Kevin Costner og Ashton Kutcher har hovedrollerne i The Guardian - et storslået actiondrama om den amerikanske Coast Guards dødsforagtende redningssvømmere. Tynget af depression efter en tragisk og mislykket redningsaktion, får redder Ben Randall (Costner), en opgave han ikke vil have; nemlig at træne et hold redderaspiranter. Han kommer hurtigt på kant med den selvhævdende svømmestjerne Jake Fisher (Kutcher), der, drevet af en smertefuld hemmelighed, er mere interesseret i at slå Bens redningsrekord end i at redde liv. Men Ben ser samtidig, at Jake har hvad der kræves, for at blive den allerbedste. The Guardian har spektakulære redningsscener fra Beringstrædets ugæstfrie miljø, og den er samtidig en realistisk og gribende historie om havets virkelige helte.
Den fraskilte Meg flytter med sin sukkersyge datter Sarah ind i et gammelt hus, der tidligere har tilhørt en stenrig eneboer. I huset er et særligt flugtrum, beskyttet med stålvægge.
Den entusiastiske 22-årige aktivist og fotojournalist Dan Eldon tager til fronten på en farlig mission for at redde somaliske flygtninge i denne biografiske film.
I 1970 forbereder man sig til Miss World-konkurrencen i London med komikeren Bob Hope som vært. Men den nydannede protestgruppe Women's Liberation Movement mener, at skønhedskonkurrencen fornedrer kvinder. De forbereder sig på at bemægtige sig scenen under det live-transmitterede show. For kan man finde en bedre anledning til at protestere over, at kvinder behandles som objekter, der bare skal se pæne ud?
Betjenten Meechum har haft stor succes som kriminalforfatter, men han er løbet tør for ideer. Det vil lejemorderen Cleve gerne gøre noget ved. Han er nemlig blevet fyret af sin boss Madlock og er nu meget ivrig efter at fortælle om sit morderiske liv. Cleve håber, at Meechum vil skrive en bestseller og gøre dem begge rigtig rige. Den plan synes Madlock ikke så godt om.