Pludselig en dag var han der. Han sagde, at han var præst - og at det var ham, som havde hørt Ben Harpers sidste ønsker, da han lå for døden i fængslet. Alle falder for hans charme - selv Harpers enke, som kort efter gifter sig med ham. Uden at vide det, deler hun seng med sin mands morder - en nådesløs dræber, som vil gøre hvad som helst for at finde frem til det sted, Ben Harper gemte pengene fra sit sidste kup. Men kun én sidder inde med den viden...

DOGVILLE handler om den smukke Grace, som er på flugt fra gangstere og ankommer til den lille isolerede bjergby Dogville. Med lidt hjælp og overtalelse fra byens forfatterspire Tom, tilbyder indbyggerne at skjule Grace, der til gengæld skal arbejde lidt hos alle i byen. Dapolititet starter en eftersøgning af Grace, kræver alle i byen, især mændene, sig langsomt bedre og bedre betalt for den risiko det er at skjule hende. Grace erfarer på grusomste vis, at den godhed hun har fundet i Dogville, må betragtes som relativ. Men Grace gemmer på en hemmelighed, der både bliver skæbnesvanger for hende selv, og ikke mindst for de gode borgere i Dogville…

Ville du kunne dræbe din bedste ven? 42 tilfældige unge stilles over for dette spørgsmål, da regeringen vedtager en ny radikal lov for at dæmme op for et truende ungdomsoprør. Loven går ud på, at de unge mennesker sendt ud på en øde ø, hvor de bliver udstyret med våben. Og her gælder det om at dræbe eller blive dræbt, idet kun én får lov til at forlade øen i live.

Præcis en uge efter at du har set videobåndet, udviskes dine ansigtstræk og du dør skrigende af navnløs rædsel! Sådan lyder rygtet, som tv-journalisten Reiko hører efter hendes nieces og andre teenageres helt uforklarlige død. Reiko er naturligt skeptisk, men researcher sagen. Hun finder frem til det famøse bånd, sætter det i videomaskinen og trykker på "Play". Det er som at trykke på en aftrækker, for rygterne skulle tages alvorligt. Den eneste måde at stoppe dødsurets nedtælling, er at lokke en anden til at se filmen...

Dr. Menard, en berømt videnskabsmand, er forsvundet, og på hans båd finder man en zombie. Hans datter Ann, og journalisten Peter West, rejser ud for at finde ud af hvad der er sket. På Matul Øen finder de flere ustoppelige zombier, og den forfærdelige sygdom der har skabt dem.

Politichef Brody skal beskytte borgerne i Amity, efter at en anden monstrøs haj begynder at terrorisere vandet.

Da vi sidst forlod Julie, havde hun lige tilbragt en hel sommer på desperat flugt for sit liv, mens mange af hendes venner var blevet brutalt myrdet. Denne sommer skal være anderledes! Hendes veninde har vundet en tur til sol, sommer og hvide sandstrande - og Julie bliver inviteret med, så hun kan får rædslerne på afstand. Men gæt engang: tror du, at Julie får en stille og rolig ferie? Eller vil Bahamas strande blive tilsølet med blod?

Der er gået tre år, siden de overlevende fra Battle Royale, Nanahara og Nakagawa, flygtede fra øen, og verden er gået ind i en æra med terror. Nanahara er leder af terroristgruppen "Wild Seven", som er på flugt fra den internationale ordensmagt. Gruppen er modstandere af BR og myndighederne og har erklæret krig mod de voksne, der tvinger unge til at myrde hinanden i BR-kampe. Nanahara bliver anklaget for at være hjernen bag ødelæggelsen af Capitolium. I retfærdighedens navn har de voksne nu tvunget en ny lov mod terrorisme igennem, nemlig Millennium Anti-Terrorism Act - eller Battle Royale II. 42 elever fra afgangsklassen er på vej på skiferie, da de bliver bortført af militæret. Eleverne bliver tvunget til at bære dødelige elektroniske halsbånd og får valget mellem at eliminere Nanahara eller dø. En af eleverne vægrer sig ved at deltage i jagten på Nanahara, og han bliver straks dræbt af et dødeligt stød fra halsbåndet. Det samme sker for endnu en elev, så nu er de kun 40 tilbage...