Det er en stor dag på Kongesletten da løveungen Simba bliver født. En dag skal han overtage sin fars, Mufasas trone, og være „Løvernes konge“! Alle jubler undtagen Scar, Mufasas lumske bror, som gerne selv vil overtage tronen. Tiden går og den nysgerrige Simba skal først lære at tage det ansvar, som følger med når man ska være konge. Han følger sin far, får kloge råd af bavianen Rafiki og leger med kammeraten Nala. Men en dag sker det, der ikke må ske. Mufasa er pludselig væk - og inden nogen ved af det, har Scar overtaget tronen! Simba tvinges til at flygte og langt borte fra sin familie møder han Timon og Pumba, som straks bliver hans nye venner. Men en dag vender Simba tilbage til Kongesletten for at genindtage sin plads som den rigtige løvekonge...

Efter over 30 års tjeneste som en af Flådens bedste piloter befinder Pete ”Maverick” Mitchell sig præcis, hvor han hører til: Han presser sig til sin yderste grænse som vovemodig testpilot og undgår med held de forfremmelser, der ville betyde, at han skulle blive på jorden. Da han pludselig ender som instruktør for en gruppe unge Top Gun piloter, som skal trænes til en mission, hvis lige ingen levende pilot nogensinde har oplevet, står han ansigt til ansigt med løjtnant Bradley Bradshaw med øgenavnet ”Rooster”. Han er ingen ringere end søn af Mavericks gamle ven radarsporings-officer løjtnant Nick Bradshaw, bedre kendt som ”Goose”. Stillet over for en usikker fremtid og konfronteret med fortidens spøgelser bliver Maverick tvunget til at se sin egen dybeste frygt i øjnene, hvilket kulminerer i en mission, som kræver det ultimative offer af dem, der bliver udvalgt til at udføre den.

Imperiet hersker over galaksen og Jedi-ordenen synes udslettet. Oprørerne har stjålet planerne til Imperiets nye, hemmelige våben, men bliver opsnappet af den ubarmhjertige Darth Vader og prinsesse Leia bliver tilfangetaget. Ved et tilfælde ender planerne hos den unge Luke Skywalker, som sammen med den gamle Ben Kenobi, smugleren Han Solo og hans makker Chewbacca, må befri prinsessen og ødelægge Dødsstjernen.

Østberlin, 1984. Den dybt loyale Stasi-Agent Wiesler. er fra højeste sted blevet beordret om at overvåge den intellektuelle forfatter Dreyman, og hans kæreste, Sieland, en kendt skuespillerinde, men finder snart ud af at ministeren kun søger snavs på Dreyman for selv at kunne få fingre i kæresten. Wiesler bliver mere og mere fascineret af deres liv, og bliver trukket længere ind end han burde.

Et sælsomt syn møder drengen Pazu, da den jævnaldrende Sheeta langsomt daler ned fra himlen med en magisk amulet om halsen. Det viser sig, at både Pazu og Sheeta drømmer om at finde Laputa, det svævende slot. Den forældreløse Sheeta håber at finde sandheden om sin familie på Laputa, men regeringens agenter og en gruppe pirater er også på jagt efter det sagnomspundne slot.

I 1841 er den sorte amerikaner Solomon Northup en fri mand med kone og børn, da han bedøves, bortføres og sælges som slave. Det bliver begyndelsen på 12 års helvede, hvor Solomon må kæmpe både for at holde sig i live og for at bevare sin værdighed. '12 Years a Slave' modtog tre Oscars, blandt andet for bedste film.

Livet som nørdet teenager bliver ikke lettere af, at man bor i en vikingelandsby fuld af barske krigere. Hikkes far er da også svært skuffet over sin svagelige søn, så Hikke giver sig i lag med at finde på nye metoder til at fange drager på. Det lykkes ham at skyde en natskygge ned, men han får medlidenhed med det sårede kræ og indleder et forbudt venskab med den kloge, ildspyende skabning.

Instruktøren Kim Jee Woon lavede de to fremragende, mørke film A Tale of Two Sisters og A Bittersweet Life, men kastede sig derefter over den helt atypiske, men spektakulære og vanvittig underholdende western The Good, the Bad, the Weird. Nu er han tilbage til den brutale, modbydelige, mørke virkelighed med I Saw The Devil. Seriemorderen Kyung Chul (Choi Min Sik, fra Old Boy) har længe undsluppet lovens lang arm og har trukket et langt spor af død og blod efter sig. Hans seneste offer er agenten Soo Hyun's kæreste. Soo Hyun sværger at han vil hævne hendes død. For enhver pris. Men for at fange djævlen, må han selv blive til en djævel...

