Ashitaka bliver bidt af en dæmon og får en grim infektion. Derfor begiver han sig afsted for at finde guden Shishigami, der efter sigende kan helbrede ham. Undervejs oplever han den åbne konflikt mellem skovens gamle guder. Han er også vidne til minelandsbyens udnyttelser af jordens ressourcer. Ashitaka prøver at mægle, men uden større held.
Joel (Jim Carrey) bliver forbløffet over at opdage, at hans kæreste Clementine (Kate Winslet) har fået deres kaotiske forhold slettet fra sin hukommelse. I ren og skær desperation kontakter han opfinderen af processen dr. Howard Mierzwiak (Tom Wilkinson) for at få den samme behandling. Men da minderne om Clementine begynder at fortage sig, går det pludselig op for Joel, hvor højt han stadig elsker hende.
Året er 2019, 30 år efter at Tokyo under 3. Verdenskrig blev ødelagt af et hemmeligt udviklet våben. Neo-Tokyo har nu rejst sig af asken – en mørk og farlig megalopol, befængt med bander og terrorister. Regeringen er korrupt og har kun svag kontrol med det magtfulde militær, der beskytter byen mod totalt kaos, og som med magt tilbageholder fortidens hemmeligheder. Barndomsvennerne Tetsuo og Kaneda befinder sig pludselig midt i en af disse hemmeligheder, da deres motorcykelbande tilfældigt havner i en militæraktion. Tetsuo tages til fange og udsættes for en række eksperimenter, der giver ham overnaturlige psykologiske evner. Desværre løber Tetsuos evner løbsk, og han langer ud efter den verden, der igennem hele hans liv har undertrykt ham. Intet kan stoppe Tetsuos destruktive kraft – undtagen måske den dreng, der sidst lagde Tokyo i ruiner – Akira!
Denne Richard Linklater animationsfilm er nærmest aggressivt anti-mainstream. Der er som sådan ikke noget lineært plot, vi følger en række forskellige karakterer, der filosoferer over livet og deres indbyrdes forhold. Filmen er lavet ved først at optage rigtige levende skuespiller og derefter tegne oven på billederne og derved skabe en realistisk verden i tegnefilmens univers.
De tre kække venner Jay, Dewey og Phil drømmer om at score en af de lækre brudepiger til kammeraten Scotts bryllup. Jay vædder med de andre om at han vil gennemføre sit første one night stand i forbindelse med brylluppet, mens Dewey sætter sin monsterdyre Thunderbird-bil på spil for at bevise, at han kan holde fingrene fra fadet i en hel weekend! For at skabe opmærksomhed om Phil, der normal er en fiasko hos pigerne, introducerer de ham som berømt undertøjsmodel.
Den 12-årige DJ Walters er så småt ved at indse, at der er noget helt rygende, rystende galt med huset på den anden side af gaden. Han har faktisk haft det under observation i et stykke tid. Det ejes af en ældre galning, Hr. Nebbercracker, som har set det som sin vigtigste opgave her i tilværelsen at holde sin forhave fri for legende børn. Ikke kun legende børn, men også alt, hvad der følger med legende børn. Bolde, balloner, drager, trehjulede cykler og meget andet bliver jaget væk og destrueret af den kronisk rasende Nebbercracker. Det ved DJ og hans bedste ven, Buller, kun alt for godt. Så derfor er der virkelig krise, da det lykkes Buller at kaste sin nye basketball ind på Nebbercrackers karseklippede græsplæne. Tør man vove sig ind og tage den, eller er det for risikabelt?
Da han får at vide, at han lider af leukæmi, ændrer det alt for for Victor Geddes (Campbell Scott), ikke mindst da hans familie ansætter en køn pige (Julia Roberts) til at pleje ham under kemoterapien. Victor’s behandling er hård kost, også for pigen, men naturligvis forelsker de sig i hinanden og forsøger at få det bedste ud af det, så længe det varer. Den glimrende karakterskuespiller Colleen Dewhurst er mor til Victor, iøvrigt også til skuespilleren bag rollen.
Da den succesfulde Broadway-instruktør Arnold Patterson har en aftale med escortpigen Izzy, giver han hende nogle penge, så hun kan forfølge sin drøm om at blive skuespiller. Da hun dukker op til casting på en forestilling, han skal instruere, kommer han i alvorlige problemer, der også involverer hans kone Delta Simmons samt terapeuten Jane.
Belle skal sælge et hus for sin klient Hunter Lowell, men snart opstår der varme følelser mellem dem. Situationen kompliceres imidlertid, når Belle's mangeårige bejler Tony dukker op.
Den 42-årige berømte komponist / dramatiker George Webber er inde i en midtvejskrise. Han er i et seriøst forhold med den 38-årige gamle skuespiller / sanger Samantha Taylor, som han elsker, selvom han indrømmer deres forbindelse er mere intellektuel end det er følelsesmæssige. Hun elsker ham, på trods af at hun knap kan tolerere hans ofte infantile opførsel. Denne adfærd omfatter spionage på en naboens seksuelle møder med en bred vifte af kvinder, hvilket naboen ved, da han selv gør det. Da George er ude at køre en dag, ser han en ung kvinde, som han mener er den smukkeste skabning, han nogensinde har set - en "elleve" på en skala fra ti, tiere, som han ikke troede eksisterede før hende. Ud over det faktum, at hun formentlig er halvdelen af hans alder, er et andet problem med Georges forelskelse, at hun er lige ved at skulle giftes.