Oftest er dokumentarfilm om krigens rædsler filmet i en begrænset periode af tilrejste mænd, som er vant til at befinde sig i krigszoner, og som ofte har et hotel at tage tilbage til. For Sama er lavet af en kvinde, som selv boede midt i krigens elendighed, uden nogen steder at tage hen. I fem år lod hun kameraet køre, dag og nat, gennem liv og død. Kvinden hedder Waad Al-Khateab, og stedet er Aleppo i Syrien, hvor hun lever sit liv, bliver forelsket, gifter sig og føder en datter. Og imens bliver byen ødelagt bid for bid, og hun og hendes mand (en læge med et overjordisk mod) forsøger at redde så mange som muligt.
Ved de olympiske vinterlege i Lillehammer i 1994 hang verdens øjne ved de to skøjteløbere, den elegante Nancy Kerrigan, og den hidsige og skandaleombruste Tonya Harding. Får uger før var Kerrigan blevet overfaldet af ukendte gerningsmænd, der havde forsøgt at smadre hendes højre knæ. Efterhånden kom det frem, at Hardings eksmand stod bag overfaldet i et forsøg på at fjerne Kerrigan fra konkurrencen. Men spørgsmålet er stadigt: Hvad vidste Harding, og hvornår vidste hun det?