I centrum står den underskønne og livskloge Garance, som er omsværmet af den drømmende mimiker Baptiste, den ambitiøse skuespiller Frederick og forbryderen Lacenaire. Både Baptiste og Frederick arbejder ved Funambules teater, hvor de håber på det store gennembrud, mens teaterdirektørens datter, Nathalie står i kulissen og er hemmeligt forelsket i den sværmeriske Baptiste. 'Paradisets børn' regnes af mange kritikere for verdens bedste film nogensinde.
Ron Kovic er en ægte amerikaner: Patriotisk, intelligent og god til sport. Selvfølgelig melder han sig til Vietnamkrigen for at tjene sit land. Men da han bliver såret og paralyseret fra navlen og ned, styrter hans verden i grus. Efter en tid med druk og selvynk melder veteranen sig under antikrigsbevægelsens faner.
Spanien år 1931. Monarkiets tid er forbi og hæren og kirken regerer spaniolernes liv. Midt i denne tumult beslutter soldaten Fernando at desertere i håb om en mere behagelig måde at leve på. Han søger ly hos Manolo, en ældre kunstner og landsmand og ikke mindst far til fire smukke døtre. På Manolos herregård finder Fernando mere end han nogensinde havde håbet på...