Pludselig farer en kanin forbi den halvsovende Alice. Utroligt peger den på sit ur, og Alice kan se, at det haster og kryber nysgerrigt ind i hullet, hvor kaninen forsvandt. Her begynder Walt Disneys fantastiske fortolkning af Lewis Carolls udødelige fortælling om pigen, som af ren nysgerrighed havner i Eventyrland. Lokket ind i en verden, hvor hun møder det ene forunderlige væsen efter det andet. Tvilling Di og Dum hører til den blide slags. Et forvirret teselskab hos Den Gale Hattemager gør, at hun for alvor undrer sig over, hvor hun er. Da Alice senere møder den berygtede Hjerter Dame, er hun overbevist om, at i denne verden findes der kun et eneste fornuftigt væsen, og det er hende selv.

Spilfigurerne Vilde Rolf og Vanilje nyder livet som helte i arkadehallens retromaskiner. Da ejeren, hr. Litwak, tilkobler et trådløst netværk, vover Vanilje sig ud på World Wide Web for at finde en reservedel til sit spil. Hun opdager sit sande kald som racerstjerne i et farligt online-bilspil, men Rolf er bekymret for at miste sin eneste ven. Hans forsøg på at få Vanilje tilbage udløser kaos på internettet.

Sammen med sine dyrevenner har løven Alex levet hele sit liv i fangenskab. De har vænnet sig til faste spisetider og et liv uden de store sorger og glæder. Gruppen af venner beslutter at se lidt på den omgivende storby, men ender i stedet på den afrikanske ø Madagaskar, hvor de pludselig skal lære at klare sig selv i naturen...

I denne nye juleklassiker er det ikke kun juletræet, der er grønt. Shrek er tilbage og forsøger at komme i julestemning. Han har lovet Fiona og børnene en jul, de aldrig glemmer, så nu må han på lynkursus i juletraditioner. Men netop som han mener at have planlagt den helt perfekte jul for familien, dukker Æsel, Den Bestøvlede Kat, Honningkagemanden og alle de andre op. En Shreklig Jul er det bedste juleeventyr som aldrig er blevet fortalt ... før nu.

Helten blev tilbage i Atlantis med sin nye kærlighed, Prinsesse Kida, mens resten af ekspeditionen vendte tilbage til Jordens overflade. Imidlertid visser det sig ikke at holde bare at "glemme" Atlantis. Et forfærdeligt havuhyre dukker op og synes at være forbundet med Atlantis, så venner må have fat i Milo og Kida igen. Snart sker der også mystiske ting ude i ørkenen, og til sidst forsvinder et spyd fra Whitmores samling. Alt sammen pager hen mod en truende katastrofe, som denne gang ikke blot vil ramme Atlantis, men hele Jorden.

Tegnefilm i spillefilmslængde med Tom og Jerry. Katten og musen er hjemløse og slår sig sammen med en lille pige, der er flygtet fra onde plejeforældre.

Vi skriver år 50 før Kristus. I den lille gæve gallerby går alt stille og roligt - for roligt... Romerne planlægger at kidnappe troldmanden Miraculix og formlen til den magiske trylledrik. Uden trylledrikken kan romerne nemt indtage den ellers ukuelige landsby, og slette den af landkortet. Men de intetanende gallere har et større problem: et frygteligt uvejr er brudt ud. Vil himmelen falde ned? Gallerne er rædselsslagne og søger råd hos den mærkelige spåmand Prolix. Imens ruster Asterix og Obelix sig til kamp mod den mistænksomme spåmand og romerne, som igen bliver genstand for gallernes ynglingshobby: Romerkastning...

Asterix, Obelix og de andre gallere er i fare! Vikingerne har nemlig hørt, at der findes folk, der kan flyve, hvis de bliver bange. Men da vikingerne ikke kender til frygt, er de nødt til at kidnappe en galler for at få demonstreret mekanismen. Oven i købet kommer Majestixs nevø, Provoix, på besøg i landsbyen.