Det er lykkedes Thanos at få fat i alle evighedsstenene og med et enkelt knips udrydde halvdelen af universets beboere, inklusive en stor del af Avengers-holdet. De resterende superhelte må nu rejse sig af asken fra deres faldne kammerater og, imod alle odds, stå skulder ved skulder mod Thanos' altødelæggende kræfter. Slutspillet om universets skæbne er i gang.
Harry, Ron og Hermione har haft held til at ødelægge en af den onde Voldemort's horcruxer, og hvis de kan finde og destruere de andre, er stadigvæk håb for både troldmænd og mugglere. Men Lord Voldemort har i mellemtiden fået fingre i Oldstaven, som er en af de magtfulde tre Dødsregalier. Han angriber Hogwarts med fuld styrke, og Harry Potter må gå sin skæbne i møde i det afgørende slag mod Mørkets Kræfter.
På en post-apokalyptisk jord lærer en robot, bygget til at beskytte livet for sin skabers elskede hund, om livet, kærlighed, venskab og hvad det vil sige at være menneske.
Sam Greenfield er verdens mest uheldige menneske! Pludselig befinder hun sig i det hidtil usete Held-land, hvor hun må slå sig sammen med magiske væsener for at vende lykken.
Drengen Sosuke bor med sin dejlige mor på en klint med havudsigt. Og ligesom prinsen møder havfruen i H. C. Andersens eventyr, så samler han en dag guldfisken Ponyo op i brændingen. Den storøjede, røde hunfisk føler straks en fundamental samhørighed med sin nye menneskeven. Ved hjælp af lidt oceanisk magi udvikler hun lemmer og stemmebånd, så de kan lege og spise skinkemadder sammen på landjorden!
Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.
Historien foregår på den fremmedartede og tryllebindende måne kaldet Pandora. Her lever mere end tre meter høje, blå, menneskelignende væsner, Na'vi. Denne fremmede verden er rig på fantasifulde landskaber, væsener og ukendt beplantning. Mennesker kan ikke ånde den pandoriske luft, så de udvikler genetiske hybrider af mennesker, kaldet avatarer, som kan kontrolleres via en mental forbindelse på jorden. Avatar er historien om den tidligere soldat, Jack, der i skikkelse af sin avatar kastes ud på endannelsesrejse gennem Pandoras forunderlige verden.
Legender støder sammen i "Godzilla vs. Kong", da de to mytiske modstandere mødes i en episk kamp for jordens skæbne. Kong og hans beskyttere tager på en farlig rejse for at finde hans sande hjem og med ham er Jia, en ung, forældreløs pige, som han har dannet et unikt og stærkt bånd med. Men de befinder sig pludselig i vejen for en rasende Godzilla, der skaber kaos og ødelæggelse over alt på sin vej. Det episke sammenstød mellem de to titaner – fremprovokeret af ukendte kræfter – er kun begyndelsen på mysteriet, der ligger begravet dybt inde i jordens kerne.
Thor er fanget i den anden ende af universet uden sin mægtige hammer. Han skal nu nå tilbage til Asgård og forhindre ragnarok – som vil betyde hans verdens og civilisations undergang – i tide, inden det udløses af den almægtige og hensynsløse Hel. Inden da skal han dog overleve en gladiatorkamp på liv og død mod sin tidligere ven og Avenger, Hulk.
To dage før sit bryllup kører Doug og hans tre venner til Las Vegas for at holde et brag af en polterabend. Og det lykkedes i den grad, for da de vågner op dagen efter, kan de absolut intet huske. Og udover at de finder en tiger på badeværelset og en baby i garderoben, så er Doug forsvundet på mystisk vis...
Superheltealliancen Avengers har brug for en pause. Deres leder, Tony Stark, genopliver et gammelt fredsprogram, Ultron. Men programmets kunstige intelligens løber løbsk, og Ultron udser sig menneskeheden som sin nye fjende, der må udryddes. Så Iron Man, Captain America, Thor, Hulk, Black Widow, Hawkeye & Co. må på den igen, denne gang bistået af tvillingerne Pietro og Wanda Maximoff og androiden Vision.
To astronomer tager på en presseturné for at advare menneskeheden om en altødelæggende komet med kurs mod Jorden. Reaktionen fra en travlt optaget verden: nå!
Mike Wazowski har hele livet har drømt om at blive en "skræmmer", og nu har han chancen for at uddanne sig til én af slagsen på selveste Monsters University. Allerede i løbet af sit første semester på universitet kommer Mike dog i problemer, da han ser sig sur på den populære James P. Sullivan, også kaldet "Sulley". Deres rivalisering udvikler sig, og som konsekvens bliver de begge bortvist fra den eftertragtede skole. For at gøre ondt værre bliver de nødt til at samarbejde, og sammen med en flok udstødte forsøger de at gøre tingene gode igen.
I “Mortal Kombat” er MMA-fighteren, Cole Young, som tjener penge på at få bank, komplet uvidende om hans rødder – og hvorfor Kejseren af The Outworld, Shang Tsung, har sendt hans bedste kriger, Sub-Zero, efter ham. Da faren går op for ham, frygter Cole for sin families sikkerhed, og han sætter derfor jagten ind efter Sonya Blade, efter et tip fra Jax, en Special Forces Major, der har det samme mystiske dragemærke, som Cole er født med.
Drengen Charlie Bucket elsker chokolade, men desværre har han ingen penge, så han kan hengive sig til sin lidenskab. Imidlertid er hans lykke gjort, da direktøren på chokoladefabrikken Wonka udskriver en konkurrence, hvor fem heldige kan vinde en guidet tur til den ellers tophemmelige fabrik. Charlie vinder en af de eftertragtede pladser - og så kan eventyret begynde
Nu, hvor Tony Starks status som superhelt er afsløret, må han endnu engang trække i arbejdstøjet for at kæmpe mod sin farligste fjende til dato. Heldigvis har han et par nye venner ved sin side!
Eddie Brock har længe forsøgt at afsløre den frygtede Carlton Drake. Da han undersøger et af Drake's eksperimenter, forenes rumvæsenet Venom med Eddie's krop, og pludselig har han utrolige superkræfter.
Blu, Jewel og dere tre børn lever et perfekt liv i Rio de Janeiro. Da Jewel beslutter sig for, at børnene skal lære at leve som rigtige fugle, insisterer hun på at tage på en rejse til Amazonas. Mens Blu forsøger at passe ind blandt sine nye naboer, er han bekymret for, at han måske taber Jewel og børnene til det vilde liv.
Diana har trukket sig tilbage for at leve et normalt liv med så lidt brug af sine superkræfter som muligt. Men da hun bliver tilbudt midler for at blive genforenet med sin ægte kærlighed, åbner der sig en dør for nye fjender – Max Lord og Cheetah.