Casablanca. Nem at komme til, men svær at forlade især hvis man er eftersøgt af nazisterne. Og det er modstandsmanden Victor Laszlo, hvis eneste håb er Rick Blaine, en kynisk amerikaner, der ikke lægger hovedet på blokken for nogen ... og slet ikke Victors kone, Ilsa, ekskæresten, der knuste hans hjerte. Ilsa tilbyder at blive hos ham, hvis Laszlo til gengæld bliver transporteret ud af landet, og den bitre Rick må gøre op med sig selv, hvad der betyder mest: Hans personlige lykke eller utallige menneskers overlevelse.

Løjtnant Dunbars heroiske indsats under borgerkrigen giver ham fribillet til selv at vælge tjenestested. Drevet af et ønske om at se "The frontier", inden den helt forsvinder, vælger han en post dybt inde i "Indianerlandet". Snart kommer han i kontakt med en Sioux indianerstamme, der er lige så ivrige efter at lære om de hvide, som han er efter at lære om dem.

Charlotte er i Tokyo med sin mand John, der er fotograf og travlt optaget af arbejde. Charlotte tilbringer derfor det meste af tiden alene på hotellet og hér møder hun skuespilleren Bob Harris der er i Tokyo for at indspille en whiskyreklame. Han har fået en særdeles lukrativ kontrakt, men han er udmattet og træt af det hele – ikke mindst konen, der ringer til ham flere gange dagligt fra Los Angeles for at høre hans mening om indretningen af deres hus.

I midten af 1800-tallet rejser en ung enke fra Skotland til New Zealand, hvor hun har aftalt giftermål med en mand, hun aldrig har set. Med sig har hun sin datter, lidt bagage - samt sit dyrebare klaver.

To søstre vender efter et ophold på et sindssygehospital hjem til deres far og hans nye hustru. Det burde være en lykkelig genforening, men der er noget, som ikke stemmer - snart begynder der at ske uforklarlige ting i det klaustrofobiske hus. Men har det noget med den hemmelighedsfulde stedmor at gøre eller er det kun en psykisk syg piges hallucinationer? Eller er det overnaturlige kræfter i det skjulte - noget ondskabsfuldt, der truer familien og bliver stærkere og stærkere for hver grufuld nat?

Margaret og Helen Schlegel ved ikke, at de bliver snydt for landstedet Howards End, da familien Wilcox beslutter at brænde testamentet efter gamle fru. Wilcox. Romantiske forviklinger bringer dog alligevel de to søstre til Howards End.

De voksne søskende Wendy og Jon har ikke den fjerneste lyst til at blive mindet om deres problematiske opvækst. Så det passer dem temmelig dårligt, da de får at vide, at deres far er ved at blive dement. De to neurotiske søskende tvinges til at bo under samme tag for første gang siden deres barndom. Og tage sig af den far, som de har frygtet og undgået i så mange år.

Hele den pukkelryggede familien Portokalos bekymrer sig om Toula, som netop har rundet 30 – og stadig er ugift. Toula danser Zorbas dans i sine forældres græske restaurant og med stanken af hvidløgsbrød hængende ved sig sværger hun, at det er tid at komme videre i livet. Da hun, til familiens store fortrydelse, får et job i tantens rejsebureau, møder hun Ian Miller, som hun umuligt kan præsentere for sin far: Ikke nok med at Ian er udlænding, han er også vegetar!

Pludselig dukker en stor varebil op, som ud af den blå luft, og forsøger at tvinge dem af vejen. I yderste øjeblik genvinder Darry kontrollen over bilen. Rystet holder de en pause, men dade kører videre, får de øje på van’en parkeret ved en ældgammel kirkeruin. Lynhurtigt vender Darry bilen, men varevognen er som sunket i jorden. Da de inspicerer ruinen, opdager de en rørledning, der fører ned i jorden. Trish holder fast i hans fødder mens han undersøger røret, men pludselig smutter hendes hænder og han begynder at glide. Rutchebaneturen stopper brat i en hvælving. Gulvet er dækket med lig. Nøgne, maltrakterede kroppe. Nogle med manglende lemmer. Andre flænset og nødtørftigt lappet sammen igen…

Sydney Wells (Jessica Alba) er en ung, succesfuld koncertviolinist, som mistede synet i en tragisk ulykke i barndommen. En vellykket hornhinde-transplantion giver hende synet tilbage, men glæden er kort - uforklarlige skygger og frygtlige syner begynder snart at vise sig for Sydney.Skyldes synsforstyrrelserne den svære overgang fra blind til seende? Er det noget Sydney forestiller sig eller er der tale om noget skræmmende virkeligt? Venner og familie begynder at frygte for sydneys mentale tilstand, men Sydney er overbevist om, at hendes anonyme hornhindedonor har givet hende evnen til at se ind i en uhyggelig og mørk verden, som kun hun kan se...

De er i 30'erne, succesrige, bor i det glade London og er totalt uduelige til faste forhold. Men det forhindrer ikke Jacks, som arbejder på et modeblad, i hele tiden at skaffe nye blind dates til sine venner. Og nu har hun fundet en ny drømmehunk til sin homoseksuelle bofælle Peter: Fotografen Paolo. Men midt i al sin matchmaking-iver har Jacks overset en lille detalje - Paolo er ikke homoseksuel, men han er helt tosset med i Jacks!

Isaac Barr er psykoanalytikeren, der er helt fordybet i sit arbejde. En dag bliver han opsøgt af en ung kvinde med sære drømme og tvangstanker. I et forsøg på at hjælpe hende, møder han hendes smukke søster Heather Evans, som han indleder et lidenskabligt forhold til. Jalousi, begær, mord og intriger... Isaac Barr er blevet en brik i et livsfarligt spil. To smukke søstre har forført ham - psykisk og fysisk!