I en nær fremtid bliver menneskeheden ramt af sterilitet. Jordens yngste borger dør i en alder af 18, og den totale udryddelse er lige om hjørnet. Sekter og dommedagsprofeter hærger London, og den desillusionerede bureaukrat og tidligere fredsaktivist Theo ser ikke mere lyst på tilværelsen. Alligevel indvilliger han i at hjælpe, da en gravid kvinde på mirakuløs vis dukker op. En kvinde som bestemt ikke alle ønsker skal overleve.

Vi møder den unge FBI agent Joe Pistone, da han prøver at infiltrere mafiaen som den lille smarte juvel ekspert Donnie Brasco. Det garvede mafiamedlem Lefty Ruggieros, der altid er blevet overset, øjner muligheder i den unge knøs og påtager sig at blive Brascos protektor. Og så er helvede ellers løs i mafia-gade.

Joseph Sargents klassiske actiondrama fra 1974 handler om en bande bevæbnede mænd, der kaprer et undergrundstog i New York og holder passagererne som gidsler. De fire mænd spilles af Robert Shaw, Martin Balsam, Hector Elizondo og Earl Hindmand, mens Walter Matthau spiller Transit Chief Lt. Zachary Garber, der skal forsøge at forhindre en frygtelig katastrofe.

I Dallas i 1963 kunne livvagten Frank Horrigan ikke redde John F. Kennedy's liv, og det har plaget ham lige siden. 30 år senere vil den professionelle lejemorder Mitch Leary likvidere den siddende præsident. Han ringer tilmed til Horrigan for at fortælle om sine planer. Igen må Horrigan beskytte USA's præsident, men kan han hamle op med den snu og selvsikre Leary?

A.K. Walthers er krigshelt og officer i det amerikanske frømanskorps – The Navy S.E.A.L.S. Hans enhed sendes til det krigshærgede Nigeria for at redde den amerikanske statsborger Dr. Lena Kendricks ud af landet, inden det er for sent. Men da den hårdhudede Walthers og hans enhed når frem, nægter Hendricks at forlade sin farm, der fungerer som tilflugtsted for krigens ofre. Tværtimod bønfalder hun Walthers at eskortere flygtningene på en farefuld flugt gennem junglen mod Camerouns grænse.

Joe Hallenbeck. Engang Secret Service mand, nu lettere afdanket privatdetektiv, da en korrupt politiker satte en stopper for karrieren. Et mord på Joes klient, stripperen Corey, bringer ham sammen med Coreys ven, den tidligere fodboldstjerne, Jimmy. Han fik også sin fremtid ødelagt af ufine intriger. Sammen forsøger de at optrævle et gigantisk komplot, hvor penge, magtbegær, korrupte politikere og topsportsfolk - og mord - er de vigtigste ingredienser...

Året er 1971. Gary er en ung, britisk rekrut, der sammen med sin deling træner med henblik på en kommende udstationering i Vesttyskland. Meget overraskende sendes de imidlertid til Nordirland, hvor de havner midt i en smeltedigel i forsøget på at løse en kritisk situation forårsaget af en optrapning af IRA's terrorhandlinger. Garys deling får til opgave at patruljere i Belfast, men før han ved af det, bliver han adskilt fra resten af gruppen og befinder sig pludselig mutters alene på fjendtligt territorium, fanget bag fjendens linjer i noget, der mest af alt kan karakteriseres som en krigszone. Af frygt for konsekvenserne smider Gary sin uniform og bliver den ensomme ulv i et spindelvævsagtigt IRA-domineret kvarter og det udsete offer for en regulær menneskejagt. Højst uventet får han midt i krisens stund hjælp fra en dreng. Men er han én, man kan stole på?

Max Rockatansky er godt træt af sit job som betjent i fremtidens trøstesløse og voldelige Australien. Hans planer om et stille liv med kone og børn bliver dog spoleret, da den onde Toecutter og hans bande myrder Max' familie. Så i stedet for pension bliver det tid til blodig hævn og vild jagt på motorcykel.

Jack Ryan, der har trukket sig fra sit job som analytiker i CIA, er rejst til London for at feriere lidt sammen med sin hustru Cathy og deres datter. Familieidyllen bliver imidlertid pludselig afbrudt, da Ryan uden for Buckingham Palace må forpurre et irsk terrorangreb imod et vigtigt medlem af den engelske kongefamilie. Ryan bliver dagens helt, men hans impulsive handling får konsekvenser, som han ikke havde drømt om, da den fanatiske terrorist Sean Miller snart retter et angreb imod Jack Ryans egen familie.

En dag bliver Rollie kontaktet af Justitsministeriet, fordi de skal bruge hans hjælp til en noget usædvanlig opgave: De vil have Rollie til at fingere mordet på gangsteren Nicholas DeFranco, som skal skal vidne mod sine tidligere samarbejdspartnere. Rollie indvilliger i at arrangere en falsk offentlig likvidering, men det går naturligvis ikke som det skal, så pludselig er Rollie jaget vildt!

Sam (Karen Gillan) var kun 12 år gammel, da hendes mor Scarlet (Lena Headey), en kendt lejemorder, blev tvunget til at flygte og forlade hende hos forbrydersyndikatet The Firm. Nu, 15 år senere, er Sam trådt i sin mors fodspor og er blevet en hensynsløs dræber. Men da en opgave helt uventet går galt, bliver Sam sat i et umuligt dilemma – skal hun beskytte The Firm eller beskytte den 8-årige Emily (Chloe Coleman), som pludselig er havnet i hendes varetægt? Sam bliver inden længe selv mål for The Firm, og hendes eneste udvej er at finde sin mor og hendes livsfarlige kolleger – Bibliotekarerne.

En ung kvindelig journalist, som er kendt for sin glamourøse artikler om de rige og de smukke, er optaget af en historie, der involverer det engang så kendte showbiz-team Vince Collins og Lanny Morris. En død pige blev i sin tid fundet i deres hotelværelse, men parret havde et vandtæt alibi. Alligevel bragte begivenheden deres populære samarbejde til ophør, og ingen har nogensinde fået en forklaring herpå.

I 'Hitman: Agent 47' er titelkarakteren den seneste i rækken af genetisk skabte lejemordere, der blot er opkaldt efter de sidste to tal tatoveret i nakken. Agenterne er mennesker overlegne i styrke, hurtighed og intelligens, men 47 kommer alligevel på en vanskelig opgave, da han skal eliminere vigtige folk fra en kæmpemæssig virksomhed, der har kendskab til hemmeligheden bag hans herkomst. Sammen med en ung kvinde begiver Agent 47 sig ud på en farefuld opgave, der får konsekvenser for dem begge.

Filmen handler om en gruppe lejemordere, der bliver gradvist mere irriterede på Gunther, som er verdens bedste inden for deres felt. De forsøger derfor at komme ham til livs, hvilket ikke er let, da han altid synes at være et skridt foran.