Oftest er dokumentarfilm om krigens rædsler filmet i en begrænset periode af tilrejste mænd, som er vant til at befinde sig i krigszoner, og som ofte har et hotel at tage tilbage til. For Sama er lavet af en kvinde, som selv boede midt i krigens elendighed, uden nogen steder at tage hen. I fem år lod hun kameraet køre, dag og nat, gennem liv og død. Kvinden hedder Waad Al-Khateab, og stedet er Aleppo i Syrien, hvor hun lever sit liv, bliver forelsket, gifter sig og føder en datter. Og imens bliver byen ødelagt bid for bid, og hun og hendes mand (en læge med et overjordisk mod) forsøger at redde så mange som muligt.
Intimt og farverigt portræt af syv mageløse kvinder fra New York, hvis udsøgte personlige stil og legesyge ånd udfordrer alle konventionelle forestillinger om kvinder og alder. Kvinderne, der er mellem 62 og 95 år gør op med alle traditionelle ideer om skønhed, alderdom og ikke mindst den vestlige kulturs voksende besættelse af ungdom. Dokumentaren er baseret på Ari Seth Cohens berømte blog og bog af samme navn.