Professor Barbenfouillis samler et hold modige astronomer, til en rejse til månen. Fyret afsted i en kanon ankommer rumskibet til den fantastiske fremmede verden, hvor de opdager at der er mere mellem himmel og måne end de nogensinde har drømt om.
Vincent fødes naturligt ind i en verden, hvor det er normen, at forældre på forhånd vælger deres børns genetiske egenskaber. Han er dømt til at være andenrangsborger, men det nægter han at acceptere. Han køber derfor den genetisk perfekte Jeromes identitet. Vincents drøm er at blive astronaut, men han har ikke før haft mulighed for at blive ansat i GATTACA - verdens mest avancerede rumforskningsprojekt. Men nu kan det koste ham livet.
En flyvende tallerken lander, og ud træder et væsen, som fortæller jorden at hvis jordens beboere ikke lærer at leve i fred, så vil planeten blive erklæret en trussel mod universet, og destrueret.
Vi er i Chicago i år 2035. Her i en ikke så fjern fremtid er robotter blevet en integreret del af menneskenes tilværelse. De gør rent, laver mad, går ærinder, lufter hunden - ja, passer tilmed vores børn for os. Kriminalassistent Del Spooner (Smith) bliver kaldt ud til et dødsfald i firmaet U.S Robotics, hvis seneste generation af automatiserede husassistenter, NS-5, er i gang med at blive distribueret til hver eneste husstand i USA. Firmaets grundlægger, Dr. Alfred Lanning (Cromwell) har tilsyneladende begået selvmord, men jo mere Spooner borer i omstændighederne omkring dødsfaldet, jo mere overbevist bliver han om, at Lanning er blevet myrdet?af en robot! Det bliver snart meget farligt at være Spooner? Og sammen med psykologen Susan Calvin (Moynahan) skal han nu overbevise såvel hendes chef som sin egen om, at noget er helt ravruskende galt... Med robotterne!
En russisk-amerikansk ekspedition sendes til Jupiter for at finde ud af hvad der skete med USS Discovery og dens besætning. Hvorfor gik HAL amok og dræbte nogle af besætningsmedlemmerne? Hvad er det for en sort monolit, der har vist sig i nærheden af Jupiter? En masse spørgsmål trænger sig på. Alt imens truer globale spændinger på jorden med at skabe splid blandt ekspeditionens medlemmer.
Fiskeren Billy Tyne og hans mandskab tager ud på havet for at fange sværdfisk. Der er en storm under opsejling, men Tyne er sikker på, at han kan sejle fra den. Der er dog en ting, Tyne ikke ved. Nemlig, at der ikke kun er ét, men hele tre enorme uvejr på vej mod området. Og snart befinder kutteren sig midt i århundredets storm.
Da Batman og Robin modtager nødsignal om, at kommandør Schmidlapp er i yderste livsfare pa sin lystyacht, tøver de ikke et sekund med at komme ham til hjælp. Men signalet viser sig at være en dødsensfarlig fælde, for fire af klodens farligste forbrydere venter i skjul pa at gøre op med deres fjende nummer 1. Jokeren, Pingvinen, Riddler og Catwoman er formidable fjender. Og de har stjålet et våben, der kan give dem verdensherredømmet – hvis de ellers kan fa udryddet den dynamiske duo en gang for alle.
De trænede krop psyke til amerikas spring ud i rummet. Da øjeblikket kom blev de pågående piloter fra team Daedalus vraget. Nu 40 år senere, er øjeblikket kommet. Og denne gang er det deres tur. Clint Eastwood er instruktør for 22. gang, stjerne for 42. gang og sender en stjernebesætning i kredsløb i dette muntre højteknologiske eventyr.
Mesterspionen Austin Powers er tilbage i kendt stil med udstående fortænder, lækre, pastelfarvede jakkesæt og en kvindetække, der får James Bond til at ligne en munk. Tilbage er også Powers dødsfjende Dr. Evil, der igen har udtænkt en skummel plan om at overtage verdensherredømmet - og sætte Powers ud af spilllet... Dr. Evil har opfundet en tidmaskine, og med den begiver han sig tilbage til 1969 og stjæler Austin Powers vidtberømte "mojo". Tilbage i nutiden opdager Powers hurtig konsekvensen - han bliver impotent. Sammen med den velproportionerede med agentinde Felicity Shagwell, tager han med den britiske efterretningstjenestes tidsmaskine også tilbage i tiden for at redde trådene ud. Imens pønser Dr. Evil dog på en ny plan: Han vil placere en kæmpe laserkanon på månen og med truslen fra den overtage verdensherredømmet.
Egentlig var Charles Farmer uddannet astrofysiker, men som ung måtte han - meget mod sin vilje - forlade luftvåbnet for at redde familiegården. Nu står Farmer igen i dyb gæld til sin bank. Men end ikke truslen om tvangsauktion skal afholde ham fra at forfølge sin altoverskyggende drøm: at sende sig selv i kredsløb om Jorden i den rumraket, han flikker sammen i sin lade!
NASA mister under mystiske omstændigheder kontakten til den første bemandede Mars-ekspedition. Man sender en redningsmission afsted. Men på Mars er der nu dukket spor frem af det røde sand - spor af intelligent liv.
Efter en rutinemission i rummet bliver Spencer Armacost (Johnny Depp) mere og mere underlig. Det synes hans kone i hvert fald. I to minutter mistede NASA forbindelsen til rumskibet, men Spencer vil ikke tale om, hvad der skete. Enten ved han det ikke, eller også er der sket et eller andet grusomt, som almindelige mennesker helst ikke må vide noget om.