En ung mand sidder indespærret på et sindssygehospital, efter at han som ung oplevede sin far skære armene af sin mor - en religiøs fanatiker og leder af sekten Santa Sangre, Helligt Blod. En dag dukker moderen dog op for at hente sønnen, da hun har brug for hans hænder til at føre kniven mod de vantro. Og det i ordets bogstaveligste forstand. Snart indleder mor og søn et sandt voldsorgie af mord og hævn.

Den nybagte brud Grace er lykkelig for at have fundet Alex Le Domas, som kommer fra en rig, prestigefyldt familie, på hvis gods deres bryllupsfest holdes. Hun siger derfor glædeligt ja, da hun bliver bedt om at deltage i familiens excentriske, traditionelle indvielsesleg, men stemningen tager en drastisk drejning, da det går op for Grace, at legen går ud på at kæmpe for livet, og alle deltager.

En ung kvinde arver et gammelt hotel, og sætter sig for at restorere det. Snart begynder ulykkerne at hobe sig op, og det går snart op for hende at hun har fundet en port til ondskaben selv.

Rumskibet Event Horizon rejser over store afstande gennem sorte huller, det selv skaber. En dag forsvinder det, men dukker pludselig op igen efter syv år. Videnskabsmanden bag det imponerende fartøj tager sammen med en gruppe rutinerede astronauter ud for at undersøge skibet, der tilsyneladende er blevet inficeret med unævnelig ondskab.

Nazi-zombier møder kommunist-zombier i det norske højland! Der er ikke sparet på noget som helst i Tommy Wirkolas længe ventede fortsættelse til splatterkomedien 'Død Snø'. Det er større, det er vildere, det er sjovere, og det er satans underholdende.

På overfladen virker Leslie Vernon som en ganske almindelig fyr. Han er født og opvokset i den lille by Glen Echo og han er en flink fyr. Leslie har mål og ambitioner og planlægger at udrette noget med sit liv... at følge i fodsporene på sine store helte Freddy Krueger, Michael Myers og Jason Voorhees for at blive den næste berømte psykopatiske massemorder. Som den sande selviscenesættende person han er, giver Leslie filmskaberen Taylor Gentry og hendes filmhold adgang til sit liv, mens han planlægger og udfører sine bestialske gerninger i sin søvnige hjemby.

Før de sendes til Vietnam, tager to brødre og deres kærester en sidste køretur, men efter et uheld føres de til et tilsyneladende forladt hus, hvor de mødes af en galning med en motorsav.

Dr. Herbert West har siddet i fængsel de sidste 14 år for massakren på Miskatonic University. Hvor de fleste andre ville opgive deres videnskabelige eksperimenter i en lille celle, men ikke West. Han fortsætter med at vække døde til live, men i mangel af bedre materialer må han bruge rotter i stedet for mennesker. Da den unge doktor Howard får jobbet som fængselslæge beder han West om assistance. Inden længe begynder tingene at gå galt i fængslet.

En flok forårskåde studerende skal på ferie sammen og er kørt ud på jagt efter endeløse rækker af fadølsfustager, "Wet T-shirt" konkurrencer og solcremefedtede g-strengs bikinier. Men ved sydstatsbyen Pleasant Valley kører de forkert og ender midt i en stor, lokal "Guts and Glory" festival. De bliver budt varmt velkommen af den enøjede Borgmester Buckman, og alt tegner som et overflødighedshorn af sex, mad, druk og løssluppenhed. Men den løssluppenhed, som de troede var paradis, bliver til et sandt helvede!