Batman sætter sig for at udslette organiseret kriminalitet i Gotham med hjælp fra kriminalbetjenten Jim Gorden og den offentlige anklager Harvey Dent. Men de tre bliver hurtigt bytte for den kriminelle bagmand Jokeren, som kaster Gotham ud i det rene anarki og tvinger Batman tættere på at overtræde den hårfine grænse mellem at være helt og blot selvtægtsudøver.

Nortons evner som stjerneskuespiller viser sig i rollen som Jack, en kronisk søvnløs der er desperat efter at slippe ud af sit ulideligt kedelige liv. Da møder han Tyler Durden (Pitt), en karismatisk sæbesælger med en usædvanlig livsfilosofi. Tyler synes at udvikling af én selv er for de svage - det er selvdestruktionen der gør livet værd at leve. Inden længe er Jack og Tyler ved at slå hinanden til plukfisk på en parkeringsplads, en slåskamp der giver det ultimative kick. For at introducere andre mænd for de simple glæder ved fysisk vold, danner Jack og Tyler den hemmelige Fight Club der bliver voldsomt populær. Men en chokerende overraskelse der vender op og ned på alt, venter Jack...

I en stille del af Midgaard lever hobbitterne, der er glade for mad og fester. I mens opruster mørkets fyrste Lord Sauron, og horder af orker hærger landet mod øst. Sauron mangler kun én ting for at lægge verden for sine fødder: en magisk ring med enorme kræfter. Skæbnen vil at hobbitten Frodo får til opgave at skaffe den af vejen, før Sauron får fingre i den

Ved hjælp af tophemmelig teknologi kan Dom Cobb trænge ind i andres drømme og udtrække ideer fra deres natlige hjernespind. Men på sin seneste opgave bliver han hyret til at gøre præcis det modsatte. Cobb skal plante en idé i hjernen på forretningsmanden Saitos rival, Fischer. Drømmetyven indrullerer et helt hold af hjælpere til missionen, som naturligvis er endnu mere kompliceret, end den lyder...

Den omrejsende tandlæge og dusørjæger dr. King Schulz er Det Vilde Vestens mest veltalende mand. Han er også lynende hurtig med en revolver, og da han befrier den sorte slave Django, har han tilmed fået en partner. Sammen går makkerparret i gang med jagte eftersøgte forbrydere, men den største udfordring bliver at redde Django's kone ud af den brutale plantageejer Calvin Candie's kløer.

Marvels univers strækker sig endnu længere ud i rummet når vovehalsen og eventyreren Peter Quill stjæler en mystisk kugle og bliver mål for en nådesløs dusørjagt. For at undslippe fjenden indgår han en modvillig våbenhvile med den skydeglade vaskebjørn Rocket, træ-mennesket Groot, lejemorderen Gamora og den hævntørstige Drax. Sammen kæmper de en storslået kamp som vil afgøre hele galaksens skæbne.

Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.

Den skruppelløse Lou bliver ved et tilfælde en del af den branche, hvor fotografer ræser rundt om natten for at filme ulykker og kriminalitet, som de kan sælge til sensationslystne tv-stationer. Lou er som skabt til det arbejde, han har intet moralsk kompas, men vil gøre ALT for at få de rigtige optagelser i kassen. Han danner en alliance med den ambitiøse tv-redaktør Nina, der viser hans ting i jagten på gode seertal. Er der intet, der kan stoppe dem?

Den kujonagtige pr-mand William Cage er dybt uegnet som soldat, men sendes alligevel til frontlinjen, da Europa angribes af dræberuhyrer fra rummet. Cage dør efter få minutters kamp, men vågner op igen samme morgen! Han er nu tvunget til at gentage sin selvmordsmission i en tilsyneladende uendelig tidssløjfe. Men øvelse gør mester, og den benhårde soldaterkvinde Rita er også god at have på sin side.

I det indonesiske action-hit The Raid måtte den unge elitebetjent Rama skyde sig igennem en dødsfælde af et 30-etagers højhus i jagten på en skruppelløs mafiaboss! Man behøver dog ikke at have set den første film for at blive slået bagover af Ramas dobbelte mission i 2’eren, hvor han må gå undercover i Jakartas voldelige underverden for at arbejde sig til tops indefra i et bundråddent system, som er den eneste vej til at få byens korrupte magtelite ned med nakken. Men samtidigt må han også redde sin kone og deres lille barn. Rama har alt at tabe – men har han noget som helst at vinde?

