De to operastjerner Douzi og Shitou mødes for første gang på en teaterskole i Peking, da de sendes dertil som små børn. Det bliver starten på et tæt venskab. Trods en dagligdag fyldt med drama, berømmelse, misbrug og tragedier forbliver de to venner i over halvtreds år. Parallelt med Douzi og Shitous fascinerende skæbne gennemgår landet en utrolig forvandling til det moderne Kina.

Den afdankede universitetsprofessor Grady Tripp går en kaotisk weekend i møde. Hans elskerinde fortæller ham, at hun er gravid. Hans forlægger er i byen for at få den roman, han skulle have afleveret for måneder siden. En af hans elever har problemer og flytter ind hos ham. Og så lider han af svimmelhedsanfald og blackouts, og hans bil er blevet stjålet.

Moderne tiders forhold mellem mand og kvinde analyseres i denne komedie, der bruger sex som baggrund for at se nærmere på intimitet og menneskelig sårbar-hed. Filmen beretter om ni forskellige parforhold og gør det med anvendelse af vittig dialog og fokus på kompromitterende situationer. Mila Kunis, Emmanuelle Chriqui og Jane Seymour er på rollelisten, mens Eric Amadio har stået for både manuskript og instruktion.

To unge par kaster sig ud i at eksperimentere med partnerbytte, da deres forhold begynder at falde fra hinanden. Men jalousi, forvirring og usikkerhed lader til at skabe større problemer for parrene end nogensinde før, og de tvinges til hver især at overveje betydningen af elementerne i ethvert succesfuldt forhold - sex, kærlighed og kommunikation.