Den nyuddannede betjent Billy Costigan voksede op med kriminalitet. Det gør ham til den perfekte muldvarp til at infiltrere byens mafia, styret af bossen Frank Costello. Det er Billys opgave at vinde Costellos tillid og hjælpe sine foresatte med at fængsle Costello. Imens har specialdetektiv Colin Sullivan fået alles tillid. Ingen ved, at han er Costellos muldvarp i politiet. De fordækte liv, der krydser hinanden og kolliderer, er den eksplosive kerne i den meget roste The Departed.

Thelma og Louise er godt trætte af deres mænd, og nu er det slut med at blive taget for givet. Så de to kvinder beslutter sig for at tage på en rask lille pigeweekend, som dog ikke går helt som forventet. De møder en mand, der ikke respekterer en kvindes nej, og så er de på flugt fra politiet.

Døgnet rundt kredser de to teenageknægtes fantasier om tre sunde ting: sex, sex og sex. Men de 17-årige venners drømme rykker tæt på virkeligheden, da en moden, sensuel 28-årige kvinde overrasker dem med bukserne nede ved at tage imod deres overmodige tilbud om at holde badeferie sammen. Bilturen fører dem tværs igennem Mexicos storslåede landskaber. Med sin naturlige sensualitet pirrer Lucia helt bevidst de to unge mænds sanser - det her er noget helt andet end deres fantasierotik. Temperaturen i bilen buldrer op i det røde felt...

Monty Brogan er blevet dømt til 7 års fængsel. Om 24 timer skal han af sted for at afsone sin straf, men inden det sker, har han en dag til at sige farvel til venner og familie og det liv, han kender. Monty har en del, han skal nå på sin sidste dag i friheden. Han skal tage afsked med sin far - der insisterer på at køre ham i fængsel - han skal til den sidste fest med sine to ældste venner, og han skal have afklaret forholdet til kæresten, som han faktisk mistænker for at være den, der angav ham til politiet i første omgang. Men undervejs skal han også prøve at få afklaring med sig selv. Han ved godt, hvilken behandling der venter en flot, lille, hvid fyr som ham i fængslet. Monty skal gøre op med sig selv, om han vil prøve at overleve både fysisk og psykisk i fængslet - med alt hvad dertil hører af vold - eller om han skal give op nu, være ærlig over for sig selv og erkende, at den mand, der går i fængsel næste morgen, aldrig kommer til at se dagens lys igen.

Da hendes familie flytter fra New York City til New Jersey, navigerer en 11-årig pige nye venner, følelser og begyndelsen af teenageårene.

Brad, der er gift med den smukke og ambitiøse Kathy har dumpet sin eksamen to gange og går nu hjemme og passer deres lille søn, mens Sarah, der er gift med den meget velhavende Richard, får tiden til at gå med at mødes med kvarterets øvrige husmødre på legepladsen. Sarah falder dog helt igennem sammenlignet med de andre perfekte mødre, der minutiøst tilrettelægger hvert et minut i deres børns liv, og Sarah føler - præcis som Brad - et stort tomrum i livet. Helt tilfældigt krydses deres veje, og det bliver startskuddet til masser af erotiske fantasier, sladder og en lyst til at leve livet fuldt ud...

Hans bedste veninde fanges i regnen og bliver hovedpersonen i en romantisk viral video. Nu må denne morgenprogramvært erkende sine sande følelser.

En pige og hendes halvsøster bor i en campingvogn bag familiens bodega et sted i Udkantsdanmark. Midlerne er få, men ydmygelserne mange for Sofia, der dagligt chikaneres af sin stedfar, mens hendes mor tilsyneladende finder sig i hvad som helst. En dag bliver det for meget for Sofia og Olivia, der iscenesætter en flugt fra deres barske hverdag.