Vi befinder os i en europæisk landsby i det 19. århundrede. Victor og Victoria bliver tvunget ind i ægteskab af deres forældre, og de mødes først dagen før deres bryllup! Men selvom der helt tydeligt er en god magi imellem dem, er de begge temmelig nervøse. Victor er faktisk SÅ nervøs, at han ikke kan huske vielsesritualet til bryllups-generalprøven. Han bliver smidt ud af præsten med besked om, at han først skal komme tilbage, når han kan ritualet perfekt. Mens han går i skoven og øver sig, taber han ringen, der lander på en skelethånd, og pludselig bryder en halvrådden kvinde, iklædt resterne af en engang hvid brudekjole, op af jorden. Ved et uheld er Victor blevet trolovet med denne Corpse Bride, som har ligget i jorden og ventet på en gom, lige siden hun blev myrdet på sin bryllupsdag. Hun slæber ham med til underverdenen, hvor der er masser af fest og gang i den. Men kan Victor bare sådan glemme sin rigtige brud?

"Fire døtre" er en dokumentarfilm af Kaouther Ben Hania, der fortæller historien om Olfa Hamrouni, en tunesisk mor, hvis to ældste døtre forsvinder efter at være blevet radikaliseret og rejst til Libyen for at tilslutte sig ISIS. Filmen udforsker Olfas kamp for at forstå, hvad der skete, og hendes skyldfølelse som mor. Gennem interviews og rekonstruktioner med skuespillere, der spiller de forsvundne døtre, belyser dokumentaren komplekse emner som ekstremisme, kvinders rettigheder og familiedynamik i Tunesien.

I den franske gyser 'Martyrs' søger en kvinde hævn over de folk, som kidnappede hende som barn. Filmen betragtes som en del af den franske horrorbølge kendt som New French Extremity.

Indretningsarkitekten Jan og komponist-playboyen Brad har aldrig mødt hinanden - men Jan hader alligevel Brad af et godt hjerte. For de deler telefonlinje, og Brad lægger konstant beslag på forbindelsen, når han sludrer med sine mange elskerinder. Da han en dag løber på Jan i egen person, prøver han at indynde sig hos hende ved at posere som 'Rex Stetson', en flink fyr fra landet.

Den unge cubanske Rafael begravede netop sin mor og kommer til Houston for at møde sin far John for første gang. Den vanskelige del er, at John ikke ved, at han er Rafaels far. John driver et dansestudie, og alle forbereder sig på World Open Dance-mesterskabet i Las Vegas. Det bliver snart klart, at Rafael er en meget god danser, og Ruby er det største håb for studiet ved mesterskabet.

Den succesfulde kvindeblads-journalist Andie kommer på en hård opgave. Hun skal skrive en artikel om de ting kvinder gør, som driver mænd til vanvid. Derfor skal hun indenfor ti dage finde en fyr, få ham til at forelske sig i hende og bagefter få ham til at droppe hende. Den smarte reklamemand Ben synes at være det helt rigtige offer, men hvad Andie ikke ved, er at han har indgået et væddemål med sin chef om, at han kan få en pige til at forelske sig håbløst i ham inden ti dage. Måske får Andie rimeligt svært ved at få Ben til at droppe hende?

Den fattige, forældreløse Finnegan Bell vokser op hos sin søster i Florida. Finnegan har et særligt talent for at male og tegne. Med tiden udvikler han et godt forhold til den særprægede, rige nabo Nora Dinsmoor og forelsker sig dybt i hendes smukke niece Estella. Men Estella er iskold og rejser bort for at studere. Finnegans kunstneriske talent og en ukendt velgører bringer ham senere til New York. Her er hans største mission at blive genforenet med Estella.

Studerende Helen Lyle hører det grusomme lokale sagn om Candyman - en seriemorder, som kommer frem, når man siger hans navn fem gange til et spejl. Hendes undersøgelser om Candyman-sagnet fører hende til hans sagnomspundne hjemsteder. Hun ignorerer den lokale befolknings advarsler, og det bliver snart begyndelsen på en række grusomme mord.

Sabrina er datter af familien Larrabees chauffør - og håbløst forelsket i sønnen David. Efter to år i Paris vender Sabrina hjem som en smuk, voksen kvinde, og David falder pladask for hende. Men storebror Linus har arrangeret, at David skal giftes med rigmandsdatteren Elizabeth. For at få Sabrina væk fra David må han sørge for, at hun forelsker sig i ham i stedet og glemmer alt om David.

Peggy Sue er en kvinde med voksne børn. Hun skal til 25-års skolejubilæum, men under festen besvimer hun og vågner op i 1960, stadig den samme voksne kvinde, mens f.eks. hendes skolekammerater er teenagere. Hun er bragt tilbage i tiden og ved hvad der vil ske i de mellemliggende 25 år og har tilsyneladende en enestående chance for at gøre sit liv om.

På en bar hører journalisten Ike om en kvinde, der er stukket af fra den ene brudgom efter den anden i kirken. Ike skriver en flabet artikel om kvinden, Maggie. Det starter en kæde af begivenheder, der fører Ike til Maggie’s hjemby. Her opdager han, at Maggie igen har planer om at gifte sig. Og hun er ikke ligefrem begejstret for Ike’s avisartikel.

Ruben vurderer risiko i forsikringsbranchen. Men at han hans kone ville forlade ham på deres bryllupsrejse, havde han ikke regnet ud. Og det på trods af at Ruben også bruger metoderne fra sit arbejde til at styre sit privatliv. Derfor er han en smule forbeholden, da søde Polly dukker op. Er hun risikoen værd?