Forestil dig, at den virkelige verden slet ikke er virkelig, men en gigantisk computer-genereret drøm! Hvad nu, hvis du tror, at du befinder dig i det 20. Århundrede, men i virkeligheden er i det 22. Århundrede? Og hvad nu, hvis du en dag vågner op af denne drøm, til en verden overtaget af maskiner, der for at bevare magten tapper energi fra din krop? Hvad er sandheden? Og når den finder dig, tør du så tro på den?
Harry, Ron og Hermione har haft held til at ødelægge en af den onde Voldemort's horcruxer, og hvis de kan finde og destruere de andre, er stadigvæk håb for både troldmænd og mugglere. Men Lord Voldemort har i mellemtiden fået fingre i Oldstaven, som er en af de magtfulde tre Dødsregalier. Han angriber Hogwarts med fuld styrke, og Harry Potter må gå sin skæbne i møde i det afgørende slag mod Mørkets Kræfter.
Vilde Rolf er skurken i et computerspil, og han længes efter at være helt. Så da et nyt spil lanceres, lister han ind i det for at få opfyldt sin drøm. Men alt går skævt, da hen ved en fejl, kommer til at slippe en dødelig fjende løs.
Brian O’Conner og Dom Toretto forbereder sig på et sidste stort kup, så de kan lægge deres brogede fortid bag sig og tage hul på en lysere fremtid. De samler det bedste hold i Rio de Janeiro for at udføre opgaven med en gevinst på 100 millioner dollars, men den benhårde FBI-agent Luke Hobbs og en flok af korrupte betjente er lige i hælene på dem. Men jo tættere Hobbs kommer sit bytte, des sværere får han ved at adskille de gode fra de onde.
Dominic Torettos crew er tilbage i USA efter opgøret med Owen Shaw. Men Shaw har en storebror, Deckard, som ønsker hævn. Han starter i Tokyo med at dræbe en af Doms kammesjukker, og så får banden ellers travlt med at tage kampen op. Undervejs får de en uventet håndsrækning af en gådefuld kontakt, der tilbyder Deckard på et fad, hvis Dom vil hjælpe med at befri en kidnappet superhacker i Kaukasus.
Dom og Letty er på bryllupsrejse. Brian og Mia har trukket sig ud af legen – og resten af holdet er blevet benådet, og det berejste team er ved at finde tilbage til en normal hverdag. Men da den mystiske kvinde frister Dom til at vende tilbage til den kriminelle verden, bliver teamet stillet over for en udfordring, der vil presse dem mere end nogensinde før.
Efter kuppet i Rio er Dom, Brian og resten af deres slæng spredt for alle vinde. Selv om de hver især fik en god portion penge ud af missionen, har røveriet tvunget dem på flugt uden mulighed for at vende hjem til Los Angeles. Lige indtil Dom bliver kontaktet af sin gamle nemesis, agent Hobbs, der er på sporet af et netværk af dødbringende racerkørere med et kendt ansigt i spidsen. Dom og hans fartglade kompagnonger beslutter sig derfor for at hjælpe mod et løfte om den ultimative betaling: en total benådning, så de alle kan vende hjem til deres familier igen.
En hurtig bane kokain og lidt vodka, og den erfarne pilot Whip Whitaker er klar til at flyve sit rutefly til Atlanta. Da flyet får mekaniske problemer, lykkes det med en mirakuløs manøvre Whip at nødlande og redde næsten alle de ombordværende. Efter landingen fejres Whip som en helt. Men da en blodprøve afslører, at Whip havde alkohol i blodet, bliver han stillet til regnskab af myndighederne.
En forbrydelse bringer flygtningen og eksfangen Dom Toretto tilbage til L.A., hvor han igen krydser klinger med agent Brian O'Conner. Men da de konfronteres med en fælles fjende, søger de hævn på den ultimative måde – ved at flytte grænserne for, hvad der er muligt bag rattet!
Jedi-ridderne Qui-Gon Jinn og hans lærling, Obi-Wan Kenobi, må beskytte planeten Naboo's dronning, da Handelsføderation invaderer. Sammen evakuerer de planeten og nødlander på Tatooine, hvor slavedrengen Anakin Skywalker, der besidder en særlig forbindelse med kraften, må risikere sit liv i det farlige podrace for at vinde sin frihed og hjælpe jedi-ridderne afsted for at besejre handelsføderation og dens skjulte leder.