I fremtiden har regeringens hær af dræberrobotter stort set udryddet mutanterne og deres tilhængere. Takket være Kitty Prydes særlige evner får dr. Xavier og Magneto sendt Wolverine tilbage til 1973. Her skal han overtale de yngre udgaver af Xavier og Magneto til at stoppe den skumle dr. Trask, før hans Sentinel-program træder i effekt. Samtidig er formskifteren Mystique ude efter Trask.

Den rare, men lidt satte familiefar Cal får et chok, da hans livsledsagerske, Emily, ud af det blå ytrer ønske om skilsmisse. Hun har endda været ham utro med en kollega. Cal søger trøst på en bar, hvor den glatte scorehaj Dylan fatter sympati for ham. Imens han lærer Cal at 'genfinde sin manddom', bakser Cals teenagesøn og familiens babysitter også med kærligheden på hver deres måde.

Da agent 007's seneste mission går i vasken, får udfaldet dramatiske konsekvenser for hemmelige agenter verden over. Afsløringerne sætter den britiske efterretningstjeneste, og især James Bonds chef, M, under pres. En skummel skikkelse fra M's fortid lader til at have en finger med i spillet. Det er op til Bond og agent Eve at opspore den gådefulde Silva og blotlægge hans dødbringende planer.

Mike Wazowski har hele livet har drømt om at blive en "skræmmer", og nu har han chancen for at uddanne sig til én af slagsen på selveste Monsters University. Allerede i løbet af sit første semester på universitet kommer Mike dog i problemer, da han ser sig sur på den populære James P. Sullivan, også kaldet "Sulley". Deres rivalisering udvikler sig, og som konsekvens bliver de begge bortvist fra den eftertragtede skole. For at gøre ondt værre bliver de nødt til at samarbejde, og sammen med en flok udstødte forsøger de at gøre tingene gode igen.

Den unge patriot Steve Rogers vil så gerne være med til at afklapse nazisterne under 2. verdenskrig. Men han er for svagelig til hæren. En venlig general tilbyder ham i stedet hovedrollen i et hemmeligt eksperiment. Rogers' krop bliver toptunet med serum og vita-stråler, og efter intens træning er han klar til at bekæmpe ondskab som supersoldaten Captain America.

Den tidligere superskurk Gru, hans bedårende piger og de uforudsigelige, morsomme minions vender tilbage sammen med en række helt nye, sjove karakterer. Den altid foretagsomme Gru har lagt sit liv som forbryder bag sig for at opfostre Margo, Edith og Agnes, og det giver Gru, Dr. Nefario og de gule minions en masse fritid. Men lige da Gru er ved at vende sig til sit nye liv i forstaden, kommer en superhemmelig organisation, som bekæmper ondskab over hele verden, forbi og beder om hjælp. Det er nu op til Gru og hans nye makker Lucy Wilde at finde ud af, hvem der står bag en spektakulær forbrydelse og fange ham. Verdens tidligere største skurk må trods alt kunne fange den, som forsøger at overtage hans plads.

Så er det Stus tur til at lade sig smede i hymens lænker. Eftersom hans udkårne er af thailandsk afstamning, skal brylluppet stå i Bangkok. Den beslutning skaber rigt grundlag for kaos, da Stu og hans venner, Phil og Alan, natten før brylluppet oplever endnu et kollektivt blackout. Morgenen derpå peger sporene tilbage mod tatovører, makak-aber, gangstere, ladyboys og andet lokalkolorit

Superagenten Ethan Hunt får den umulige opgave at stoppe den afhoppede agent Sean Ambrose i at sprede et dræbervirus over Australien. Heldigvis har Ethan Seans smukke ekskæreste, mestertyven Nyah Nordoff-Hall, til at hjælpe sig. Ethan og Nyah forelsker sig i hinanden, og da Sean tager Nyah til fange og smitter hende med det dødbringende virus, begynder et hæsblæsende kapløb mod tiden for Ethan. Han skal have fat i modgiften til virusset - inden det er for sent at redde Nyah!

Efter endt uddannelse vender den unge sagfører John Reid tilbage til sin texanske hjemby. Her håber han at hjælpe sin storebror, som er ranger, med at sætte skik på nybyggernes voldelige og korrupte fremfærd. Men da Reid såres alvorligt i et baghold, reddes hans liv af den indianske åndekriger Tonto. Dette får Reid til at ændre taktik, og han forvandler sig til en gådefuld helt med en sort maske.

A lone rambler has a terrifying encounter when he travels a lonely path in a forgotten wood