Nortons evner som stjerneskuespiller viser sig i rollen som Jack, en kronisk søvnløs der er desperat efter at slippe ud af sit ulideligt kedelige liv. Da møder han Tyler Durden (Pitt), en karismatisk sæbesælger med en usædvanlig livsfilosofi. Tyler synes at udvikling af én selv er for de svage - det er selvdestruktionen der gør livet værd at leve. Inden længe er Jack og Tyler ved at slå hinanden til plukfisk på en parkeringsplads, en slåskamp der giver det ultimative kick. For at introducere andre mænd for de simple glæder ved fysisk vold, danner Jack og Tyler den hemmelige Fight Club der bliver voldsomt populær. Men en chokerende overraskelse der vender op og ned på alt, venter Jack...

Året er 1983, og 17-årige Elio bruger sommerferien i familiens norditalienske villa på at læse og flirte med veninden Marzia. Da den 24-årige amerikanske praktikant Oliver ankommer for at hjælpe Elio's far, en anerkendt professor, spirer ukendte og stærke følelser frem mellem den uskyldige Elio og den charmerende Oliver. Med Oscar-belønnet manuskript af James Ivory.

Amelie har haft en trist barndom uden kærlighed og arbejder nu som tjener. Hun har en romantisk og fantasifuld natur, og en dag beslutter hun sig for fremover at gribe ind i andre menneskers liv for at bringe lykke og glæde. De bringer hende i kontakt med en lang række mennesker, heriblandt den hypokondriske Georgette, den aldrende og skrøbelige kunstner Dufayel og den ensomme Nino, der er ekspedient i en videoforretning.

Deadpool er Marvel Comics mest ukonventionelle antihelt, og filmen fortæller historien om den tidligere Special Force agent og lejesoldat, Wade Wilson, der efter at være blevet udsat for et skrupelløst eksperiment, som efterlader ham med stærkt helbredende kræfter, udvikler alteregoet Deadpool. Bevæbnet med sine nye evner og en sort, skæv form for humor påbegynder Deadpool jagten på den mand, som næsten ødelagde hans liv.

Thor er fanget i den anden ende af universet uden sin mægtige hammer. Han skal nu nå tilbage til Asgård og forhindre ragnarok – som vil betyde hans verdens og civilisations undergang – i tide, inden det udløses af den almægtige og hensynsløse Hel. Inden da skal han dog overleve en gladiatorkamp på liv og død mod sin tidligere ven og Avenger, Hulk.

Den sadistiske voldsmand Iosef, søn af den russiske mafiaboss Tarasov, bryder ind i den pensionerede lejemorder John Wick's hus, dræber hans hund og stjæler hans elskede Mustang. Det skulle han ikke have gjort. Iosefs handlinger sender nemlig John ud på et dødbringende hævntogt. Et hævntogt, der bringer ham op imod en sand hær af blodtørstige mordere, sendt ud af Tarasov.

Superheltealliancen Avengers har brug for en pause. Deres leder, Tony Stark, genopliver et gammelt fredsprogram, Ultron. Men programmets kunstige intelligens løber løbsk, og Ultron udser sig menneskeheden som sin nye fjende, der må udryddes. Så Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Hawkeye & Co. må på den igen, denne gang bistået af tvillingerne Pietro og Wanda Maximoff og androiden Vision.

'Dope' handler om nørden Malcom, der prøver at overleve i et barsk kvarter i Inglewood, Californien. Området styres af bander og flyder over med stoffer, alt imens Malcom drømmer om at studere på Harvard. Ved et tilfælde bliver Malcolm og hans to venner inviteret til en undergundsfest. Festen bliver starten på en deroute præget af uheldige optrin, kriminalitet og dårlige beslutninger.

Svindleren Scott Lang får en chance for at bevise sit sande værd, da forskeren Hank Pym hverver ham til en usædvanlig opgave. Pym har udviklet en dragt, som skrumper bæreren og giver denne stor styrke samt evnen til at kommunikere med myrer. Denne superdragt skal Lang bruge til at begå et kup, som skal hindre skurken Darren Cross fra at udnytte teknologien i det ondes tjeneste. En sag for Ant-Man!

