Pepa’s følelsesliv er i kaos. Hendes elsker, Ivan, har lige slået op med hende - pr. telefonsvarer. Tilmed viser Pepa’s potentielle nye lejere sig at være Ivan’s søn og dennes kæreste. Og livet i den store Madrid-lejlighed bliver ikke mindre tumultarisk, da Pepa’s neurotisk veninde Candela flytter ind - eller da Ivan’s jaloux eks-elskerinde dukker op, direkte fra sindssygehospitalet.
Kan verdens største og dejligste filmstjerne virkelig forelske sig i en helt almindelig og lidt forvirret boghandler? Ja, hvis hun spilles af Julia Roberts og han af Hugh Grant, og de helt bogstaveligt støder sammen en forårsdag på Portobello Road i Londons Notting Hill kvarter.
Så har man hørt det med! Den verdensberømte Sherlock Holmes var i virkeligheden blot en stråmand for dr. Watson. Den gode doktor var nemlig geniet bag samtlige opklaringer, ligesom han forfattede de siden så elskede bøger om mesterdetektiven fra Baker Street. Men efter at have fyret den umulius, der giver den i rollen som Holmes, må Watson sande, at han ikke kan holde myten i hævd på egen hånd.
Lee Simon er en journalist og forfatter uden større success. Han forsøger desperat at få en fod indenfor hos de kendte, men uden held. Efter sin skilsmisse møder han imidlertid en attraktiv TV-producer, og inden længe er han selv på vej til at blive kendt!
Af en halvgal EDB-nørd arver Viktor et tophemmeligt simuleringsprogram, og snart har han fundet sin nye leading lady... Hun er enhver instruktørs ønskedrøm. I modsætning til sine kolleger af kød og blod bliver hun ikke gammel, og hun tager ikke et gram på. Hun bliver aldrig fuld, så hun skal ikke på afvænning. Hun har hverken en agent, en manager, et følge eller en religiøs guru. Hun forlanger ikke en større beboelsesvogn eller et privat jetfly. Hun laver selv alle sine stunts, så hun har ikke brug for en dubleant til at udføre dem. Hun har ingen problemer med at optræde nøgen – tøj er blot en valgmulighed. Hun er programmeret til at elske ethvert manuskript, hun bliver tilbudt. Hun går ikke op i penge. Det eneste, hun kræver, er en stikkontakt.
Skuespilleren Jack Wyatt har brug for et hit for at få karrieren tilbage på rette spor. Han ser filmatiseringen af en populær tv-serie som sin chance. Den ukendte Isabel får den kvindelige hovedrolle og skal spille en heks, der bliver husmor. Situationen bliver indviklet, da de to skuespillere falder for hinanden, og det viser sig, at Isabel faktisk er en virkelig heks.