Den tidligere tennisstjerne Tony Wendice beslutter sig for at slå sin kone ihjel, dels for at få fat i hendes penge, dels som hævn for at hun tidligere har haft et ægteskabeligt sidespring. Han afpresser en gammel studenterkammerat til at kvæle hende, men da tingene går galt, prøver han at få vendt situationen til sin egen fordel.

I løbet af 13 somre rejste grizzlybjørnseksperten Timothy Treadwell til Alaska for at studere og leve med bjørne. Ekspeditionerne fik en brat afslutning i 2003, da Timothy og hans kæreste blev dræbt af en bjørn. Werner Herzog gennemgik over hundrede timer af Timothys egne optagelser for at lave denne dokumentarfilm.

Selv om den dygtige politimand Lincoln Rhyme er blevet lam fra halsen og nedefter på grund af en ulykke, bliver han bedt om at opklare en sag om en farlig seriemorder med hjælp fra unge kvindelige betjent Amelia. Politiet er nemlig på bar bund i sagen, og Lincoln var specialist i den slags makabre mord inden hans ulykke. Nu begynder Amalie at fungerer som Lincoln's øjne og ører under efterforskningen. Men det umage makkerpar er hele tiden et skridt bagefter den kyniske og udspekulerede drabsmand, der virker som om han kender Lincoln. Vil det lykkes Lincoln og Amalie at opklare de bestialske mord – og fange morderen?

Den kazakhstanske journalist Borat bliver sit hjemlands Ministry of Information sendt til USA for at lave en en dokumentarfilm. Det bliver en mildest taget mærkværdig rejse, hvor den bizarre rapporter møder en masse helt almindelige mennesker med alt andet end almindelige konsekvenser.

FBI-agent Warren er et typisk bymenneske. Ikke desto mindre forfølger han uden tøven en naturglad massemorder, der er undsluppet ud i ødemarken på trekking. Stifinderen Jonathan slutter sig til Warren. Ikke bare ved han en del mere om overlevelse end Warren, det er også hans kæreste der leder vandregruppen, som den skrupelløse morder er en del af.

Retsmedicinsk psykolog Alex Cross rejser til North Carolina og slår sig sammen med det flygtede kidnapnings offer Kate McTiernan for at jage "Casanova", en seriemorder, der bortfører viljestærke kvinder og tvinger dem til at underkaste sig hans krav. Sporet fører til Los Angeles, hvor duoen opdager, at psykopaten måske ikke arbejder alene.

En røverbande hærger det eksklusive Beverly Hills med en række brutale røverier, og da politikaptajnen Andrew Bogomil samtidig udsættes for et mordforsøg, tager gavflaben Axel Foley, der stadig er strisser i Detroit, af sted for at hjælpe sine venner. Ligesom før går han sammen med de lokale betjente Rosewood og Taggert, og via Axel Foley's vilde metoder og rappe kæft kommer de snart på sporet af en bande forbrydere, som bliver ledet af den langbenede og yderst iøjnefaldende blondine Karla Fry.

Når det gælder om at stjæle luksusbiler, er Randall "Memphis" Raines et kapitel for sig. Han gør det hurtigt, professionelt - og i ren gentleman-stil. Men efter flere heldige år går han under jorden for at starte et nyt og mere hæderligt liv. Han slår sig ned i Pennsylvania og alt kører på skinner - i fire år. Så får han besked om, at hans lillebror Kip, der overtog hans gamle job, har fået problemer med den lokale mafia efter en mislykket opgave. For at redde Kips liv må Randall vende tilbage til sit gamle liv, samle sin gamle klike og færdiggøre jobbet. Men opgaven er farlig - og næsten umulig. I begyndelsen skulle de stjæle 50 luksusbiler på to uger. Nu skal han gennemføre det på kun 24 timer...

Paris. 1830. En række mord har efterladt Paris' borgere i panik og politiet på bar bund. Eneste spor er en mystisk skikkelse med en spejlmaske, der forsvinder sporløst hver gang. Det får mesterdetektiven Vidocq til at gå ind i sagen, men han ender selv som morderens næste offer. Det bringer den unge journalist Etienne på banen. Fast besluttet på at opklare rækken af mord og mysteriet om den legendariske detektivs død, bevæger han sig dybt ned i Paris' hemmelige, dekadente underverden, hvor jomfrublod og opium hører til de mest eftertragtede varer. Her udspørger han Gud og hver mand - lige indtil han opdager, at alle, han interviewer, dør! Rystet går det op for ham, at rygterne måske taler sandt? At morderen er... et væsen... der stjæler ofrenes sjæle?

Et kæmpe skovområde er ved at blive offer for den moderne industries hensynsløse rovdrift på naturen og Dr. Dolittle påtager sig at standse det ved at finde et udrydelsestruet dyr derude. I skoven finder Dolittle den ensomme søde hunbjørn Ava - som er den sidste af sin slags. Hvis Dolittle kan få gang i bjørnebestanden igen, er skoven reddet. Han finder cirkusbjørnen Archie - en rapkæftet bybjørn der foretrækker fast-food og ikke er spor interessseret i dokterens bjørnetjeneste. Men da Archie møder Ava tændes han alligevel, og Dolittle har præcis en måned til at lære ham om bierne og blomsterne. Det bliver et kapløb mod uret, og til slut må skovens dyr rotte sig sammen og organisere den første verdensomspændende dyrestrejke!!!!!!

En mystisk klatretyv stjæler den verdensberømte diamant, Den Lyserøde Panter. Og kort efter forsvinder politiinspektør Clouseau, det selvstændigt, fritgående katastrofeområde med den absurde franske accent. Han formodes tragisk omkommet under udførelsen af sit elskede arbejde. For at hædre den legendariske efterforsker forsøger en journalist at opspore alle, der kendte, elskede - eller hadede - ham. Det bringer hende i direkte kontakt med Clouseaus troløse ekskone, hans libetinske far og superskurken Sir Charles "The Phantom" Lytton.