Leo og Remi er bedste venner og bruger de fleste af døgnets timer sammen. Et nyt skoleår står for døren, og de to 13-årige drenge skal starte i en ny klasse. Særligt Leo bemærker, at klassekammeraterne antyder, at Leo og Remi nok er mere end venner - man kan se det på deres blik for hinanden, siger de. Kommentarerne påvirker Leo, og han vender langsomt blikket væk fra Remi. En beslutning, der får fatale følger.

Elle Marja er en 14-årig samisk pige. Efter hun bliver udsat for 1930’ernes racebiologiske undersøgelser på sin skole begynder Elle Marja at drømme om et andet liv. For at drømmen skal gå i opfyldelse er hun nødt til at blive en anden og bryde alle bånd til sin familie og kultur.

En fortælling om to drenge. Den ene stor og dum, den anden lille og kvik. De lever hver for sig i hverdagens helvede. Men de smelter sammen og forvandler sig til en ridder, der modigt kæmper for retfærdighed og venskab.

De taler om sex. De dyrker sex. De hænger ud på gaden. De hænger ud hos hinanden. De tager coke. De tager crack. De smadrer en neger. De tager til fest. De dyrker mere sex. De falder i søvn i badekarret. De vågner op og starter forfra. Bare endnu et døgn for en helt særlig gruppe amerikanske teenagere, der vil få dig til at gispe efter vejret.

Dette er en historien om 12-årige Varpu (Linnea Skog) som hastigt er ved at gå fra barn til voksen, og om hendes mor, Siru, (Paula Vesala), som ikke vil være voksen. Varpu bor hos sin mor, og har aldrig mødt sin far. En aften får Varpu nok af sine ridevenner og sin mor. Hun stjæler en bil og kører nordpå, for at lede efter sin far, som hun ikke kender noget til - andet end hans navn. Men hendes far er ikke ligefrem som hun havde forventet. Mødet med ham forandrer noget i Varpu og Siru, og får dem til at indse hvilken rolle de spiller i hinandens liv, og i verden.

Brødrene Accio og Manrico vokser i 1960'erne og 70'erne op i en lille italiensk by. Accio er den letantændelige og opfarende uromager, som ustandselig skændes med forældrene, mens Manrico er den karismatiske og charmerende, som alle elsker. Men under det velpudsede ydre er han præcis lige så farlig som Accio.

Georgia har to mål: At score en lækker kæreste og holde den bedste 15-års fødselsdag nogensinde. Første mål kommer inden for rækkevidde, da en ny dreng flytter til byen.

Ubådskaptajnen Robinson opsnapper rygter om en guldskat fra 2. Verdenskrig, der efter sigende skulle ligge begravet på bunden af Sortehavet. I et vrag af en gammel russisk ubåd tager han på skattejagt med en broget besætning bestående af tidligere kollegaer og afdankede russiske søfolk.

Kampen mod tiden ... Vand, blomstrende liv/kvælende død. At kæmpe sig tilbage til livet på trods af et uafvendeligt tab er den største sejr over døden.