Zootropolis er navnet på en ganske særlig by, hvor dyr på to ben lever i fred og fordragelighed. Kaninen Judy Hopps har en drøm om at blive politibetjent, men hun har alle odds imod sig. Aldrig før har en kanin klaret sig igennem træningsforløbet, hvor konkurrenterne er langt større dyr som isbjørne og næsehorn. Gennem hårdt arbejde og en hel del snilde bliver kaninen den første af sin slags til at iføre sig politiskilt og blå uniform. Judy flytter fra sin lille fødeby ind til det larmende Zootropolis, hvor hun i første omgang bliver sat til at uddele parkeringsbøder. Lettere utilfreds med situationen kaster hun sig ud i det, indtil hun møder den snu svindler, ræven Nick Wilde. Da et mysterium om et af byens dyr ender på Judys bord, går det op for kaninen, at hun må arbejde sammen med Nick for at opklare sagen.

Eks-soldaten Ryan har et problem. Det ene øjeblik vågner han op i en vogn ved siden af en kidnappet dreng, det næste øjeblikket befinder han sig midt i forhøret af en prostitueret. Det går op for Ryan, at han kun er "vågen" i 9 minutter og 47 sekunder ad gangen. Han har ingen anelse om, hvad der sker når han ikke er ved bevidsthed, men et eller andet sker der, for når han vågner op igen, er der gået flere dage og han er midt i en ny situation. Er han med i et eksperiment, eller har den mystiske Harkin (Ian Somerhalder) noget med sagen at gøre?