Universets sidste boglodid, udyret Boris, bryder ud af sin højsikkerhedscelle på Månen for at tage hævn over manden, der i 1969 skød hans højre arm af: Agent K. Med en tidsrejsedims, han har gaflet fra en medfange, tager Boris tilbage til '69 og myrder K, som derfor pludselig mangler i 2012. Følgelig må agent J rejse 40 år tilbage i tiden for at redde den unge og endnu ikke helt forbitrede agent K.
Brian O'Connor er blevet suspenderet fra politiet, men han får nu chancen for at genvinde politiskiltet ved at påtage sig en ny farlig mission. Brian skal infiltrere lovløse motorbøller i Miami, hvor nye bander af hårdkogte bilentusiaster hærger med deres ekstremt hurtige, specialbyggede sportsvogne. Med hjælp fra en gammel ven, den tidligere straffefange Roman Pearce, og toldagenten Monica Clemente, forsøger Brian at skaffe håndfaste beviser mod den lyssky forretningsmand Carter Verone, som politiet mistænker for at være bagmanden i en magtfuld narkoliga. Efter at have vundet indpas i det illegale bilrace-miljø, bliver Brian og Roman snart hyret til at transportere en ladning narkopenge for Verone, og sagen ruller!
Den amerikanske teenager Sean Boswell er noget af en outsider. Alligevel forsøger han sig i streetracingmiljøet, hvor han udfordrer sin rival i et ulovligt løb. Det går dog ikke helt som planlagt og snart har Sean de lokale myndigheder på nakken. For at undgå at komme i fængsel rejser han til Tokyo for at bo ved sin far, som han aldrig rigtigt har haft noget forhold til. Der går dog ikke længe, før Sean's lidenskab for de hurtige biler sender ham direkte på kollisionskurs i den japanske underverden.
Turbo-Charged Prelude er en kortfilm fra 2003, med Paul Walker, i hans rolle som Brian O'Conner, hvor man, i en kort serie af sekvenser, ser hans vej fra The Fast and the Furious til 2 Fast 2 Furious
En far går undercover blandt hårde kriminelle for at redde sin søn fra ti års fængsel - han må skaffe oplysninger om bagmændene i en mislykket narkohandel i bytte for sønnens frihed fra anklagerne.
I en verden plaget af virusinfektioner, der gør ofrene til levende døde, fortsætter Alice på sin mission med at finde overlevende og føre dem i sikkerhed.
Parker er den mest dristige, grundige og hensynsløse tyv i branchen. Han er ekspert i planlægning og udførelse af tilsyneladende umulige røverier. Det eneste, han forlanger af sit team er ubetinget loyalitet, samt at hans plan følges til punkt og prikke. Men da det sidste job ender med et dødsfald på grund af uforsigtighed, afslår Parker at deltage i gangsterchefen Melanders næste store kup. Melander og hans bande er dog ikke villige til at acceptere et nej, så Parker bliver sønderbanket og efterladt til at dø. Han overlever dog mod alle odds, og sværger en grusom hævn mod dem, der forrådte ham.
Da den onde dronning Ravenna spørger sit spejl, hvem der er smukkest i landet, bryder hun sig ikke om svaret: Snehvide. Dronningen beordrer en jæger ud for at myrde sin rival. Men jægeren, Eric, kan ikke få sig selv til at tage den unge piges liv. I stedet træner han Snehvide til at blive en frygtindgydende kriger. Sammen med hertug William og en flok dværge tager hun kampen op mod dronningens regime.
Xander Cage er en respektløs og hæmningsløs eventyrer, der lever og ånder for adrenalinpumpende oplevelser - som ikke alle er lige lovlige... Samtidig har Agent Gibbons fra efterretningstjenesten fået et problem. I Prag er flere af hans agenter blevet myrdet, mens de har efterforsket Anarchy 99 - en gruppe russiske eks-militærfolk, som nu styrer den tjekkiske underverden med hård hånd. Gibbons giver derfor at give Xander et ultimatum. Enten ryger du 30 år i spjældet eller også tager du til Prag og hjælper med at knalde bagmændene...
Forskere opdager at jorden snart vil gå under, og klodens ledere lægger i al hemmelighed planer for at redde sig selv og så mange andre som muligt. Jackson er på ferie med sine to børn, da han tilfældigvis opdager sandheden om den forestående undergang, og inden han får set sig om, er den hyggelige ferie ændret til en kamp mod elementerne og egoistiske samfundsspidser.