Den højt dekorerede London politibetjent Nicholas Angel er god til sit arbejde. Lidt for god, synes hans overordnede, så de forflytter ham til en lille soveby. Her sker der ikke noget, altså lige ud over havefester og dyrkelse af naboskab. Men Angel lader sig ikke narre. Bag den pæne provinsoverflade er der noget, som ikke er, som det skal være!
Efter at deres afdøde tidligere kaptajn er blevet indrammet, forsøger Lowrey og Burnett at rense hans navn, kun for selv at ende på flugt.
Men in Black følger agenterne K (Tommy Lee Jones) og J (Will Smith), der arbejder for en tophemmelig organisation, som har til opgave at overvåge alle rumvæseners aktiviteter på Jorden. De to sortklædte mænd havner midt i et livsfarligt plot, der er udtænkt af en intergalaktisk terrorist (Vincent D’Onofrio), som er ankommet til Jorden for at snigmyrde to ambassadører fra modstødende galakser. K og J’s opgave går ganske enkelt ud på at fange rumskurken og forhindre verdens undergang. Og det er venstrehåndsarbejde for de to mænd i sort.
Da den kinesiske konsuls 11-årige datter kidnappes, bliver detektiven Lee hentet fra Hong Kong til Los Angeles for at opklare sagen. FBI mener derimod ikke at Lee kan gavne eftersøgningen, og de ansætter politimanden James Carter til at holde Lee på afstand. Efter at have set hinanden an, bliver Lee og James et effektivt makkerpar, og sammen sætter de alt ind på at redde konsulens datter.
Inspektør Lee fra Hong Kong politi og Los Angeles-kriminalbetjenten James Carter ankommer sammen til Hong Kong for at holde ferie. Til Carters store fortrydelse står de straks ved ankomsten over en kæmpe sag. En bombeeksplosion på den amerikanske ambassade har dræbt to toldagenter, der efterforskede en sag om smugling af en million dollars i falske pengesedler. Den hovedmistænkte er supergangsteren Ricky Tan, og Lee har et personligt regnskab at gøre op med ham. Den amerikanske Carter er i høj grad på udebane i Hong Kong, men får dog også mulighed for at lære fra sig.
Den californiske betjent James Carter og Hongkong-strisseren Lee går sammen om at bekæmpe den kinesiske mafia Triaderne i byernes by - Paris! Her har deres gamle ven ambassadør Han opsporet, hvem der er lederen af det internationale forbrydersyndikat, men inden han når at give oplysningerne videre, bliver han offer for en snigmorders dødbringende kugler. Heldigvis nåede han at fortælle sin datter, Soo Yung, hvem bagmanden er, så Carter og Lee må nu gøre alt for at holde Soo Yung i live for at afsløre forbryderne.
To erfarne politiagenter tvinges til at arbejde sammen om at afsløre en seriemorder, som spreder skræk og rædsel i Canadas hockyverden. Der er bare ét problem; de kan simpelthen ikke fordrage hinanden! Og så hjælper det ikke at den ene taler engelsk og den anden taler fransk.
Under en rutineopgave opdager Agent J (Will Smith) en djævelsk plan af det onde monster Serleena (Lara Flynn Boyle), der er forklædt som sexet undertøjsmodel. Da Serleena tager hele MIB-bygningen som gidsel, søger Agent J hjælp hos sin gamle makker, Agent K (Tommy Lee Jones), der nu arbejder på et posthus, og har fået slettet alle sine erindringer om sin tid hos MIB. Sammen må de kæmpe for at redde Jorden, galaksen og MIB fra universets skumle slyngler. Heldigvis har de medbragt masser af ammunition...
To veteranbetjente vender tilbage til endnu et kapitel og denne gang for at optrevle en række biltyverier, der viser sig at være en stor mundfuld.
Den hårdkogte narkobetjent fra Moskva, Ivan Danko, følger efter den sovjetiske narkobaron Rostavili til USA, hvor han håber at få ram på ham. I Chicago prøver Danko at pågribe mega-dealeren, men det ender med, at en amerikansk betjent bliver dræbt. Den irriterende Art Ridzik, den afdøde betjents tidligere makker, bliver stillet Danko til rådighed. Ridzik er en rigtig Karl Smart, der er vant til at snakke sig ud af konflikter frem for at bruge rå vold. Helt modsat Danko, der er en mand af få ord, og som tager ethvert nødvendigt middel i brug for at nå sine mål. Så der er adskillige vejstrækninger, der må lægge ryg til, inden de to betjente bliver gode venner.
John Moss er pissesej drabsbetjent i New York, der jagter seriemorderen The Party Crasher. Nick Lang er en berømt skuespiller fra filmserien 'Smoking Gunn'. Nick vil lære, hvordan man bliver lige så rå som John. John vil bare af med Nick og fange morderen. De to dele går op i en højere enhed, men bestemt ikke fordi de bryder sig særlig godt om hinanden.
En barsk politihund må gå undercover sammen med en FBI-agent som et pænt og ordentligt kæledyr ved et hundeshow for at redde en pandaunge fra at blive solgt ulovligt.
Chicagos mest kæphøje strømerpar, Ray og Danny, jokker grundigt i spinaten, da de spolerer en større undercover-mission i deres jagt på narkobaronen Julio Gonzales. Som straf sender chefen dem på tvunget ferie i det solrige Key West, hvor de overvejer at slå sig ned og købe en bar. Men da de hører, at Julio er på fri fod og ude efter dem, tager Ray og Danny tilbage for at rydde ordentligt op efter sig.