En ung kvinde gifter sig med en charmerende mand, og flytter ind i det hus, hvor hendes tante blev myrdet. Snart begynder mystiske ting at ske, og hun begynder at tvivle på sin egen forstand, men er hun vitterligt ved at blive sindsyg, eller er der noget mørkere på spil.

Jacques Mesrine døde i en regn af kugler tilbage i 1979, men i dag – 30 år senere – lever legenden stadig: Om manden, der viede sit liv til kvinder, våben, bankrøverier og berømmelse. Som designede sit liv efter de gangster-film, han så i biografen. Og som fra Frankrig, igennem Europa, til Canada og i USA var bedre kendt som Public Enemy no. 1.

Brasilianske Francisco Manoel da Silva, også kendt som barfodsbanditten Cobra Verde. Han er opsynsmand i en sukkerplantage, men bliver uvenner med ejeren og som straf bliver han sendt til Vestafrika, for at sætte gang i slavehandlen med Brasilien i begyndelsen af 1800-tallet. Dette er både livsfarligt og en umulig opgave, men Cobra Verde gør det umulige; han tilraner sig magten og begynder at sende slaver hjem. Han bliver både rig og mægtig, men begynder snart at indse, at han bare er en brik i et farligt spil.

Jake (Craig Wasson) er en andenrangs skuespiller, der tager småjobs af tvivlsom art ind imellem sine roller i vampyrfilm. Han ender som hushjælp hos en kollega, der viser ham sin ”favoritnabo”, en velproportioneret kvinde (Melanie Griffith), som stripper for åbent vindue hver eneste aften. Jake bliver besat af at mødes med hende, men da han bliver vidne til et mord, opdager han ved samme lejlighed, at politiet faktisk elsker at skyde skylden på vindueskiggere.

Jeg ved godt, hvad I ønsker jer af mig..." siger Leland Fitzgerald: "I vil vide hvorfor. I søger efter grunden". Men der findes ingen fornuftig forklaring på, hvorfor en 16-årig knægt iskoldt udvælger en tilfældig handicappet dreng og myrder ham. Meningsløsheden i den grufulde forbrydelse plager ofrets og gerningsmandens familier - og forstærkes til det uudholdelige af, at Leland virker næsten ligegyldig over for det, han har gjort. For Pearl Madison, lærer i ungdomsfængslet, er Leland en udfordring. Det lykkes ham at trænge gennem den følelseskolde attitude og blotlægge en del af motiverne til den frygtindgydende handling - noget der får endnu større konsekvenser end selve mordet...

Den tidligere CIA-agent Bryan Mills bliver jaget vildt, da hans ekskone findes myrdet. Alle spor peger nemlig i retning af Bryan, og snart har han både FBI og CIA i hælene. Nu må den hårdtslående eks-agent bruge sine bedste færdigheder for at få ram på de virkelige mordere og beskytte det eneste, der betyder noget for ham - nemlig hans datter.

Jieho Lees debutfilm er delt op i fire historier, der er baseret på et gammelt kinesisk ordsprog om livets grundlæggende følelser. En forretningsmand (Forest Whitaker) sætter sit liv ind som væddemål på travbanen. Brendan Fraser spiller en fyr, der kan se ind i fremtiden. Sarah Michelle Gellar er en popstjerne, hvis kontrakt sælges til en gangster. Og Kevin Bacon er en læge, som desperat prøver at redde sin elskede, der er blevet bidt af en slange.

Luke McNamara bider smerten i sig, da det glødende jern brændemærker ham for altid. Han er nu medlem af The Skulls. Garanti for magt, ære og rigdom. Men medlems skabet har en uhyggelig bagside. The Skulls kræver absolut loyalitet og absolut tavshed. End ikke Lukes kæreste Chloe og bedste ven Will må vide noget. Så da Will udfritter ham, er Lukes mund lukket med syv segl. Få dage senere får Luke et grusomt chok. Will er fundet død. Manden der skulle være topjournalist, livsnyderen, evigt glade Will har begået selvmord..?

Straightheads er en mørk thriller om et par, som, efter at have overlevet et chokerende overfald, selv tager på hævntogt. Gillian Anderson og Danny Dyer spiller Alice og Danny, som på vej hjem fra en storslået fest i lusuriøse omgivelser, bliver brutalt overfaldet af en flok jægere. De mentale såvel som de fysiske ar er dybe efter oplevelsern og da parret finder ud af, hvem jægerne i virkeligheden er, igansætter de en jagt, hvor rollerne nu er ændret. Da Alice og Danny 'en gang har været ofre er de nu sygeligt motiverede til denne gang at forblive jægerne.