Ellis og hans ven, møder den mystiske mand Mud (Matthew McConaughey), der gemmer sig på en øde ø. Mud fortæller, at han har slået en mand ihjel, for at beskytte sit livs kærlighed og nu er eftersøgt. Han påstår, at han skal mødes og stikke af med sin elskede, Juniper (Reese Witherspoon). Skeptiske men også nysgerrige indvilger Ellis og Neckbone i at hjælpe Mud. Drengene indser snart, at sandheden er farligere, end de anede.

The events of the war in 1944, from the Blue Hills to Sõrve Peninsula. Shown through the eyes of Estonian soldiers who had to pick sides and fight against fellow brothers. Choices have to be made, not only by the soldiers, but also by their loved ones.

Dom og Letty er på bryllupsrejse. Brian og Mia har trukket sig ud af legen – og resten af holdet er blevet benådet, og det berejste team er ved at finde tilbage til en normal hverdag. Men da den mystiske kvinde frister Dom til at vende tilbage til den kriminelle verden, bliver teamet stillet over for en udfordring, der vil presse dem mere end nogensinde før.

Filmen 'Steve Jobs' handler om skaberen bag det berømte Apple-brand og udspiller sig på kun tre dage i mandens liv. Handlingen foregår backstage op til tre ikoniske produktlanceringer. Først afsløringen af Macintosh i 1984, dernæst af NeXT Computer i 1988, og sidst iMac-computeren i 1998. 'Steve Jobs' er ikke en kronologisk biografi, som vi så i Ashton Kutchers Jobs, men bygger i stedet på Walter Isaacsons storsælgende biografi.

Katniss har tilintetgjort de blodige Hunger Games og er blevet reddet af oprørerne. Nu kommer hun til sig selv i det eneste distrikt, hvor oprørerne har magten. Hun er blevet selve symbolet på opstanden mod det grusomme, magtfulde styre, og sammen med oprørerne kaster hun sig ud i en desperat kamp for at redde Peeta og vælte præsident Snow.

Da orkernes verden, Dranor, ødelægges af onde kræfter, åbner de en portal til menneskenes magiske rige, Azeroth, hvormed horder af orker invaderer det ellers så fredfulde land. Da truslen går op for kongen af Azeroth, forsøger han at samle alle landets kræfter for at imødegå de mørke kræfter. Men hjælpen skal vise sig at komme fra en uventet side, da ork-krigeren Durotan allierer sig med en gruppe af mennesker for at vælte racens korrupte leder af tronen og atter bringe fred til Azeroth.

Den tidligere CIA-agent Bryan Mills bliver jaget vildt, da hans ekskone findes myrdet. Alle spor peger nemlig i retning af Bryan, og snart har han både FBI og CIA i hælene. Nu må den hårdtslående eks-agent bruge sine bedste færdigheder for at få ram på de virkelige mordere og beskytte det eneste, der betyder noget for ham - nemlig hans datter.

I den nære fremtid overlever en kvinde en voldsom ulykke ved at blive genopbygget som cyborg - en menneskehjerne i kunstig krop. Under navnet Major indsættes hun som supersoldat i kampen mod terrorister, der kan hacke sig ind i folks hjerner og styre deres psyke. Da Major indser, at hendes liv ikke blev reddet, men stjålet af teknologikoncernen Hanka, får hun også et personligt regnskab at gøre op.

Før Dorothy fra Kansas bliver samlet op af en skypumpe og hvirvlet ind i det magiske land Oz, får den lurvede magiker Oscar Diggs samme tur. Ved ankomsten til Oz møder Oscar de tre feer Theodora, Evanora og Glinda. Spådommen siger, at en mægtig troldmand vil redde landet ud af dets problemer - men hverken feerne eller Oscar selv er overbevist om, at hans småfesne cirkustricks rækker til formålet.

Den amerikanske efterretningsofficer Amanda Waller samler et hold bestående af verdens farligste superskurke. Gruppen er sammensat af forskellige fængslede udskud, som intet har at tabe.