Mørkets kræfter har overtaget Hogwarts, og tiden er kommet til, at Harry, Hermione og Ron må stå på egne ben. Sammen drager de ud for at finde og tilintetgøre horcruxerne, der er hemmeligheden bag Voldemort's udødelighed.

Guden Loke agter at tilrane sig Den Kosmiske Kube, som vil give ham ubegrænset magt. Dét må for alt i verden ikke ske, for Loke er en skidt karl. SHIELD-organisationen indkalder derfor Thor, Captain America, Iron Man, Black Widow, Hawkeye og Bruce Banner/Hulk, idet kun en superheltealliance kan stå distancen mod Loke og hans hær. Imidlertid har superhelte også store egoer, som gør det svært at arbejde sammen.

Legender støder sammen i "Godzilla vs. Kong", da de to mytiske modstandere mødes i en episk kamp for jordens skæbne. Kong og hans beskyttere tager på en farlig rejse for at finde hans sande hjem og med ham er Jia, en ung, forældreløs pige, som han har dannet et unikt og stærkt bånd med. Men de befinder sig pludselig i vejen for en rasende Godzilla, der skaber kaos og ødelæggelse over alt på sin vej. Det episke sammenstød mellem de to titaner – fremprovokeret af ukendte kræfter – er kun begyndelsen på mysteriet, der ligger begravet dybt inde i jordens kerne.

Et sted i slutningen af 1980'erne møder vi den gudesmukke, unge børsmægler Patrick Bateman. Han er kun syvogtyve somre, elsket af venner, kæreste og sekretær, kendt som Wall Streets rare fyr og en rigtig 'boy next door'. Men om natten skifter han karakter og myrder og torterer prostituerede i flæng. Volden udarter sig og snart melder spørgsmålet sig om, hvor meget er Patricks egen fantasi og hvor meget er virkelighed.

For 20.000 år siden var en ny istid på vej og alle vegne forsøger dyr at flygte fra denne trussel. Da et menneskebarn er blevet væk fra sin far, slår dovendyret Sid, mammutten Manny, tigeren Diego og egern Scrat pjalterne sammen og trods naturens rasende elementer for at bringe dem sammen igen.

William Parrish er en ekstremt rig og magtfuld mand, der står i spidsen for et verdensomspændende multimedieimperium. På trods af tabet af sin højt elskede kone er William tilfreds med sit liv, og han har et meget tæt forhold til sine to døtre, Allison og Susan. En aften begynder William at vise symptomer på et alvorligt hjerteanfald og får besøg af en mystisk fremmed, Joe Black. Joe er i virkeligheden en dødsengel, der har taget skikkelse som en mand for at besøge William.

Indbyggerne i et isoleret område i Californien, blive vidner til en uhyggelig og skræmmende opdagelse, efter at tilfældige genstande falder ned fra himlen.

Alle 'American Pie'-karaktererne mødes igen til en genforeningsfest på East Great Falls. Tilbage i sommeren 1999 besluttede fire skolekammerater fra en lille by i Michigan at miste deres mødom. Over en længe ventet weekend ser vennerne tilbage på deres fortid og opdager, hvad der har forandret sig, hvem der ikke har, og at tid og afstand ikke kan bryde venskabets bånd.

På sommerlejren står unge Bibi og hendes venner over for drengene i en skattejagt. Men hvad skal en heks gøre, hvis hun mister sine evner?

Det er stjernedato 8454.130, og den ferierende Kaptajn Kirk står over for to udfordringer: han skal bestige bjerget El Capitan i Yosemitterne og lære Spock at synge lejrsange. Men ferien bliver pludselig afbrudt da en vulkansk overløber kaprer Enterprise og styrer skibet ud på en rejse for at afsløre universets inderste hemmeligheder.

Søde, pæne Anne Hathaway (Princess Diaries) forsøger at lægge sit polerede Disney-image bag sig ved at smide tøjet og springe på et par latino bandemedlemmer. Historien følger to piger, der dropper det pæne forstadsliv til fordel for L.A.'s gangsterinficerede undergrund og må sande, at her kan selv de mest uskyldige handlinger få katastrofale konsekvenser.

Inken and Lucy are facing hard times when their parents' money is radically cut off. Together with Lena, who is fed up with her boyfriend, they desperately search for money, an apartment and love. But because each individual point is difficult to realize on its own, the girls decide to kill all three birds with one stone for the sake of simplicity. The solution: they need rich, nice boys with suitable living space - and they need them now! But until then, horrendous rents, false identities and sleazy neighbors put their friendship to the test.