Brotherhood Of War - TaeGukGi – fortæller historien om to brødre fra Seoul, som, da Korea-krigen begynder i 1950, bliver indkaldt til hæren mod deres vilje. Den ældste bror kæmper hårdt for at gøre sig fortjent til en tapperhedsmedalje, så han kan sikre sin lillebrors hjemsendelse. Men han ændrer fuldstændigt personlighed i takt med, at krigshelvedet intensiveres.

Efter Koreakrigen vender en gruppe krigsfanger hjem, og bliver modtaget som helte, især sergent Raymond Shaw. Men kaptajn Bennett Marco er plaget af mareridt, og, sammen med sin kammerat Allen Melvin, begynder de at efterforske hvorfor, og opdager en skræmmende plan.

Kravet fra den amerikanske offentlighed var ubønhørligt, da russerne allerede havde haft Jurij Gagarin oppe i rummet. USA havde en raket, der aldrig var blevet afprøvet. Man manglede bare folkene, der kunne manøvrere det primitive rumskib. USA havde behov for en pilot af den rette støbning - med andre ord en helt.

Da 20th Century Fox's direktører første gang så M.A.S.H., var filmen meget tæt på at blive lagt på hylden og aldrig nogensinde blive frigivet. For dét, de så, var bestemt ikke endnu en heroisk portrættering af amerikanske soldater i krig. Derimod havde rebellen Robert Altman skabt en nærmest surrealistisk antikrigsfilm om en flok læger midt i Korea-krigen, der klarer sig igennem blodbadet ved hjælp af grov humor og vanvittige påfund. Det var bestemt ikke hverdagskost i 1969, men filmen ramte plet hos et amerikansk publikum, der var træt af Vietnam-krigen, og den ændrede med ét måden, der blev lavet film på i Hollywood. Det var en modig film dengang og er stadig mere vovet, end langt det meste af det, vi ser i dag.

Filmen handler om en nordstatskavalerienhed, anført af oberst John Marlowe (spillet af John Wayne), som sendes bag sydstaternes linjer for at ødelægge et jernbanedepot i Newton Station i Mississippi. Oberst Marlowe er gammel jernbaneingeniør, så han er oplagt til opgaven. Men han er påvirket af at skulle ødelægge noget, som han var været med til at bygge.

Den 11. maj 1969 indledte amerikanske soldater angrebet på det bjerg i Vietnam, som på militærsprog kaldes "937". 10 dage og 11 blodige angreb senere nåede mindre end 200 mænd toppen. Over 2/3 af styrken havde sat livet til under angrebet, sønderskudt i småstykker af vietnamesiske modangreb. Som minde over deres døde kammerater gav de overlevende bjerget navnet Hamburger Hill. Dette er deres historie.

Operation Chromite er kodenavnet på den operation General Douglas MacArthur satte i værks mod det besatte Sydkorea i september 1950. Målet var at trænge ind i byen Incheon gennem havnen, der var spækket med miner. I et forsøg på at afsløre, hvor disse miner var placeret, trængte et lille hold af sydkoreansk soldater i forklædning ind i området nogle uger før operationen skulle løbe af stablen. Hvis hovedoperation var håbløs, så var denne lille ekstra mission endnu mere håbløs!