hustru og hans smukke datter.

Charlie Baileygates er en flink og hjælpsom politibetjent og en kærlig far for sine sønner. Men han er skizofren, og får han ikke sin medicin, træder hans aggressive alter ego Hank i karakter. Hank er rapkæftet og totalt hæmningsløs. Charlie og Hank har intet tilfælles - undtagen den smukke Irene, som de begge forelsker sig i. Nu må Hank/Charlie kæmpe mod sig selv om at vinde Irene's kærlighed.

Miami Dolphins maskot forsvinder sporløst, og kæledyrdetektivens Ace bliver tilkaldt. Hurtigt mangler også flere af holdets spillere, og Ace kommer på en større opgave end første ventet. Men det er ikke noget problem, når man er glad for dyr, Elvishår og Hawaiisjorter. Takket være sine utraditionelle opklaringsmetoder er den afsindige Ace hurtigt på sporet af et større komplot. © Scope

Kæledyrsdetektiven med den latterlige frisure er tilbage! Ace Ventura er flyttet ind i et munkekloster i Tibet, men bliver pludselig opsøgt af en mand, der tilbyder han hans karrieres største og mest udfordrende opgave.... Dybt inde i Afrikas jungle skal han finde shikakaen, den fredlige Wachati-stammes hellige dyr. Og det skal gå stærkt. For hvis Ace ikke finder dyret, inden høvdingens datter skal giftes med høvdingesønnen fra den krigeriske stamme Wachutu, udbryder der en blodig stammekrig.

Stik manden, der installerer dit kabel-tv, en halvtredser, så giver han dig alle kanaler gratis. Det trick prøver Steven, der lige er blevet forladt af sin kæreste og derfor har brug for masser tv at trøste sig med. Det skulle han aldrig have gjort. For den her fyr vil ikke have penge, men venskab, og før Steven ved af det, har han fået sig en ven for livet… som vel at mærke er rablende vanvittig. Nu bliver hans hjem invaderet af de særeste personer, han bliver hevet med til de mest bizarre restauranter og har i det hele taget aldrig tid til at se de mange kanaler, han var ude efter fra starten af. Men da det går ud over hans forsøg på at vinde hans kæreste tilbage, siger han stop. Det skulle han heller ikke have gjort.

Tom Popper er supergod til uoprigtige ejendomsmægler-tricks, men han ved ikke helt, hvad han skal stille op med den lyslevende pingvin, han netop har arvet efter sin afdøde, verdensomsejlende far. Snart får den logerende fugl selskab i Potters newyorker-lejlighed af yderligere fem æselpingviner. Omgangen med dyrene vækker Potters faderinstinkter, hvilket hans to børn med ekskonen også nyder godt af.

Den lovende tegneserietegner, Tim Avery, er netop blevet far til en lille dreng, Alvey, så Tim har for alvor fået hænderne fulde med at passe både baby og karriere. Tims frygt for dagligdagens små problemer blegner dog hurtigt, da det viser sig, at lille Alvey er født med superkræfter. Superkræfterne skyldes, at Tim for et stykke tid siden kom i besiddelse af en mystisk maske, som han tog på til en firmafest. Men det var ikke en helt normal maske – men selveste guden Lokes magiske maske, der giver bæreren overmenneskelige kræfter og evner. På forunderlig vis er maskens kraft blevet overført til lille Alvey, der i bogstaveligste forstand formår at sætte huset på den anden ende. For at gøre ondt værre er familiens hund temmelig jaloux på Alvey, og den forsøger gang på gang at få fat i den magiske maske, så den hårdt prøvede Tim må ofte skille de to kamphaner.