Den østrigske ærkehertuginde Sophie arrangerer en tur til Bad Ischl som en "privat familieudflugt" i den hensigt at føre den østrigske kejser Franz Joseph sammen med sin fremtidige kone, prinsesse Helen af Bayern, og blive forlovet med hende. Ved et tilfælde møder Franz Joseph dog Helens lillesøster Sissi og forelsker sig i hende. Stik imod sin ambitiøse mors ønske lykkes det ham at blive gift med Sissi.

Erika Kohut er en midaldrende klaverlærer ved musikkonservatoriet i Wien. Hun bor sammen med sin mor, som hun har et had-kærlighedsforhold til. I sin fritid frekventerer Erika byens red light district og dyrker sin interesse for pornografi. En dag beslutter en af Erikas unge elever sig for at forføre den smukke lærerinde, som snart bortkaster alle sine hæmninger, så et intenst forhold kan tage sin begyndelse.

Illusionisten Eisenheim har succes med sine forestillinger på teatret i Wien, men den pragmatiske kronprins Leopold bryder sig ikke om hans numre. Han hyrer derfor politikchefen Uhl til at undersøge Eisenheim nærmere. Efterforskningen bringer Uhl på sporet af et gådefuldt mord og et komplot mod kejseren selv.

Jeremy og John er nogle rigtige ladykillers. De har fået den geniale idé at bruge deres weekender på at crashe bryllupsreceptioner. Der finder man nemlig den helt rigtige romantiske stemning. når man skal forføre medlemmer af det andet køn. Men det kyniske foretagende bliver pludselig vendt på hovedet, da John forelsker sig stormfuldt i en bryllupsgæst.

Hotel New Hampshire, der er baseret på John Irvings roman med samme titel, handler om familien Barry; far, mor, bedstefar, fem børn og en udødelig hund med det ildevarslende navn Sorg. Historien udspiller sig dels i USA og dels i Wien i årene fra 1939 op til vore dage. Det er en komisk og tragisk fortælling med en flok drømmere og deres møde med tilværelsens store øjeblikke, kærligheden, døden og alle de groteske, farlige og smukke ting, der binder livet sammen.