Harry Potter og vennerne Ron og Hermione har taget hul på deres tredje skoleår på Hogwarts. Eventyret tager igen fart, da morderen Sirius Black undslipper fra Azkaban-fængslet. Black mistænkes for at være håndlanger for den onde troldmand Voldemort og Harrys venner frygter nu, at Black er flygtet for at hævne sig på ham. Det er imidlertid kun begyndelsen på Harry's problemer. De sjælesugende Dementor-vagter fra Azkaban har slået ring om skolen, for at fange Black, men deres tilstedeværelse påvirker Harry negativt. Sammen med vennerne må Harry opspore Sirius Black og løse mysteriet om den nat, hvor hans forældre blev dræbt.
På sin 11-års fødselsdag bliver Harry Potter, som lever en kummerlig tilværelse hos sin tante og onkel, kontaktet af kæmpen Hagrid, som afslører at hans afdøde forældre var magtfulde magikere. Harry bliver derfor tilbudt en plads på den fornemme skole for trolddom, Hogwarts. Her får Harry nye venner, den charmerende og autoritetstro Hermione samt den klodsede, men trofaste Ron. Desuden møder han den vise rektor Dumbledore. Langsomt går det op for Harry, at han er noget særligt, hvilket hænger sammen med hans forældres død, som slet ikke var et uheld men derimod et mysterium, hvor den ondskabsfulde troldmand Voldemort spiller en vigtig rolle.
Inden Harry Potter skal starte på sit fjerde år på Hogwarts, tager han, Weasley-familien og Hermione til verdensmesterskaberne i troldmandssporten Quidditch. Men pludselig viser Voldemort's mærke sig på himlen, og frygten for de ondes kræfters tilbagevenden skræmmer alle. Skolen starter, og snart har Harry også andre ting at bekymre sig om, for han mangler en date til det årlige julebal. Harry bliver på mystisk vis udvalgt af Flammernes Pokal til at repræsentere Hogwarts i en prestigefyldte troldmandsturnering, hvor han skal kæmpe imod ældre og mere erfarne elever fra to rivaliserende troldmandsskoler.
Unge Harry har taget hul på sit andet år på Hogwarts, trods adskillige advarsler. Det varer ikke længe, før Harry og vennerne opdager, at der er noget helt galt på skolen. Elever bliver forvandlet til sten, trusler bliver skrevet med blod på væggene og et dødbringende monster er løs! Nogen har åbnet Hemmelighedernes Kammer. Harry, Ron og Hermione sætter sig for at finde kammeret og dræbe monstret. Rygtet siger, at Hemmelighedernes Kammer er blevet åbnet af en arvtager til Salazar Slytherin – en af Hogwarts grundlæggere. Mistanken retter sig mod den arrogante elev, Draco Malfoy, men Harry frygter, at hans arvefjende, Voldemort står bag de skræmmende begivenheder.
Harry er tilbage i sit femte år på Hogwarts, og selvom de foregående års hændelser var meget voldsomme, så er de færreste overbeviste om Voldemort's tilbagekomst. Specielt ikke ministeren for magi, Cornelius Fudge, der mener det hele er Dumbledore's skyld. Imens lægger mørke magter meget onde planer i kulissen, og igen er det op til Harry og hans venner at afværge katastrofen.
Hogwarts er ikke længere et sikkert sted at opholde sig, og Harry Potter har mistanke om, at faren ligger indenfor skolens mure. Dumbledore er dog mere opsat på at forberede ham på den endelige kamp, som han ved nærmer sig, og sammen forsøger de at finde den nøgle, der kan afsløre Voldemort's forsvar. For at gøre dette rekrutterer Dumbledore sin gamle ven og kollega, levemanden professor Horace Schnobbevom, som menes at have vitale informationer, der kan bruges mod Voldemort.
Lionels mor bliver bidt af en giftig rotteabe. Som konsekvens forvandler hun sig langsomt til en zombie og begynder at jage venner og bekendte. Alle hun bider bliver også til zombier. Lionel har et mas med at nedkæmpe zombierne og samtidig skjule deres eksistens for omverdenen. I processen bliver han forelsket i Paquita, og hun må helst heller ikke finde ud af noget. Ikke en nem opgave, for zombierne bliver flere og flere.
Otteårige Kevin's familie glemmer ham, da de drøner af sted på juleferie. Nu er Kevin helt alene hjemme, men pludselig får han uventet besøg. To klodsede indbrudstyve forsøger nemlig at bryde ind i huset, men Kevin er ikke tabt bag en vogn, og han begynder at tilrigge en lang række ubehagelige overraskelser til de uheldige tyve.
Den charmerende kaptajn Jack Sparrow er tilbage, og han har en blodsgæld han skal betale, da han har solgt sin sjæl til Davy Jones, kaptajnen på Den Flyvende Hollænder. Will Turner er blevet anklaget for at være pirat og Elizabeth Swann, er blevet spærret inde for at hjælpe Jack Sparrow med at flygte, og denne gang har Lord Beckett rigtig fået krammet på dem og gennem dem, vil han fange Jack Sparrow og selv få fingrene i den sagnomspundne Død Mands Kiste!
9-årige Ralphie Parker nyder en tryg opvækst i 1940'ernes USA. Livet er stadig enkelt for ham, og indtil videre er hans eneste mening med livet at få det, alle drenge ønsker sig - en Red Ryder 200-shot carbine action air rifle BB gun. Op til jul bliver han ved med at plage livet af sin mor, men hun har kun den kolde skulder tilovers for ham. BB-guns har det jo også med at skyde et øje ud hist og her. Men så gør moderen også det, man for alt i verden ikke skal gøre - at erklære krig mod en 9-årig, og Ralphie indleder en stor kamp for at få fingrene i julegaven over dem alle.
Renfield er ankommet til Rumænien, for at sælge et gods i London til en velhavende greve. Men greven er en blodtørstig vampyr, og Renfield bliver gjort til hans slave. I London møder greven hans nye naboer, og bliver interesseret i den unge datter, Mina.
Willow er landmand men vil hellere være troldmand. Madmartigan er en fantastisk sværdkæmper men også en smule svær at styre. Sammen begynder de to en farefuld færd gennem det krigshærgede land fuld af magi og monstre for at redde verden fra den onde troldkvinde Bavmorda klør.
Kaos-knægten Kevin er på vej på juleferie med sin familie, men kommer til at tage det forkerte fly. Kevin havner i New York - og bruger fars kreditkort til at tjekke ind på et fint hotel. Snart støder han på et par gamle bekendte. Nemlig indbrudstyvene Harry og Marv - og de bliver ikke glade for gensynet med Kevin og de mange smarte, men ubehagelige overraskelser, han har i ærmet.