Winfried rejser fra Tyskland til Bukarest for at besøge sin ambitiøse datter, Ines. Besøget er ikke videre vellykket, men han giver ikke op. Iført paryk, falsk gebis og jakkesæt udgiver han sig for at være forretningskonsulent og coach. Hvad der herefter følger, er alt andet end ligefremt, men de to opdager nye, overraskende sider af sig selv og hinanden.
Nathalie underviser i filosofi på et gymnasium i Paris. Hun er passioneret omkring sit arbejde og nyder især at videregive glæden ved at tænke. Gift, med to børn, deler hun sin tid mellem sin familie, tidligere studerende og sin meget besidderiske mor. Da Nathalies mand pludselig forlader hende til fordel for en anden kvinde, er hun nødsaget til at genopfinde sit liv. Kilde: Another World Entertainment