De voksne søskende Wendy og Jon har ikke den fjerneste lyst til at blive mindet om deres problematiske opvækst. Så det passer dem temmelig dårligt, da de får at vide, at deres far er ved at blive dement. De to neurotiske søskende tvinges til at bo under samme tag for første gang siden deres barndom. Og tage sig af den far, som de har frygtet og undgået i så mange år.

Vi følger Dave og Fern på 23 gåture med deres hunde. Gradvist kommer de nærmere hinanden, og efterhånden begynder romantikken at blomstre. Et varmt komedie-drama om, at finde kærligheden i livets efterår.

Biografisk drama om forfatteren Iris Murdoch, som en dag bliver diagnosticeret med Alzheimers sygdom. Hun mister alt, bortset fra sin elskede mand John Bayley, som er fast besluttet på at stå ved hendes side. Filmen veksler mellem nutid og datid, og er baseret på Johns memoirer.

Catherine har tilbragt de sidste år med at pleje sin far, Robert, der er et matematisk geni, men psykisk skrøbelig. Efter hans død kæmper Catherine med svære tanker om genialitet og galskab. Hvad har hun selv arvet? Hendes overvejelser bliver ikke nemmere af, at søsteren Claire dukker op efter mange års fravær, og at en af Roberts gamle studerende håber på at finde guld i Roberts efterladte notesbøger.