Piloten Peter er alene på et brændende fly. Han gør sig klar til at dø og betror sine hemmeligheder til en radiotelegrafist. Det lykkes ham at overleve ved at springe ud af flyet. Han møder kvinden, han talte med, og de to forelsker sig. Men i Himlen har man begået en fejl. Peter skulle faktisk være død. Nu bliver han sat for en himmelsk domstol, som skal afgøre, om han skal dø eller får lov til at leve.
Den italienske general Rodolfo Graziana forventer ikke den store modstand, da han og hans hær begynder invasionen af Libyen i 1929. Men den lokale Omar Mukhtar organiserer hurtigt modstanden, og selvom beduinerne hverken har tanks eller kanoner, holder de italienerne stangen år efter år.
Greer Garson ("Madame Curie") vandt en Oscar som en engelsk husmor, hvis familie kæmper for at overleve 2. verdenskrig. Et stærkt krigstidsdrama som blev nomineret til 11 Oscars og vandt syv, deriblandt bedste film, instruktør og manuskript. Teresa Wright ("The Best Years of Our Lives") vandt en Oscar for bedste kvindelige birolle. Medstjernerne Walter Pigeon ("How Green Was My Valley"), Dame May Whitty ("Gaslight"), og Henry Travers ("It's a Wonderful Life") blev alle Oscar nominerede. Blev for nyligt udvalgt af det prestigefyldte amerikanske filminstitut som en af de 400 bedste amerikanske film nogensinde.
Med Union Jack stolt vajende i vinden stævner HMS Torrin ud for at tage i krig. Om bord er hundredvis af mænd med det samme anonyme ansigt, som alle andre soldater, man ser på afstand. Men kameraet sniger sig tættere på, og vi finder ud af, at de er rigtige mennesker. Vi følger bl.a. kaptajnen (Noel Coward) og den skræmte sømand, der forlader sin stilling midt i en kamp (Richard Attenborough). Under et angreb ud for Kreta sker det, som alle frygter - skibet bliver ramt og synker med de fleste om bord.
For otte måneder siden mistede ægteparret Becca og Howie deres lille søn, som blev påkørt af en bil. Men de griber sorgen meget forskelligt an. Becca holder følelserne på afstand bag et panser af sarkasme, hvorimod Howie ønsker at holde fast i minderne, huset og kærligheden. Han begynder at ryge pot med en veninde fra terapigruppen, mens Becca i smug tager kontakt til den teenager, som kørte drengen ned.
I 1945 tager den unge dissident Jakob Bronski de to børn, Melanie og Christopher, til sig. 40 år senere er Melanie vokset op og har selv stiftet familie med manden David. Melanie opdager, at Jakob, som hun troede, var blevet dræbt i Auschwitz, stadig er i live. Hun inviterer ham straks til at bo på familiens farm i Canada, og da Jakob ankommer, har han til Melanies store overraskelse Christopher med. Fortiden indhenter nutiden (midten af 1980'erne) og Melanie og Christopher kan ikke længere benægte det bånd, de deler mellem dem.