Det er nat. I en ikke så fjern fremtid. Overalt i storbyen brænder husene. Denne nat bryder den brutale Top Dollar og hans voldsfikserede bande ind hos rockguitaristen Eric og hans elskede Shelley. De voldtager og torturerer pigen og sender en byge af kugler ind i kroppen på Eric. Ingen af dem overlever. På årsdagen for det brutale mordorgie lander en krage på Eric's gravsten. Hidkaldt af overjordiske kræfter bryder den afdøde op gennem jorden og vakler, fulgt af kragen, gennem byen til sit knuste hjem. Forblændet af sorg og rasende hævntørst starter Eric sin enmandskrig mod Top Dollar og hans horde.
Året er 1993. Teenagedrengen Caine er sort og bor hos sine bedsteforældre i den sorte bydel Watts i Los Angeles. Caine lever et barsk liv i en verden fuld af vold og kriminalitet. Hans tilværelse sættes på spil, da han bliver vidne til, hvordan hans bedste ven, O-Dog, begår rovmord mod et koreansk par, der bestyrer en døgnbutik. Med brutal realisme skildres forslumningen og segregeringen i et af verdens rigeste lande. De unge befinder sig i en destruktiv spiral af vold, kriminalitet og vaklende tro på fremtiden og er en tikkende bombe under hele det amerikanske samfund.
En gruppe ejendomsmæglere i Chicago kæmper indædt i en intern salgskonkurrence for at vinde en Cadillac Eldorado. Andenpremien er et forskæresæt og tredjepremien en fyreseddel. Alle knep gælder i forsøget for at lukke de bedste handler, men de menneskelige omkostninger er store - både for sælgerne og deres ofre.
Betjent John Hobbes sender seriemorderen Edgar Reese bag tremmer inden han havner i den elektriske stol. Nogen tid efter begynder en ny morder at bruge præcis de samme metoder som Reese. Hobbes sætter sig for at afsløre den nye morder, og i processen bevæger han sig stadig længere ind i det okkulte. Så langt ind at han til sidst begynder at tvivle på virkeligheden og sig selv.
Et fact-baseret drama om en gruppe teenagere der går sammen om at myrde én af deres egne, en sexforbryder.
Dagen er begyndt dårligt for den tidligere marinesoldat Michael, men da han træder ind i en bar i lillebyen Red Rock West, synes heldet at skifte. Manden bag disken tilbyder ham 10.000 dollars for at myrde hans hustru. Hun er dog ikke så let at have med at gøre. Og endnu mere vanskelig er den virkelige lejemorder, der senere på dagen kommer til byen.
Ethan Learner er collegeprofessor og har det hele: En dejlig hustru og to skønne børn. Men en dag bliver familiens liv brutalt slået i stykker. Learners 10-årige søn bliver offer for en flugtbillist og mister livet. Flugtbillisten hedder Dwight Arno, og han har en jævnaldrende søn. Også hans liv er forandret for evigt.
Det er juledag og isvinter i Wichita, Kansas. Charlie er advokat for den værste del af byens erhvervsliv, og sammen med sin partner, Vic, har han udført den perfekte plan og franarret over 2 millioner dollars fra gangsteren Bill Guerrard. Som kirsebærret på toppen, vil han erobre den smukke Renata, som ejer stripklubben The Sweet Cage, og få hende til at flygte med ham juleaften. Men som mørket falder på og juleaften fejres, løber Charlie ind i flere og flere bizarre begivenheder, og snart er det ikke kun det lokale politi, der undrer sig over, hvad det lige præcis er, der foregår...
Charlies Engle går undercover for at finde to ikke helt almindelige forsvundne ringe, der indeholder værdifuld information, der afslører den sande identitet på alle personer, der har benyttet et vidne beskyttelses-program. Da vidner på mystisk vis dør er det kun englene, der kan stoppe bagmanden ved hjælp af mesterlige maskeringer, højt udviklet teknologi og ikke mindst vovemod.
I en nær fremtid er robotterne udviklet til at kunne udføre avancerede arbejdsopgaver. Men der er fejl i nogle af robotterne, så de løber løbsk. Politibetjenten Jack Ramsay får til opgave at stoppe dem. Men hans opgave bliver gjort vanskeligere, da en galning begynder at programmere robotterne om til flyvefærdige dødsmaskiner.
Den stort anlagte engelsksprogede scifi-monsterfilm er instrueret af Hyung-rae Shim ("Yonggary") og bygger over et koreansk sagn. I filmen medvirker bl.a. Jason Behr, Robert Forster og Amanda Brooks. Projektet omhandler en gigantisk drage, der dukker op fra en svunden tid for at smadre sig vej gennem centrum i Los Angeles. En ung journalist bliver sendt ind for at dække katastrofen, hvor han bliver involveret med pigen Sarah, og sammen må de forsøge at afværge den totale destruktion, hvor væsner fra fordums tid indtager storbyen.