Bill Whitney bor i Beverly Hills med sine forældre og søster. Men han føler, at han ikke rigtig hører hjemme der, og han fortæller sin psykolog, at han ikke stoler på sin overklassefamilie. Hans værste mareridt bliver til virkelighed, da han en aften kommer hjem til en fest, som er frygteligere end hans vildeste fantasier.

Curti sniger sig sammen med sin kæreste Julie ind på sin fars arbejdsplads – et militæranlæg der viser sig at lægge lokaler til et lyssky og gruopvækkende eksperiment, hvor de levende døde udgør hovedingrediensen. De to unge mennesker flygter fra stedet, men da Julie omkommer i en motorcykelulykke, får Curtis brug for sin fars hjælp. For hvor langt vil man gå for at vække kærligheden til live - igen.

Samantha tager et job som babysitter i et stort mørkt hus beliggende ved siden af en kirkegård. Hun modtages af den mystiske Mr. Ulman, der hurtigt indrømmer overfor den unge pige, at jobbet faktisk går ud på at passe hans mor et par timer. Samantha har brug for pengene og siger ja. Men snart går det op for hende, at huset gemmer på en hårrejsende hemmelighed...

Fire venner er på vej gennem USA med kurs mod kysten, men det her er ikke et almindeligt road trip. Landet de bevæger sig igennem er øde og forfaldet. En dødelig virus har udryddet det meste af befolkningen. Brian (Chris Pine fra Star Trek) styrer gruppen med hård hånd og har fundet på nogle meget strenge regler for kontakt med andre mennesker. Regler, der er den eneste grund til, at de fire har holdt sig i live indtil nu. Brians bror Danny er dog ikke overbevist om Brians lederevner, og efterhånden som de nærmer sig målet begynder gruppen at bryde sammen. De bliver skødesløse og det er en dødsdom i denne nådesløse verden.

Familien Porter adopterer to forældreløse børn fra Gatling: Eli og Joshua. Men der er tre ting, de ikke ved: Eli slog sin far ihjel. Han er Gatling-dæmonens elev, og han er ved at plante en majsmark bag familiens hus, så ondskaben kan vokse på ny. Ved hjælp at sine hypnotiske kræfter lykkes det Eli at forhekse sine kammerater og forvandle dem til dødelige redskaber, så han kan fuldføre sin plan om at dræbe alle voksne. Den eneste, der kan stoppe ham, er Joshua.